Fremtidens medarbejder i dansk turisme - Center for Turisme og Oplevelser

 

Embed or link this publication

Description

Til markering af 25-året for Erhvervsakademi Danias udbud af videregående uddannelser inden for turisme og oplevelser

Popular Pages


p. 1

Fremtidens medarbejder i dansk turisme Jubilæumsskrift 1989-2014 Til markering af 25-året for Erhvervsakademi Danias udbud af videregående uddannelser inden for turisme og oplevelser

[close]

p. 2

Kolofon Jubilæumsskriftet som du sidder med i hånden, supplerer vores jubilæumskonference den 8. oktober 2014, og vi er utrolig stolte af at kunne præsentere bidrag fra en lang række væsentlige aktører inden for turisme- og oplevelseserhvervet. Jubilæumsskrift udgivet i anledning af Erhvervsakademi Danias 25-års jubilæum med udbud af akademiøkonomuddannelser inden for turisme og oplevelser. Udgivet oktober 2014. Redigeret og samlet af: • Mai Britt Pilkjær Jacobsen, udviklingschef • Helle Dalsgaard Pedersen, ErhvervsPhD-studerende • Andreas Fjord Bonven, konsulent • Rune Bille, kommunikationsmedarbejder Spørgsmål og kommentarer til jubilæumsskriftet kan stilles til: Center for Turisme og Oplevelser, Erhvervsakademi Dania, Minervavej 63, 8960 Randers SØ eller pr. mail til cfto@cfto.dk 1 Oplag: 200 eksemplarer samt e-pages udgivet af Center for Turisme og Oplevelser © 2014

[close]

p. 3

Indhold 3 5 Side 7 Side 10 Side 11 Side 13 Side 15 Side 16 Side 17 Side 19 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side Side Forord af Mai Britt Pilkjær Jacobsen Turisme i 25 år - et historisk tilbageblik af Peter Saabye Simonsen Turismeakademiuddannelser af Anders Hedetoft & Tage Petersen af Ulla Hjorth Jørgensen – og deres bidrag til et kompetenceløft til dansk turisme Kompetenceudvikling skaber vækst i turismen I øjenhøjde med sig selv af Lars Ramme Nielsen Tilbage på sporet af Eskild Hansen - Dansk turismeudvikling i et nyt lys Turismeuddannelse i og omkring universiteterne af Henrik Halkier Perspektiver fra to turismestuderende af Tina Viborg Thomsen & Rune Bille Turisme som universalmiddel for de danske yderområder!?! af Helle Dalsgaard Pedersen Det skal være NICE at besøge Danmark! af Marianne Kragh Vil du være med til at skabe den perfekte Danmarksferie? af Stine Møller Pedersen I kulturens fodspor af Andreas Fjord Bonven Tak for tværfagligheden af Line Mosfelt 25 år med turismeuddannelsen af Anton Christensen & Lars Graulund Jespersen 2

[close]

p. 4

Forord Velkommen! Historien bag af Mai Britt Pilkjær Jacobsen - Udviklingschef Erhvervsakademi Dania flere ønskede at udbyde akademiøkonomuddannelser inden for en meget bred vifte af erhvervsområder, hvilket førte til, at der var 89 forskellige akademiøkonomuddannelser inden for en meget bred vifte af erhvervsområder. Vi er stolte over at kunne fejre, at vi på erhvervsakademiet den 8. oktober 2014 har 25-års jubilæum som udbyder af videregående uddannelser inden for turisme og oplevelser. Som uddannelsesinstitution er det væsentligt, at vi uddanner de rigtige akademiøkonomer til turisme- og oplevelsesbranchen, kun derigennem har vi vores berettigelse, en berettigelse som vi mener at have bevist gennem de seneste 25 år. Tæt og konstruktiv dialog med erhvervet er en af hovednøglerne til at gøre vore dimittender attraktive, ligesom fokus på det praksisnære altid har været et særkende for os. Da vi på Akademiet startede med at udbyde akademiøkonomuddannelsen i turisme under ”Det Danske Turistakademi” i 1989, var vi de første, som oprettede en anerkendt kortere videregående uddannelser inden for turismefeltet, og uddannelsen var startskuddet til et mangeårigt engagement i turisme- og oplevelseserhvervet. Fra Ministeriel side var der kommet fokus på, at området dels ikke var reguleret, og dels var arbejdsmarkedets parter ikke tilfredse med det uigennemsigtige uddannelsesområde. Dette medførte, at man iværksatte en reform med det henblik at samle de eksisterende beslægtede akademiøkonomuddannelser i færre uddannelser og med færre udbudssteder for der igennem at højne kvaliteten og gennemsigtigheden. Ud af reformen voksede serviceøkonomuddannelsen med speciale inden for turisme, hotel og service, som i dag bl.a. udbydes på Erhvervsakademi Dania. Serviceøkonomuddannelsen optog de første studerende i 2000 og var fra starten en succes, ikke mindst fordi den hvilede på en række uddannelser, som studerende og erhverv kendte og havde rigtig gode erfaringer med. På Akademiet har det fra start været tanken at de mangeårige gode erfaringer med Det Danske Turistakademi skulle videreføres på Serviceøkonomuddannelsen, og derfor har den turismefaglige viden ikke kun været reserveret til selve specialefaget, men har været et integreret element i samtlige af uddannelsens fag. Det har dog ikke altid været problemløst at kunne gøre dette, da man fra officiel side betonede, at det var serviceøkonom man som studerende var optaget på og ikke en turismeuddannelse, hvilket medførte, at de studerende ikke fra start kunne samles direkte omkring det valgte speciale. Med tiden er der dog heldigvis, blevet løst op for dette, således at den studerendes valgte speciale nu er i fokus tidligt i uddannelsen, og således at specialet gennemsyrer samtlige af fagområderne. Akademiuddannelsen som betegnelse var ikke lovmæssigt funderet på samme måde, som det kendes i dag, og vi mindes stadigvæk at de første studieordninger, som blev indsendt, kom tilbage med den daværende undervisningsministers kommentarer håndskrevet i margenen. Akademiøkonom med speciale i turisme blev skabt i tæt samspil med erhvervet og arbejdsmarkedets parter, og et særkende ved uddannelsen var, at den var praksisnær og koblede teori med praksis. En sådan uddannelse viste sig hurtigt at være attraktiv for turismevirksomhederne såvel som for de studerende, og optaget på uddannelsen viste igennem alle årene støt stigende tendens, hvilket yderligere blev forstærket, da der i 1995 kom en international linje til. Beskæftigelsestallene for de færdiguddannede var fra starten af flotte, hvilket klart anskueliggjorde behovet for uddannelsens praksisnære profil, og det er med stor glæde, at vi kan tælle adskillige turistchefer, hotelchefer og selvstændige med egen forretning blandt dimittenderne. Nogle stykker af disse vil være repræsenteret i dette jubilæumsskriv. Ny lovgivning En uddannelsesreform og serviceøkonomuddannelsens tilblivelse 3 I slutningen af 1990’erne var akademiuddannelserne som begreb blevet populært, og flere og Med den nye lovgivning inden for erhvervsakademiområdet, som trådte i kraft i 2013, fik Akademierne dels status af selvstændig sektor og dels flyttede uddannelsesområdet Ministerium og kom over under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Overgangen til selvstændig sektor og de deraf følgende lovændringer har umiddelbart haft positiv effekt på Akademierne, om end det i årene, som kommer, kan blive en udfordring at bibeholde den tidligere tætte tilknytning til erhvervsskolesektoren, som akademiuddannelserne er født ud af.

