Nordic Benchmark Initiative 2005

 

Embed or link this publication

Description

Benchmark process developed by ICMM/Bent-Erik Rasmussen for Nordic public service broadcasters.

Popular Pages


p. 1

nordic benchmark initiative benchmark kan som udtryk oversættes til et fikspunkt hvorfra målinger og sammenligninger kan foretages anvendelsen af benchmarking i dag inden for både private virksomheder og den offentlige sektor er især karakteriseret ved at fokus rettes imod kvalitet i arbejdet og effektive arbejdsmetoder i ønsket om at finde og gennemføre konstante forbedringer national/international benchmarking resultat/procesbenchmarking mikro/makro-orienteret benchmarking top down/buttom up benchmarking kontinuerlig forbedring resultat-benchmarking icmm februar2005

[close]

p. 2

indhold 1 del oplÆg til nordic benchmark initiative executive summary 1 opgavedefinition og behovet for benchmarking 2 benchmarking definitioner 3 forudsætninger for benchmarking 4 tilbagemeldinger fra icmms researchrunde 5 forslag til organisation og proces 6 konklusioner og anbefalinger 2 del powerpoint serie 1 hvad er benchmarking 2 hvorfor benchmarking 3 cases og eksempler 4 kvalitet og produktivitet metode 5 resultater 6 læreprocessen 7 nordic benchmark initiative 8 benchmarking på concernniveau 1

[close]

p. 3

executive summary benchmark kan som udtryk oversættes til et fikspunkt hvorfra målinger og sammenligninger kan foretages anvendelsen af benchmarking i dag inden for både private virksomheder og den offentlige sektor er især karakteriseret ved at fokus rettes imod kvalitet i arbejdet og effektive arbejdsmetoder i ønsket om at finde og gennemføre konstante forbedringer benchmarkinginstrumentet kan anvendes til mange forskellige formål i en medievirksomhed 1 at skabe vedvarende pres for forbedringer som erstatning for manglende markedskonkurrence 2 være indgangen til problemområder som kræver nytænkning og handling i form af proces teknologi eller organisationsændringer reformer mv 3 identificere områder og strukturer hvor der er behov for forbedringer 4 identificere variationer i performance og forsøge at reducere disse variationer ved at indføre best practice 5 identificere veltilrettelagte arbejdsprocesser og -metoder 6 give konkrete redskaber til forbedring af effektiviteten i de enkelte institutioner de forskellige varianter af benchmarking kan bruges på stort set alle niveauer i den differentierede medievirksomhed 1 på direktions eller direktørniveau 2 på produktionsområdeniveau 3 på redaktionsniveau der er en række forskellige dimensioner indbygget i benchmarkingbegrebet for eksempel international eller national benchmarking benchmarking på makroniveau eller mikroniveau resultat eller procesbenchmarking og et benchmarkingprojekt kan ofte karakteriseres ud fra flere dimensioner tidligere benchmarkprojekter i nordisk psb regi har oftest været enkeltstående hvilket er ressourcekrævende fordi der kræves startressourcer hver gang og samtidig har projekterne været for isolerede til at der reelt har kunnet ske en bredere erfaringsudvikling på tværs i organisationerne med hensyn til metoder og resultater derfor anbefales det · · at der etableres en tværskandinavisk psb benchmark projektorganisation bestående af en styregruppe på koncernniveau at der etableres ad hoc projektgrupper til varetagelse af de konkrete vedtagne benchmarkprojekter i et omfang som løbende styres af konkrete behov og de fælles ambitioner benchmarkstyregruppens hovedopgaver er at initiere prioritere og controlle konkrete benchmarkprojekter og derudover sørge for en effektiv vidensdeling med hensyn til metodik og resultater styregruppen vil selv med en meget begrænset organisation og tidsforbrug kunne koordinere forskellige projekter som kan omfatte to tre eller alle de nordiske psb virksomheder men det skal understreges at bredden i 2

[close]

p. 4

benchmarkprojekterne og antallet af projektdeltagere kan variere fra projekt til projekt afhængig af det konkrete område og deltagerønsker og -behov med en sådan organisation og proces vil man kunne opnå og sikre en betydelig styrkelse af både overordnede strategibeslutninger og mere produktions og detailorienterede procesforbedringer i de enkelte redaktioner i form af konkret viden om sammenhængen mellem kvalitet produktivitet og arbejdsprocesser det anbefales at igangsætte styregruppen medio 2004 med en funktionsperiode frem til udgangen af 2005 eller udgangen af 2006 hvorefter gruppens og det samlede benchmarkarbejde bør evalueres med henblik på at gøre benchmarkarbejdet til en integreret del af de løbende organisatoriske udviklingsprocesser i de respektive radiofonier 3