[close]

p. 5

At blive en reel del af det videregående uddannelsessystem giver mange positive muligheder, og gør, at Akademierne som en af de helt skelsættende ting nu også får mulighed for at bedrive evidensbaseret forskning- og udvikling, om end det er for meget begrænsede midler sammenholdt med resten af sektoren. Udfordringen for Akademierne kan blive, at det særkende, som uddannelserne bygger på, nemlig den tætte praksistilknytning og det tværfaglige og helhedsorienterede kan blive svært at fastholde under en lovgivning og nogle regelsæt, som hviler på en mere specialistorienteret og monofaglig indgangsvinkel. Vækstplanen har to direkte initiativer, som vi som Erhvervsakademi, meget gerne vil bidrage til lykkedes, nemlig ”at uddannelses- og kompetenceniveauet hæves” samt at ”udveksling mellem erhverv og videregående uddannelser fremmes”. Med vores mangeårige erfaring inden for turismeuddannelse er det for os helt evident, at Serviceøkonomuddannelsen i turisme såvel som Professionsbachelor i International Hospitality Management skal supplere de forskningsbaserede uddannelser inden for området, og det er åbenlyst, at der vil være oplagte muligheder for at samarbejde sektorerne imellem. Erhvervsakademiuddannelserne bør vedblive med at sigte mod at uddanne medarbejdere med stærke praksiskompetencer og evne til direkte at bidrage til værdiskabelsen i virksomhederne blandt andet i kraft af evnen til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret på generalistniveau, og vil som sådan være et glimrende supplement til de øvrige af sektorens uddannelser. Der er for akademisektoren helt tydeligt, at vi, med de mange serviceøkonomer vi udklækker hvert år, og de nye muligheder vi har for at samarbejde med erhvervet i kombination med vores årelange erfaring med praksisbaseret uddannelse bør indtænkes i arbejdet med at sikre uddannelse og kompetenceniveauet i erhvervet, og vi ser med glæde frem til de mange initiativer som vækstplanen munder ud i. Der skal i hvert tilfælde ikke herske tvivl om, at vi er klar til at deltage i at udvikle nye spændende uddannelsestilbud. Nyt navn Som Verden forandrer sig, således gør det landkort som tegnes for De Danske Erhvervsakademier også, og når forandringens vinde blæser, så er det vigtigt, at vi også forstår at styre skibet i den rette retning. Vi har besluttet at omdøbe DATE, således at navnet reflekterer den seneste tids udvikling og ingen anden anledning end et 25 års jubilæum ville være bedre til at lancere vores nye navn Center for Turisme og Oplevelser - cfto Afslutningsvist skal lyde en tak til de branchefolk og forskere som har bidraget til dette skrift. Mai Britt Pilkjær Jacobsen udviklingschef God fornøjelse med læsningen. Som Akademi håber vi, at vi med de helt klare evner vi besidder til, inden for turisme og oplevelsesområdet, at koble teori og praksis, og derigennem uddanne medarbejdere, som kan gå direkte ud i specifikke jobfunktioner, ikke kommer under for hårdt pres af et ønske om at uddanne generalister, hvis uddannelse i højere grad består af almene kompetencer krydret med nogle enkelte turismefaglige fag. Fremtidens medarbejder i dansk turisme Meget har ændret sig i de forløbne 25 år, men grundvilkårene og behovet for akademiøkonomer med speciale inden for turisme er fortsat det samme, hvis det om end ikke er større. Dansk turisme er under kraftig pres, og er fra politisk side under stærk bevågenhed, senest med Erhvervs- og Vækstministeriets ”Vækstplan for Dansk Turisme”, hvor visionen er, at dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal opnå samme vækstrate som øvrige europæiske lande, hvilket frem mod 2020 svarer til en stigning i turismeomsætningen på 4,3 mia. kr. 4

[close]

p. 6

Turisme i 25 år - et historisk tilbageblik af Peter Saabye Simonsen - Leder af Destination Lillebælt I Danmark har turismen på nogle områder ændret sig markant igennem de sidste 25 år, og på andre områder er udviklingen knapt så stor, som man går og tror. Her vil vi se på udviklingen på kompetenceområdet med det udgangspunkt, at turismen er tværdisciplinær og tværsektoriel. At turismen er tværdisciplinær betyder, at den favner en række forskellige akademiske discipliner, herunder økonomi, geografi, kultur, marketing, historie, mv. At den er tværsektoriel betyder, at den favner en bred vifte af offentlige og private brancher. Samlet har det tværdisciplinære og tværsektorielle den betydning, at turismen ikke er nem at indfange rent uddannelses- og kompetencemæssigt for uddannelsesudbydere, fordi der er så mange videnfelter, erhvervslogikker og strukturer, som skal dækkes. Da turismen tillige er et relativt nyt fænomen, har der været behov for at definere sig selv som industri og som viden-, kompetence- og uddannelsesfelt. Det afspejler sig i de sidste 25 års udvikling på kompetenceområdet, som tillige har skullet forholde sig til og reflektere samfundets øvrige udviklingstendenser, herunder især teknologi, bæredygtighed, globalisering, velstandsstigning og borgernes øgede krav til kvalitet, pris og gennemsigtighed i det, som turismeindustrien og alle andre udbydere tilbyder. met ind i køkkenerne. Det samme gør sig gældende for andre traditionelle fagområder så som tjener, rejsebureaumedarbejder og receptionist, og det vil altså sige, at der ud over de rent faglige kompetencer, som stadig er vigtige, i dag også er et øget behov for mere generiske og teknologiske kompetencer for at honorere nye teknologier og kravene fra stadig mere krævende forbrugere. Det nye er altså, at kompleksiteten i forhold til dét at drive en forretning er steget. Derfor ansætter hotelog restaurantkæder i dag i stigende grad akademisk uddannede ledere og medarbejdere til at håndtere markedsføring, økonomi, ledelse, prisstyring, osv. og dér, hvor man kan se en stor forskel på start 90’erne og i dag, er på det markant forøgede antal studerende, medarbejdere og ledere med videregående uddannelser. Det Danske Turistakademi tilbød fra 1989 som de eneste i landet en kort videregående uddannelse. I midt 90’erne var der 50-100 studerende på en årgang. I dag er der både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser på praktisk talt alle universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i landet med et samlet årligt optag på 100-1.500 studerende. Ja, i dag er der sågar en udklækning af turisme-Ph.d.’ere på universiteter og akademier. Antallet af videreuddannede er altså steget markant og stiger fortsat. Meritgivende efter- og videreuddannelsestilbud fra AMU til Master-niveau har også udviklet sig, men ikke i samme grad som fuldtidsuddannelserne. Her er der sandsynligvis behov for en øget, fokuseret indsats for at udvikle tilbud og tiltrække elever og studerende. At der er en ændret efterspørgsel fra virksomheder og medarbejdere på efter- og videreuddannelse ses i udviklingen af kompetenceudviklingsprojekter i turismeindustrien. Dels er antallet af projekter forøget, dels er projektbudgetterne steget ganske markant. Eksempelvis har Region Syddanmark et projekt på 47 mio. kr. (2010-2013), Region Midtjylland et tilsvarende på 40 mio. kr. (2012-2014), Region Nordjylland har gennemført en række projekter på 10-30 mio. kr. igennem de sidste 8 år, og senest er Hovedstaden gået i gang med et værtsskabs- og serviceprojekt med en budgetramme på 100 mio. kr. Hertil kommer en række andre initiativer. Det så man slet ikke i 90’erne. I dag køres flere tusinde medarbejdere årligt igennem ikke-meritgivende kompetenceprojekter i regi af turismeudviklingsselskaberne, hvilket kan være et udtryk for, at uddannelsesinstitutionerne ikke har fokuseret på og løftet den opgave. Helt konkret er der to ting, der falder i øjnene, når man ser på udviklingen i (dansk) turisme: Efterspørgslen på oplevelser og leverancer af samme er steget markant. Dernæst er medarbejdernes krav til deres arbejdsplads steget betydeligt, hvorfor behovet for generiske kompetencer også er steget markant. Dette bevirker, at store dele af turismeuddannelserne i dag ikke kan nøjes med at levere de håndværksmæssige, faglige kompetencer. Der er også behov for blødere kompetencer inden for håndtering af kunder, medarbejdere, markedsføring, distribution og salg. Ny teknologi, forbrugere med flere penge, behov for ansvarlig produktion sætter dagsordenen. En række af turismens erhvervsuddannelser og hverv bunder i flerhundrede år gamle faglærte traditioner blandt andet kok, tjener, housekeeping og receptionist. Dengang som nu er det håndværk, som blev lært ved – og som i vid udstrækning stadig er baseret på – sidemandsoplæring. Eksempelvis kokke der rejser fra køkken til køkken for at lære nye teknikker, hvorved de ikke tilegner sig disse teknikker på en skole. Til gengæld skal en kok i dag kunne mere, end en kok skulle kunne for 25 år siden, især på de generiske kompetencer omkring håndtering af elever, ledelse, motivation af kolleger, osv. såvel som på de teknologiske kompetencer, hvor Internet og nye teknologier er kom- 5