[close]

p. 5

1 opgavedefinition og behovet for benchmarking benchmarking har tidligere været på dagsordenen i nordisk regi og generaldirektør christian s nissen dr har derfor initieret dette oplæg til en samordning af de forskellige benchmarkprojekter i de skandinaviske radiofonier for at understøtte den aktive vidensudveksling og der er i den forbindelse udpeget kontaktpersoner vedr i henholdsvis sverige norge finland og danmark der er en lang tradition for at de nordiske psb selskaber på forskellige områder drager nytte af at udveksle erfaringer selskaberne imellem mange fora nyhedsområdet børne-tv musik drama administration teknik osv har lige som radiocheferne jævnlige nordiske møder hvor ideer udveksles og erfaringer deles og det er ikke tilfældigt og ikke kun af kulturhistoriske grunde at de nordiske psb selskaber på mange måder er så ens og arbejder efter så sammenlignelige tankebaner og perspektiver for det første er disse selskaber så relativt ens at det er muligt at drage relevante sammenligninger for det andet er de så forskellige at de kan lære af hinanden men det er en generel erfaring at enkeltstående fælles udviklingsprojekter bl.a benchmarkingprojekterne hæmmes af at man skal begynde forfra hver gang med metoder dataindsamling og udførelse det bør være muligt at forbedre kvaliteten af dette arbejde og samtidig reducere omkostningerne og øge anvendeligheden ved et mere systematisk samarbejde form og indhold for oplægget formålet med det foreliggende projektoplæg er således at konkretisere forskellige aspekter af den effekt et nordisk samarbejde om benchmarking kan have med hensyn til · på hvilke områder benchmarking kan anvendes · en præliminær vurdering af hvilke krav der stilles når man benchmarker to eller flere organisationer harmonisering af diverse data etc · konkrete erfaringer fra tidligere benchmarking-projekter indenfor medieområdet · et konkret oplæg/forslag til en mulig fællesnordisk organisationsform som tillader stor fleksibilitet m.h.t bredde og dybde i projekterne og med hensyntagen til de fire radiofoniers forskellige organisationsopbygning · et oplæg vedrørende organisation og proces for dette arbejde forarbejdet med oplægget har blandt andet omfattet · · interviews af kontaktpersoner i dr nrk svt/r og yle afsøgning af tidligere erfaringer 4

[close]

p. 6

2 benchmarking definitioner benchmark kan som udtryk oversættes til et fikspunkt hvorfra målinger og sammenligninger kan foretages eller med andre ord man sammenligner med et referencepunkt et udgangspunkt eller et konkret sammenligningsgrundlag eller eventuelt en branchenorm anvendelsen af benchmarking i dag inden for både private virksomheder og den offentlige sektor er især karakteriseret ved følgende hovedpunkter · · · benchmarking indebærer systematiske sammenligninger af performance baseret på målinger benchmarking handler om at lære af de bedste på et område med henblik på selv at blive bedre fokus rettes generelt imod kvalitet i arbejdet og effektive arbejdsmetoder det som adskiller benchmarking fra andre sammenligninger er den systematiske metode kombineret med en specifik målsætning om at opnå forbedringer ofte anvendes best practice som norm for den eller de organisationer der skal benchmarkes best practice betyder at de enkelte organisationer måles i forhold til de sammenlignelige organisationer eller arbejdsområder der klarer sig bedst eller løser en given opgave bedst med hensyn til kvalitet og produktivt anvendelsen af best practice som sammenligningsgrundlag har den styrke at organisationerne ikke måles i forhold til abstrakte og måske urealistiske krav eller målsætninger den enkelte organisation sammenlignes således med organisationer der eksisterer og fungerer i virkeligheden men best practice er ikke altid mulig og heller ikke den eneste tilgang til fastsættelse af en norm normen kan også baseres på tekniske standarder kvalitetsnormer og andre teoretiske eller politisk fastsatte målsætninger for hvilke resultater man ønsker at opnå benchmarking kan således generelt oversættes til systematiske sammenligninger med erfaringsudveksling og forbedring for øje benchmarking handler således generelt om at lære af de bedste og målet er at identificere problemområder og forbedringspotentiale at udveksle erfaringer og herigennem stimulere organisationen til fortsat udvikling af kvalitet og effektivitet benchmarkinginstrumentet kan således anvendes til mange forskellige formål i en medievirksomhed · · skabe vedvarende pres for forbedringer benchmarking som delvis stedfortræder for markedskræfterne være indgangen til problemområder som kræver nytænkning og handling i form af proces teknologi eller organisationsændringer reformer mv benchmarking som redskab til organisatorisk og strategisk fornyelse 5