[close]

p. 7

Perioden fra start 90’erne og frem til i dag viser altså en konstant stigning i antallet af turismeuddannelser, turismestuderende, efteruddannelser og kompetenceudviklingsprojekter, som især er accelereret i 00’erne. Det kan tolkes som et tegn på, at turismeindustrien er blevet mere professionel, politisk accepteret og voksen i perioden. Det indikerer også, at konkurrencen om turisterne aldrig har været større eller mere kompetent end nu. Den opgave stiller krav til uddannelsesinstitutionerne om fortsat at forbedre uddannelser, kompetencer og kundskaber til gavn for dansk turisme og det danske samfund, men også til virksomhederne om at indgå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om, hvordan nye samt eksisterende uddannelser skal struktureres og udvikles.v Peter Saabye Simonsen Peter Sabye Simonsen er bl.a. censor og gæsteunderviser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter i turisme. Han har medvirket i akkreditering af turismeuddannelser. Siden 1994 har han designet og gennemført en række kompetenceudviklingsprojekter i ind- og udland og gennemført workshops og undersøgelser på uddannelses- og kompetencebehov i dansk turisme. 6

[close]

p. 8

Turismeakademiuddannelser – og deres bidrag til et kompetenceløft til dansk turisme af Anders Hedetoft og Tage Petersen, Center for Regional og Turismeforskning Målsætningen da Det Danske Turistakademie blev oprettet Turisterhvervet er igennem mange årtier blevet karakteriseret som et erhverv med svagt uddannede ledere og ansatte. Der er mange forklaringer på dette, men det var en af bevæggrundene til etableringen af Det Danske Turistakademi og dermed den første danske uddannelse på videregående niveau rettet mod dansk turisme for 25 år siden. Siden er der sket en geografisk niveaumæssig spredning af de videregående uddannelsestilbud. Videregående turismeuddannelser udbydes flere steder i landet og nu også på bachelor og kandidat/master niveau. Forud for etableringen af Turistakademiet i Randers fik turisme i slutfirserne en øget bevågenhed som et potentielt væksterhverv. Man kan diskutere, om vi nu har nået målene, der dengang blev sat for dansk turisme, eller om ovenstående formulering stadig er gældende. Målet med denne artikel er - gennem en registerbaseret analyse af kompetenceudviklingen i dansk turisme i perioden 1998–2013 - at belyse, hvordan det formelle kompetenceniveau har udviklet sig i det danske turismeerhverv, og mere specifikt hvordan turismeakademiuddannelserne har bidraget til denne udvikling. Kompetenceniveauet i dansk turisme er stigende, men det samme gør sig gældende for hele det danske arbejdsmarked. Nedenstående tabel viser kompetenceudviklingen for ansatte i det danske tu”Turisterhvervet skulle tilføres en langt højere grad risterhverv sammenlignet med samtlige ansatte på af professionalisme og kompetence. Danmark skulle det danske arbejdsmarked. ikke blot tage godt imod dem, der dukkede op, men også trække endnu flere til gennem udvikling, plan- Det formelle kompetenceniveau er generelt stilægning og markedsføring. Det var langt størstede- gende; stadig flere på arbejdsmarkedet har en vilen af turisterhvervet ikke gearet til, og derfor var deregående uddannelse, og dette gælder også for en egentlig videregående turismeuddannelse en væ- turisterhvervet. Specielt andelen af ansatte med sentlig forudsætning. Gennem analyser og systema- en kort videregående uddannelse har udviklet sig tik skulle branchens produktivitet og konkurrence- positivt og har i perioden fra 1997 til 2013 næsten evne forbedres, så turisterhvervet kunne stå endnu nået samme niveau som det generelle arbejdsmarked. Andelen af ansatte i turisterhvervet med en stærkere i fremtiden”. Hvordan ser turisterhvervets kompetenceprofil ud, og hvordan udvikler den sig 7

[close]

p. 9

mellemlang eller lang videregående uddannelse er stigende, men stadig betydeligt under det generelle niveau. Dansk turisme er dog stadig karakteriseret af en udstrakt brug af ufaglært arbejdskraft (62% af de ansatte i turisterhvervet mod 33% på det samlede danske arbejdsmarked). Sæsonansættelser og brugen af ung arbejdskraft under uddannelse må antages at være en meget stor del af forklaringen på dette fænomen. I 2013 var der på det danske arbejdsmarked 40.320 personer med en turismerelateret uddannelse, og af disse havde 5.691 en videregående uddannelse, fordelt med 4.890 med en kort videregående turismeuddannelse, 240 med en mellemlang videregående uddannelse, 261 med en bachelor uddannelse samt 300 med en lang videregående uddannelse . De personer, der har erhvervet en turismespecifik uddannelse, finder beskæftigelse indenfor både turismebrancher og andre brancher. Det videregående område domineres helt af de korte videregående turismespecifikke uddannelser. I 2013 var 913 personer med en turismespecifik videregående uddannelse ansat i turismebranchen. Heraf havde 869 personer en kort videregående uddannelse, 52 en mellemlang videregående uddannelse, 32 en bachelor uddannelse og 12 med en lang videregående turismeuddannelse. Sagt på en anden måde kan det konstateres, at ca. hver femte med en kort eller en mellemlang videregående turismeuddannelse har fundet ansættelse i turisterhvervet. På det mellemlange og lange uddannelsesniveau er andelen langt lavere. De turismeuddannedes beskæftigelse I tabellen nedenfor ses der udelukkende på de personer, der er beskæftiget i turismebrancherne opdelt efter deres uddannelsesmæssige baggrund. Helt overordnet kan det konstateres, at 11.014 personer - eller ca. hver fjerde med en turismerelateret uddannelse arbejder i det primære turismeerhverv. Tallene siger intet om hvor på arbejdsmarkedet, at de, der ikke har fået ansættelse i turistbranchen, er blevet ansat. Specielt for bachelor- og de lange videregående uddannelser kan det antages, at de i højere grad har fundet ansættelse i organisationer eller virksomheder, der arbejder med turisme, uden at de rent statistisk bliver defineret som en del af erhvervet. Det kunne f.eks. være inden for offentlige eller konsulentlignende organisationer. Det skal nævnes, at de turismespecifikke uddannelser på mellemlangt og langt niveau er relativt nye, og det kan være en forklaring til det meget lave antal personer med disse uddannelser ansat i turistbranchen. a 8

[close]

p. 10

Diskussion Etablering af videregående uddannelser ansås i slutfirserne som en væsentlig forudsætning for en professionalisering af det danske turisterhverv. Nu 25 år senere kan det diskuteres, om denne professionalisering har fundet sted. Karakteristikken af den danske turistbranche, der indledte denne artikel, kunne næsten være skrevet i dag. Vi kan se, at mange med en kort videregående uddannelse har fundet beskæftigelse i dansk turisme, men samtidigt kan vi se en branche, som i høj grad beskæftiger ufaglært arbejdskraft. Ser vi nærmere på denne gruppe, kan vi se, at de ufaglærte typisk er meget unge. Sæsonafhængigheden betyder, at det er vanskeligt at skabe varige helårsstillinger. Dette gælder specielt de typiske kystdestinationer, men det gør sig også gældende - dog i mindre grad - for storbyturismen. Turismeakademiuddannelserne er blevet suppleret med mellemlange og videregående uddannelser. Senest er diplomuddannelserne gennem kvalitetsreformen blevet pålagt at udføre forskningsbaseret undervisning. Man kan konstatere en udvikling mod en stadig højere grad af akademisering af turismeuddannelserne. Problemet er dog stadig, at turisterhvervet relativt set i dag i endnu højere grad end tidligere er karakteresiet som et erhverv med en høj anvendelse af ufaglært arbejdskraft. Den gængse forklaring på dette fænomen er udpræget sæsonafhængighed og brug af ung midlertidig ansat arbejdskraft. En enkelt virksomhed havde ligefrem en ”karriereplan” for sæsonansatte, der kunne starte som 15-årige opvaskere og slutte med ledende tjenerstillinger ved siden af universitetsstudierne – samlet set et forløb over flere år. Fælles for virksomhederne var bestræbelserne på at fastholde en grundstamme af sæsonansatte og dermed fastholdelse og udvikling af virksomhedens rutiner og kompetencer. Skal vi gennem formaliseret uddannelsestilbud medvirke til at løfte virksomhedernes bestræbelser på kompetenceudvikling af de ufaglærte sæsonansatte, forudsætter det en langt mere indgående viden om, hvordan virksomhederne arbejder med denne problemstilling og helt sikkert også en evne til kreativt at tilpasse det formaliserede uddannelsestilbud til et sæsonafhængigt turismeerhverv. v CRT Center for Regional- og Turismeforskning beskæftiger sig med analyseopgaver og udviklingsprojekter særligt med fokus på yderområder i Danmark. Vi deltager også i nationale og internationale forskningsprojekter og forskningsnetværk. CRT har eksisteret siden 1994. Turisme og regional udvikling har i alle årene været det tematiske omdrejningspunkt, og Stenbrudsgården i udkanten af Nexø på Bornholm har dannet de fysiske rammer. De senere år har centret desuden haft en afdeling i København. Den gængse opfattelse er ligeledes, at der ikke kan gøres meget ved dette kompetenceproblem, da der ansættes nyt og uprøvet personale hvert år og det ikke kan betale sig at bruge uddannelsesressourcer på disse ”sommerfugle”. Skal der udvikles uddannelsestilbud tilpasset den store gruppe af ufaglært arbejdskraft forudsætter det et indblik i, hvordan virksomhederne arbejder med at fastholde og udvikle virksomhedens kompetencer og kvalitet i produkterne. I et casestudie på Bornholm er det bl.a. undersøgt, hvordan sæsonvirksomhederne arbejder med kompetence og kvalitetsudvikling. Studiet viser, at alle virksomheder med sæsonansat personale også aktivt brugte ressourcer og havde en indsats rettet mod fastholdelse og udvikling af kompetencer blandt de sæsonansatte. Alle virksomhederne søgte at knytte de sæsonansatte tættere til organisationen via forskellige aktiviteter. Målet var at fastholde de samme sæsonansatte over en årrække. 9