[close]

p. 7

· · · · · · · · · identificere områder og strukturer hvor der er behov for forbedringer benchmarking som diagnoseredskab identificere variationer i performance og forsøge at reducere disse variationer ved at indføre best practice benchmarking som redskab til at undgå spild og ineffektivitet identificere veltilrettelagte arbejdsprocesser og -metoder benchmarking som redskab til at finde og implementere best practice give konkrete redskaber til forbedring af effektiviteten i de enkelte institutioner benchmarking som ledelsesværktøj teste om forbedringer har virket efter hensigten benchmarking som redskab til resultatmåling og til at sikre kontinuerlige forbedringer tilvejebringe beslutnings og inspirationsgrundlag for ledelsen på alle niveauer benchmarking som informationsværktøj fungere som resultatopfølgningsværktøj forbedre muligheden for at stille realistiske resultatkrav fastlægge kravspecifikation mv som forberedelse til eventuelt udbud formålet med benchmarkingredskabet kan variere fra område til område indenfor medieproduktionen men det er en vigtig pointe at de forskellige varianter af værktøjet kan bruges på stort set alle niveauer i den differentierede medievirksomhed benchmarking på direktions eller direktørniveau i form af hele samlede områder eller benchmarking af strukturelle forhold mv primært i form af resultatbenchmarking 2 benchmarking på produktionsområdeniveau kan anvendes i arbejdet med styring og udvikling af områder eller afdelinger eksempelvis kan to redaktioner eller parallelle områder gå sammen om en benchmarkinganalyse for at definere performanceniveauet og udviklingspotentiale 3 benchmarking af en tværgående enhed i organisationen f.eks økonomiafdelingen eller forskellige dele af ressourceområdet 4 benchmarking af en eller flere funktioner i organisationen f.eks programproduktion eller procesområder i programproduktionen 1 de fem forskellige benchmarkingdimensioner der er en række forskellige dimensioner indbygget i benchmarkingbegrebet eksempler på disse dimensioner kan være henholdsvis international eller national benchmarking og resultat eller procesbenchmarking og et benchmarkingprojekt kan ofte karakteriseres ud fra flere dimensioner se definitionerne i bilag 1 6

[close]

p. 8

national/international benchmarking resultat/procesbenchmarking mikro/makro-orienteret benchmarking top down/buttom up benchmarking kontinuerlig forbedring resultat-benchmarking 3 forudsætninger for benchmarking sammenlignelighed åbenhed og fælles mål eftersom omdrejningspunktet i al benchmarking er sammenligning er det klart at et kardinalpunkt er at finde sammenlignelige områder og det er ikke altid helt nemt eller det kan koste en del arbejde benchmark projekternes troværdighed og dermed muligheden for succesfuldt at implementere forbedringsmuligheder afhænger imidlertid i meget høj grad af tillid til målemetoderne og de anvendte data og analyser procesbenchmarking kræver således i sin klassiske form sammenlignelige processer men det skal understreges at netop indenfor medievirksomhed som i disse år er inde i meget store forandringsprocesser kan resultatbenchmarking netop bruges til at måle før og efter virkningen af for eksempel teknologiske forandringer også indenfor områder hvor netop selve arbejdsmetoden er det der gør forskellen ligesom benchmarkbaserede analyser kan bruges effektivt i budgettering af forbedringspotentialer 4 tilbagemeldiger fra icmms researchrunde alle de nordiske radiofonier har gennemført benchmarking på forskellige områder og forskellige niveauer nogle eksempler · · · sammenligning af tre dramaproduktioner indenfor nordvisionssamarbejdet dr svt yle nrk sammenligning af dekorationsomkostningerne i forskellige produktioner dr svt yle nrk sammenligning af kvalitet og omkostninger for nordiske dokumentarprogrammer dr svt nrk yle 7

[close]

p. 9

· · · · · · · sammenligning af omkostninger til ejendomsdrift og fm tjenester nrk og dr sammenligning af nøgletal for nordiske radiosymfoniorkestre dr sammenligning af alle drs produktionsafdelingers flermedielle produktion dr database med programregnskab seervurdering rating sendedata og omkostninger i nrk1 nrk2 p1 p2 og p3 i 2002 og 2003 på basis af en database med 57 datafelter for ca 78.000 programmer nrk international sammenligning af overordnede nøgletal vedr økonomi og sendetidsoutput abc bbc cbc dr nrk orf rnz rte benchmarking af fire nyhedsredaktioner og fire andre redaktioner yle benchmarking af tv produktionstjenester med henblik på produktivitetsmålinger yle nogle generelle konklusioner vedr benchmarking · · · · · analyserne skal være konkrete og ikke for teoretiske benchmarking er nyttigt ved at udpege en konkret repræsentant for best practice det kan være tidkrævende at finde de sammenlignelige tal benchmarking er effektiv både på makroniveau koncernniveau og mikroniveau afdelings område eller redaktionsniveau skandinavisk mediebenchmarking er især relevant på programproduktion støttetjenester administrative processer og teknisk support kan benchmarkes imellem de nordiske psb selskaber men kan også med fordel benchmarkes med nationale virksomheder der arbejder med samme område projektplanerne for benchmarking skal udarbejdes af deltagerne og dem som reelt skal implementerer konsekvenserne af en benchmarking for at sikre tilstrækkelig troværdighed og loyalitet overfor resultaterne alle deltagere i et benchmarkingprojekt skal acceptere at samarbejde og være engageret og at levere pålideligt materiale til benchmarkingen benchmarkingprojekter skal være defineret imod opnåelsen af et resultat som det reelle succeskriterium · · · 5 forslag til organisation og proces de nordiske public service radiofonierne har således erfaringer med benchmarking men de enkelte projekter har oftest været dels enkeltstående hvilket dels kræver startressourcer hver gang og dels for isolerede til at der reelt har kunnet ske en erfaringsudvikling på tværs i organisationerne med hensyn til metoder og resultater det efterfølgende forslag er derfor baseret på et ønske i organisationerne om at bruge benchmarking resultatorienteret således at de ressourcer der skal bruges på selve benchmarkprocessen minimeres samtidig med at benchmarkresultater fra et område eller én eller nogle radiofonier kan genbruges i andre radiofonier eller områder 8

[close]

p. 10

organisationen nogle forudsætninger 1 det pointeres fra alle sider at selve benchmarkarbejdet skal forankres i selve den organisation som benchmarkes og som samtidig er den organisation der gerne af egen kraft skal implementere konstaterede potentielle forbedringsmuligheder 2 der er en vis angst for det store analysesystem baseret i tidligere erfaringer med et system og analyser som ikke fører til reelle konstaterbare forbedringer 3 det er en generel konstatering at benchmarking er et godt redskab til at finde konkrete forbedringsmuligheder i netop meget differentierede virksomheder som medievirksomheder 4 for at sikre en effektiv udnyttelse af indsatsen og for at kunne prioritere opgaverne og finde nordiske benchmark partnere vil det være hensigtsmæssigt med en tværgående nordisk benchmarkgruppe der både kan identificere vigtige konkrete projektområder og sikre den organisatoriske forankring af projekterne 5 benchmarkgruppen vil samtidig kunne sikre en hensigtsmæssig vidensdeling af metodik og resultater på benchmarkområdet ligesom gruppen vil kunne sikre håndteringen af følsomme data og resultater derfor anbefales det · · at der etableres en tværskandinavisk psb benchmark projektorganisation bestående af en styregruppe på koncernniveau at der etableres ad hoc projektgrupper til varetagelse af de konkrete vedtagne benchmarkprojekter i et omfang som løbende styres af konkrete behov og de fælles ambitioner 9

[close]