[close]

p. 11

Kompetenceudvikling skaber vækst i turismen af Ulla Hjorth Jørgensen - specialkonsulent, Midtjysk Turisme K ompetenceudvikling af turismeerhvervet og kvalificeret turismefaglig undervisning er helt centralt for at skabe vækst i det midtjyske turismeerhverv. Region Midtjylland favner bredt inden for turisme. Særligt er vi her i regionen stærke inden for erhvervsturisme og kystturisme – sidstnævnte med de stærke feriedestinationer Ringkøbing Fjord og Djursland i front. Regionalt set er vores hovedmarkeder Tyskland, Norge, Sverige og Holland, og i 2012 var det samlede turismeforbrug på kr. 15,7 mia. jysk Turisme bl.a. erfaret gennem et netop afholdt uddannelsesforløb; ”Øg bundlinjen”, som blev udviklet og afviklet i samarbejde med Tradium i foråret 2014. Match mellem behov og uddannelsestilbud Det midtjyske turismeerhverv er i en rivende udvikling. Men det er også en nødvendighed, hvis vi skal fastholde markedsandele og fortsat tiltrække målgrupper, der for bare få år siden valgte vores region som en selvfølge, men som nu i stor stil benytter sig af billige flyrejser til sydlige himmelstrøg. Som regionalt turismeudviklingsselskab arbejder Midtjysk Turisme for at understøtte synliggørelsen af uddannelser og kurser til turismeerhvervet. I efteråret 2013 lancerede vi derfor sitet www.winterschool.dk, hvor vi har samlet en vifte af de bedste kursus- og uddannelsestilbud til turismeerhvervet i regionen. Når kampen om den internationale turist vokser dag for dag, er det vigtigt, at turismeerhvervet professionelt arbejder på at skabe de stærkeste produkter, kan levere kvalitetsrige oplevelser og yde den højeste service over for gæsterne. Dette stiller store krav og skaber behov for en kontinuerlig tilegnelse af nye kompetencer. Det er vores erfaring, at det er vanskeligt for uddannelsesinstitutionerne at nå ud til erhvervet i markedsføringssammenhæng, og derfor vil vi gerne være behjælpelig med dialogen. Sideløbende med arbejdet med at synliggøre aktuelle kurser og uddannelser, samarbejder vi desuden med en række erhvervsakademier, erhvervsskoler, kursuscentre mv. om at udvikle og tilbyde de rette kurser. Det er helt centralt, at der er match mellem behov og tilbud. Derfor afholder vi fx workshops for undervisere med fokus på kompetencebehov og mulighed for direkte dialog med erhvervet, ligesom vi leverer turismefaglig inspiration gennem oplæg, håndbøger mv. Fremtidens vækst i turismeerhvervet kræver, at turismeerhvervet løbende opgraderer viden og kompetencer til at drive den bedste forretning og yde den højeste service. Den rette kompetenceudvikling kræver imidlertid også de rette kursus- og uddannelsestilbud. Med regeringens nye Vækstplan for turisme er det endnu en gang slået fast, at netop et fokus på kompetenceudvikling gennem målrettede og stærke turismefaglige kurser er en central vej til vækst i den danske turisme, ligesom et øget samarbejde mellem turismeerhvervet og det etablerede uddannelsessystem både bør og skal være løftestangen fremadrettet. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde om dette.v Branchespecifikke kurser tiltrækker erhvervet Allerede nu eksisterer mange branchespecifikke kursus- og uddannelsestilbud i regionen, som medvirker til at give erhvervet et løbende kompetenceløft. Særligt inden for salg og service, forretningsudvikling, viden om værdikæder samt kommunikation og digital markedsføring er der et behov for et stærkt kursus- og uddannelsesudbud fra regionens uddannelsesinstitutioner. Turistbranchen består af en blanding af få hardcore professionelle virksomheder, der vækster og er dygtige til at se muligheder og så en bred vifte af mindre foretagender – mange familiedrevne – der er bundet af drift og en hverdag, der ikke levner meget tid til kompetenceudvikling. På trods af det, er man dog meget bevidst om behovet for kompetenceudvikling inden for fx digital markedsføring eller brugen af sociale medier. Hvis kurserne tager afsæt i branchespecifikke behov, har fokus på at øge bundlinjen hos de enkelte virksomheder og desuden fokuserer på at levere redskaber, der kan anvendes og overføres direkte til aktørernes hverdag, så prioriterer erhvervet at deltage i uddannelsesaktiviteter. Det har Midt- 10

[close]