p. 11

dr nrk svt/r/ur yle ruv benchmark styregruppen sekretariatsfunktion konsulentfunktion projekt 1 projekt 2 projekt 3 projekt 4 ved et mere systematisk og længerevarende samarbejde sikres det at der kan opbygges et konsistent og troværdigt datagrundlag så man ikke skal begynde forfra hver gang tilsvarende vil der i et sådant samarbejde blive etableret et fælles metodegrundlag som er en forudsætning for kvalificerede sammenligninger og aktiv vidensdeling styregruppens deltagere arbejdsopgaver og arbejdsomfang styregruppens deltagere styregruppen kunne bestå af de repræsentanter som allerede er udnævnt af de enkelte radiofonier i relation til udarbejdelsen af dette oplæg men eventuelt reduceret til én pr deltagende land styregruppens arbejdsopgaver gruppen skal prioritere vigtige overordnede benchmarkopgaver som to eller flere radiofonier deltager i herudover skal gruppen sikre at der sker en effektiv vidensdeling af henholdsvis benchmarking metodik og resultater samt en hensigtsmæssig standardisering af data og projektforløb og endelig skal gruppen kunne lave løbende eller enkeltstående rapportering indstillinger og anbefalinger på basis af indhentede erfaringer på området projektgrupperne projektgruppernes sammensætning og opgave defineres fra projekt til projekt men på basis af generelle retningslinjer som udarbejdes af styregruppen projektgrupperne sammensættes generelt af personer i organisationen som arbejder i de områder som benchmarkes med udgangspunkt i områdernes ledelse for at effektivisere arbejdet bør der til det enkelte projekt tilknyttes en procesperson med kompetence i benchmarking metodikker i form af en intern eller en ekstern konsulent proces og estimeret arbejdsomfang styregruppens arbejde kan gennemføres via workshops varighed ca én dag hvoraf der bør gennemføres to i efteråret 2004 og derefter vil det formentlig være tilstrækkeligt med én pr halvår derudover bør der tilknyttes en 10

[close]

p. 12

sekretariatsfunktion til gruppen for at sikre tilstrækkelig forberedelse af workshops løbende opfølgning af projekter samt rapportering vedr metodik og resultater to styregruppeworkshops der fastlægger projekter projektmål og ressourceforbrug een styregruppeworkshops forår ­ f.eks marts een styregruppeworkshops efterår ­ f.eks oktober 2004 2005 2006 projektgrupper ca 4 pr år ­ besluttet af styregruppen arbejdsindsats projektinput arbejdsindsats pr styregruppemedlem på årsbasis med to én dages workshops forberedelse og løbende sagsbehandling workshops rejsetid i alt 4 dage 2 dage 2 dage 8 dage hertil kommer omkostninger til rejser omfanget af sekretariatsfunktionen vil afhænge af behov og ambitioner som udgangspunkt bør der gennemføres ca fire projekter pr år som et minimum for at sikre en vis kontinuitet og udvikling samt som en sikring af at der hele tiden findes aktuelle forbedringsområder den enkelte organisation bør herudover sikre at de nødvendige beregninger og den nødvendige dataindsamling kan gennemføres evt i samarbejde med en ekstern konsulentfunktion projektgruppernes størrelse vil naturligvis afhænge af antallet af deltagende lande men arbejdsomfanget for den enkelte projektgruppedeltager kan f.eks være baseret på arbejdet i dokumentargruppen og administrativ benchmarking i dr forberedelse dataindsamling analyser og lignende 3 dage workshops 2 dage 11

[close]

p. 13

rejsetid i alt 2 dage 7 dage hertil kommer omkostninger til rejser og lignende og en tilknyttet proceskonsulent med f.eks fire personer pr projekt bliver ressourceforbruget i alt 28 arbejdsdage og med fire projekter pr år 4 x 28 dage 112 arbejdsdage fordelt på de fire radiofonier resultat projektoutput resultatet af et sådant projektomfang er konkrete forbedringsforslag i forhold til produktivitet eller kvalitet på fire områder samt en generel udvikling af omkostnings/kvalitets og procesbevidsthed oplagte benchmarkområder mulighederne er mange men som eksempler kan der peges på følgende · · · · · · programproduktion med hovedvægten på de forskellige arbejdsprocesser fra research til udsendelse inden for sammenlignelige programtyper facilitetsudnyttelse studier ob-vogne postproduktionsfaciliteter etc administrative processer personaleuddannelse og træning licensopkrævning over all omkostningsfordeling mellem henholdsvis programformål og administration og diverse service funktioner i betragtning af programproduktionens helt centrale placering som selskabernes kerneaktivitet og overskyggende udgiftspost må dette område anses for det vigtigste af de oven for nævnte 6 områder 6 konklusioner og anbefalinger det kan konkluderes at benchmarking som metode kan anvendes på alle niveauer i de nordiske public service radiofonier både på koncernniveau og på redaktionsniveau og teknikken er allerede afprøvet i flere af disse sammenhænge der er organisatoriske forskelle men også en generel og kulturel ensartethed som muliggør relevant og effektiv benchmarking og det at de fem radiofonier ikke står i noget konkurrenceforhold ligesom der generelt er stor åbenhed organisationerne imellem gør at det vil være muligt og oplagt at sammenligne selv følsomme data og udarbejde realistiske forbedringsforslag som et led i en aktiv organisatorisk vidensdeling samtidig er de fem radiofonier unikke organisationer i hvert deres land og der findes derfor generelt ikke nationale konkurrenter eller sammenligningspartnere med samme forretningsgrundlag og der eksisterer derfor på flere pbs områder ikke en egentlig markedsbaseret konkurrenceudfordring derfor er nordisk benchmarking meget relevant i form af en simuleret markedskonkurrence for 12

[close]

p. 14

at skabe konkrete sammenligninger som grundlag for realistiske forbedringsbeslutninger og -mål der har i de fleste tilfælde i allerede gennemført benchmarkprojekter været tale om isolerede og enkeltstående tilfælde og der har derfor ikke været gennemført en systematisk vidensdeling eller metodeudvikling derfor har der heller ikke været tale om en metodisk udvikling og fokuseringen har undertiden været for meget rettet mod analysen frem for mod mål og resultater der kan føre til kvalitative forbedringer og rationaliseringer men der er også eksempler på projekter som har ført til markante forbedringsmuligheder og benchmarkingteknikken har i flere tilfælde vist sig som en overbevisende anskueliggørelse af konkrete målsætninger og forskelle indenfor komplekse områder som ellers undertiden unddrager sig konkret resultatmåling anbefalinger 1 2 3 4 5 på grundlag af disse konstateringer anbefales det at satse fokuseret på at udnytte benchmarkingteknikken målrettet for dels at sikre aktiv vidensdeling dels at udnytte det allerede eksisterende åbne samarbejde i en mere konkret form fokus for arbejdet bør være at skabe konkrete resultatmål indenfor især programproduktionen ikke mindst fordi dette område undergår en omfattende teknologisk forandringsproces men også de tværgående støtteprocesser bør indgå i benchmarkprojekter det anbefales konkret at der nedsættes en nordisk benchmarkstyregruppe der som hovedopgave har at initiere prioritere og controlle konkrete benchmarkprojekter og som derudover sørger for en effektiv vidensdeling med hensyn til metodik og resultater styregruppen vil selv med en meget begrænset organisation og tidsforbrug kunne koordinere forskellige projekter som kan omfatte to tre eller alle de nordiske psb virksomheder det skal understreges at bredden i benchmarkprojekterne og antallet af projektdeltagere kan variere fra projekt til projekt afhængig af det konkrete område og deltagerønsker og -behov med en sådan organisation og proces vil man kunne opnå og sikre en betydelig styrkelse af både overordnede strategibeslutninger og mere produktions og detailorienterede procesforbedringer i de enkelte redaktioner i form af konkret viden om sammenhængen mellem kvalitet produktivitet og arbejdsprocesser det anbefales at igangsætte styregruppen medio 2004 med en funktionsperiode frem til udgangen af 2005 eller udgangen af 2006 hvorefter gruppens og det samlede benchmarkarbejde bør evalueres med henblik på at gøre benchmarkarbejdet til en integreret del af de løbende organisatoriske udviklingsprocesser i de respektive radiofonier 13

[close]

p. 15

nordic benchmark initiative svt/r nrk yle dr 1 benchmarking 1 hvad er benchmarking ­ de store linjer 2 benchmarking i pbs organisationer 3 cases og eksempler på bm 4 produktivitet og kvalitet benchmarktrekanten 5 nbi ­ projektet oslo 9.2.2005 icmm benchmarking workshop icmm forskellige benchmark områder national/international benchmarking 1 sammenligning med andre resultat/procesbenchmarking mikro/makro-orienteret benchmarking 2 sammenligning med en branchenorm 3 sammenligning med best practice i branchen 4 en måde at udvikle sig på bench-learning top down/buttom up benchmarking kontinuerlig forbedring resultat-benchmarking benchmarking workshop icmm benchmarking workshop icmm 2 benchmarking hvorfor pbs behov for benchmarking Øget ekstern og intern konkurrence og derfor fokus på programkvalitet Øget fokus på omkostninger mangel på konkurrence og ekstern kvalitetssammenligning mangel på ekstern prismæssig konkurrence mangel på accepterede branchenormer benchmarking som organisationsudviklende værktøj en rationaliseringsproces en udviklingsproces og en læreproces benchmarking workshop icmm

[close]

Comments

no comments yet