p. 12

I øjenhøjde med sig selv af Lars Ramme Nielsen - markedschef VisitDenmark, Tyskland uf deutsch, bitte! Set fra skrivebordet i Hamborg er den mest oplagte iagttagelse og det bedste råd til nye talenter med mod på turisme og oplevelsesøkonomi lige for: Lær tysk! For danske virksomheder, der er aktive i Tyskland, er det en yndet beskæftigelse at beklage sig over danskernes tyskkundskaber. A Big data kan skræddersy tilbuddet til nye og gamle kunder. Og når varen skal leveres, så kan CRM systemet bidrage til, at kundeoplevelsen bliver unik. Men selv om vi har en ambition om at rationalisere og ensarte processer, så er det for kunden inderligt ligegyldigt. De vil have en personlig oplevelse. Hvad siger tyskerne? Ikke kun er det synd – mestrer man tysk, er der adgang til verdenskultur, litteratur, musik, og kunst! Og naturligvis forretning. En klassiker er at minde om, at det vel kan være, at tyskerne sælger på engelsk. Men de køber på tysk. Der er 140 tyske turister i Danmark for hver kineser, der forvilder sig til København. Udover at vi skal blive gode til at tale tysk og huske, at IT er et middel og ikke et mål, så er det heldigvis sådan, at gamle dyder aldrig går af mode. Og kedelige ”forældreagtige” råd holder: Flid, respekt og ihærdighed. Verden af i går er ikke verden af i morgen. Mange undervisere, destinationschefer og virksomhedsledere vil malende kunne beskrive store forandringer i rammevilkår, forretningsmodeller og ikke mindst teknologi siden de første studerende blev optaget i Randers for 25 år siden. De tyske gæster forventer at blive behandlet høfligt, få kufferten båret og kaffen serveret ved bordet. Det gerne med et ”Sie” og et ”Bitte”. Det har intet at gøre med, om nogen er mere værd end andre eller med 1970’ernes lighedsforestillinger. Turisme er snævert forbundet med identitet og selvopfattelse. For turisten er det med kameraet undervejs og på sociale medier, at han/hun med sine rejser forsøger at formidle det ønskede billede af sig selv til omverdenen. Samtidig er der ikke meget, vi danskere hellere svælger os i end at høre om, hvordan gæster oplever vores land. Og vi elsker at høre os selv tale. Men desværre er der tit diskrepans mellem, det vi er, og det vi gerne vil være. Og passer vi ikke på, kommer vi til at kommunikere en skæv fortælling. Processer ens – service unik Men når det siges, at ”forandring er det nye normal”, så er det med at holde tungen lige i munden. Der er en række grundlæggende forudsætninger for succes, som ikke har ændret sig. Det uanset om man driver virksomhed eller søger karriere i turisme-, oplevelses- eller serviceindustrien. IT og den teknologiske udvikling har på mange måder revolutioneret rammerne for turismen. Men midlet må aldrig overskygge målet. Turismeoplevelsen er personlig og unik. Service og subjektivitet er en væsentlig del deraf. Det var det i går. Det er det i dag. Og det bliver det i morgen. Man kan formulere det sådan, at udfordringen bliver at sikre, at hver enkelt potentielle kunde i salgssituationen ideelt skal tilbydes en unik og skræddersyet oplevelse. Det samme gælder samtlige gæster, når rejsebeslutningen er truffet, og varen skal leveres. Det er netop her, at det er vigtigt af og til at huske på, hvad det er, teknikken kan. Og ikke kan. Set fra Tyskland og med profilen af de tyskere vi kan lokke til Kongeriget in mente, så kan det være problematisk for stærkt at kommunikere f.eks. design, Michelin restauranter og vindmøller. Vi er med rette stolte af alle tre dele. Men de giver næring til den fordom, at det er dyrt i Danmark. Tyskerne er trætte af deres elregning og ”die Grüne Wende”. Hvad værre er, at vi misbruger kostbare ressourcer og ikke spiller vores virkelige trumfkort. I øjenhøjde Market intelligence i Tyskland viser, at tyskerne har et positivt billede af Danmark. De opfatter Danmark som et sted, hvor verden end 11

[close]

p. 13

nu ikke er gået af lave. Her er trygt og sikkert, venlige mennesker og vi har en storslået og samtidig tilgængelig natur. Her finder vi trumferne. Bare fordi vi selv kan være trætte af at se på billeder af Vestkysten, betyder det ikke, at vi skal skifte dem ud. Og selvom vi med rette er stolte af det nordiske køkken, så skal vi ikke fornægte den røde hotdog. I vores iver efter at genopfinde os selv og være med på noderne kan vi risikere at glemme kernen i vores produkt. Vi skal være stolte af det, vi har. Forudsætningen for at komme i øjenhøjde med vores kunder er, at vi er i øjenhøjde med os selv. Der er således nok at tage fat på, og dansk turisme skriger efter nye talenter og entreprenører. En del af Kystdanmarks udfordring er, at vi mangler talenter med ild i øjnene, der vil og kan. Mange unge flytter til Aalborg, Aarhus, København og Randers for at dygtiggøre sig. Og kommer ikke hjem igen. Såvel som den gastronomiske revolution i København og dele af Danmark hviler på unge kokke med talent, der er rejst ud og taget lærdom med sig hjem igen, så må det være håbet, at unge med iværksættertrang- og evne søger lykken i Hvide Sande, på Ærø og i Odsherred. Her er der potentiale at realisere. Start turen i Tyskland v 12

[close]

p. 14

TILBAGE PÅ SPORET Dansk turismeudvikling i et nyt lys af Eskild Hansen - Direktør Eskild Hansen Strategibereau V ækstplan for dansk turisme lover bedre tider for det brede turisterhverv i hele landet. Midlerne er bedre samordning af de offentlige aktører i turismen, nye offentlige servicekrav og serviceprojekter samt bedre offentlig markedsføring. Det er godt, men ikke tilstrækkeligt! Vi er nødt til at bygge meget mere på dét, der sker i erhvervslivet. Vi har brug for mere internationale løsninger. Vi har brug for at give de store virksomheder en særlig rolle. Sådan vil vi kunne sætte mere strøm på de forandringer, der lægges op til i vækstplanen. Der er gået ”provinsialisme” i turismeudviklingen Det er ikke nyt, at turisme kan vække stærke følelser, for måden vi inviterer gæster og præsenterer os selv på, er jo vigtig for de fleste mennesker. Alle steder - store som små – synes de lokale, at man har noget unikt at bidrage med og ønsker rampelys og opmærksomhed. Der er gået ”velfærdsstat” i turismeudviklingen Hvis man tager helt op i helikopteren og ser på bestræbelserne på at forbedre turismeudviklingen i Danmark, så ser man først og fremmest en masse lokale, regionale og statslige offentlige aktører, der rivaliserer indbyrdes og kappes om at ”redde” turisterhvervet. Paradokset er, at politikerne over en bred kam samtidig anerkender, at vi er på vej ind i en konkurrencestat, hvor det offentlige skal stå bag borgerne og virksomhederne og ruste dem til at klare sig selv i globaliseringen. Frem for det, vi har været vant til i velfærdsstaten, hvor det offentlige har beskyttet borgerne og virksomhederne. Men forandringen har altså ikke nået turismen. Her har det offentlige stadig en slags ”beskytterrolle”. Vi har brug for at skifte balancen i arbejdet med turismeudvikling. Væk fra det offentlige og de ”fælles goder”. Og over til det private og de ”private goder” i enkeltvirksomheder og ”klubgoder” i klynger af virksomheder. Problemet er imidlertid, at afstanden mellem den provinsielle selvopfattelse og den reelle konkurrence og efterspørgsel på de globale turismemarkeder hele tiden øges. Ubalancen er efterhånden blevet alt for stor! Hvordan får vi det korrigeret? Først og fremmest ved at se på os selv med gæsternes og omverdenens øjne. Som noget nyt er der i de senere år blevet gennemført store gæsteanalyser ude på kystdestinationerne. Det er en fin måde at komme tættere på gæsternes forventninger og stedets evne til at leve op til disse. Men vi skal være langt mere markedsorienterede, internationale og parate til at flytte vores produkt, hvis vi skal genvinde internationale markedsandele. 13 Det er der flere gode grunde til. Først og fremmest er det de private investeringer, der for alvor driver vækst og udvikling i turismen. Samtidig er det åbenlyst, at den offentlige vilje og evne til at investere i branding, store begivenheder, spektakulære museer m.v. har en ende. Danmark kan ikke konkurrere på størrelsen af de offentlige kasser. Inden for andre erhverv fx inden for industrien er noget af det, der kendetegner de dygtigste virksomheder, at de hele tiden arbejder tæt sammen med store globale aftagere. De udvikler og lærer sammen med aftagerne, følger med i og prøver at være et skridt foran i aftagerens egen udviklingsproces. Det er ikke længere ”godt nok” bare at levere på de specifikationer, som aftageren giver. Man skal engagere sig dybere og selv investere tid og penge i at følge med aftageren. Derigennem ændrer man også løbende opfattelsen af sig selv, og det man bringer ind i samarbejdet. Der ligger en stor opgave i at skabe et dybere, mere opdateret og ærligt billede af, hvad vi kan og ikke kan i Danmark, når det gælder turisme og oplevelser.

[close]

p. 15

Der er gået ”demokrati” i turismeudviklingen I en række andre erhverv er man ikke i tvivl om, hvem der tegner dansk erhvervsliv på den globale scene. Tænk på A.P. Møller-Maersk, Arla Foods, Danish Crown, Danfoss, Lego og Bestseller. Det er ubestridte flagskibe og hver især omdrejningspunkter for et helt økosystem af leverandører og partnere. I turismen er billedet mere fragmenteret. Værdikæderne er mindre koncentrerede end i andre erhverv; gæsterne og arrangørerne plukker og pakker jo i højere grad selv deres samlede produkt. Tværtimod bør de nye strukturer være udemokratisk elitære, ekstremt markedsorienterede og domineret af forretningsområdets dygtigste virksomheder og erhvervsledere. Ligesom i sportens verden, hvor Team Danmark skaber en utvetydig og resultatfokuseret ”elite-zone” i en særskilt og dedikeret struktur ovenpå den breddeidræt og talentudvikling, der foregår i de enkelte forbund v Men inden for turismen findes der også forretningsmæssige økosystemer omkring de større koncerner og resorts. Og de aktører fortjener og bør føle sig forpligtet til at løfte en særlig rolle i turismeudviklingen. De kender forretningen, de ved, hvor markederne og efterspørgslen bevæger sig hen, de kan stille nye krav til den bagvedliggende serviceværdikæde, og de ved, hvor skoen trykker, når det kommer til de erhvervsmæssige rammebetingelser for turismen i Danmark. Der er behov for, at flagskibene tager en ledende rolle og at vi følger dem. Nogle steder i turismen ér den model allerede sat i værk. Andre steder er man milevidt derfra. Bredde eller elite? De nuværende turismestrukturer på lokalt, regionalt og nationalt niveau er politisk styrede og naturligt følsomme og sårbare overfor politisk pres og særinteresser. Det bliver nemt for ”pænt og rummeligt”. Eskild Hansen Eskild Hansen er uddannet cand. scient.pol fra Roskilde Universitet. Har tidligere været udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen. Er I dag ejer og direktør for strategibureauet EHSB. Udgav i 2012 bogen ” Et land med kant - brikker til en udvej for dansk turisme” som af Børsen blev betegnet som: ”Måske den bedste analyse af turismen i Danmark nogensinde” Med Vækstplan for dansk turisme skabes der tre udviklingsselskaber, der får ansvaret for at udvikle turismen; Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme. Det er de regionale og lokale aktører, der skal sammensætte bestyrelserne i de tre udviklingsselskaber. Her ligger en klar risiko for, at ”ligemageri” og ”mindste fællesnævner” kan flytte med over i de nye strukturer. Det har vi ikke brug for. 14

[close]

Comments

no comments yet