Julekalender 2010 - af Kurt Villy Svendsen

 

Embed or link this publication

Description

Følg Gammelnissen Uffe på en ny lokalhistorisk rundtur i Hadsten og omegn

Popular Pages


p. 1

følg gammelnissen uffe på en ny lokalhistorisk rundtur i hadsten og omegn hadsten-pingvinnyt.dk 5 en julehistorie i 31 afsnit fortalt af kurt villy svendsen 2010 glædelig jul

[close]

p. 2

med rødder og fødder pingviner tror på fremtiden pingviner tror på gammelnissen uffe og på julemanden for femte år i træk kan vi rejse med gammelnissen uffe rundt i 8370-området det er selvfølgeligt kurt villy som er pennefører ­ det er jo ham der skriver om hadsten gammelnissen uffe kan blandt andet fortælle at et lokalsamfund før i tiden var bundet sammen af en rigtig markedsplads hvor der blev udvekslet varer nyheder informationer og almindelig hverdagssnak det gav et tilhørsforhold og et lokalt sammenhold på kryds og på tværs og mellem høj og lav den gammeldags markedsplads er forbilledet for pingvinsiden men inspirationen til den elektroniske markedsplads er hentet i sydkorea her har internettet skabt en helt ny type journalistik hvor alle lige fra træskohandlere over studerende til læger fungerer som nyhedsformidlere netop som på en gammeldags markedsplads tanken bag er at alle kan være journalister alt bliver lagt ud på nettet og folk vurderer selv sandhedsværdien gammelnissen lærer os i julekalenderen at vi skal have rødder men vi skal også have fødder så vi kan komme rundt fremad og opad mod nye og bedre tider pingviner tror på at jo flere netværk mellem borgere og frivillige forbindelser mellem mennesker der præger et samfund des mere tillid samarbejdsvilje og lyst til at fungere vil man finde vi ved også at de regioner organisationer og virksomheder der rummer mest tillid også klarer sig bedst økonomisk vi føler vel alle at forandringens vinde blæser kraftigere og kraftigere og at ikke mindst den nye teknologi hver dag forandrer vores hverdag men den nye teknologi rummer ikke kun trusler ­ den rummer også muligheder ikke mindst den mulighed at genskabe en fælles markedsplads ­ en elektronisk markedsplads ­ hvor alle kan komme til orde og hvor varer vitser og meninger kan udveksles frit den markedsplads finder du på www.hadsten-pingvinnnyt.dk glædelig jul til alle læseheste pingviner og nisser i hele 8370 hadsten ­ og i resten af verden anders stig berthelsen én af de oprindelige tre pingviner i hadsten pingvinnyt kurt villy svendsen indehaver af hadsten træsko og forfatter til dette skrift er også lokalhistoriker til fortsatte studier søges Ældre brevkort postkort julekort og jernbanepapirer fra hadsten og omegn samt alt andet med posthistorisk tilknytning ring venligst 8698 2035 2024 2035

[close]

p. 3

kære læser det er utroligt men nu er det allerede fem år siden gammelnissen uffe for første gang sprang frem fra nissehiet og førte os ud på en julekalenderrejse i den daværende hadsten kommune dermed er 2010 en slags jubilæumsår og da hadsten pingvinnyt ligeledes fejrede 5-års fødselsdag i juni er der anledning til at glæde læserne med udgivelsen af den største julekalender til dato gammelnissen præsenterer i år ikke blot en julekalender men en månedskalender ­ hele 31 afsnit jubilæum eller mærkedage har der også været andre steder i byen og derfor er fortællingerne i år bygget op over to temaer danmarks besættelse for 70 år siden og ligeledes de glade befrielsesdage fem år senere giver anledning til et par historier og så er der fokus på posthusets 100-års jubilæum den 24 maj ­alt er udgået fra posthuset siger uffe og selv i en forvirrende elektronisk tidsalder er de røde bude stadig et kærkomment syn i gadebilledet ­ ikke mindst ved juletide et sådan herligt rødt postbud er lars larsen som netop dukkede op med en dejlig pakke da gammelnissen lagde sidste hånd på årets værk -hvor er du flot i dag sagde uffe og tilføjede -er det rigtigt at det er nemmere at score når man er i uniform -det ved jeg ikke svarede larsen -for det er ikke noget jeg går op i men alle ved jo at postbudet altid ringer to gange ja og nu ringer gammelnissen med klokken ­ og om kort tid høres juleklokken det er tid at vippe første kalenderblad men husk at holde øje med kalenderens påtrykte nummer herunder hver søndag i advent trækkes der lod om dejlige julepræmier og vindernumrene kan læses på www.hadsten-pingvinnyt.dk samme aften hermed en stor tak til de mange der har medvirket med positive og spændende historier til årets kalender alle i by og på land ønskes glædelig jul og godt nyt år og god fornøjelse med læsningen kurt villy kalenderforfatter og pingvinredaktør side 3 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 4

black blue uldjakke 800,skjorte og strik 1 stk 300,2 stk 500 · · · · · · · · · bøger foreningsblade jubilæumsaviser kommunikationsopgaver personaleblade portrætaviser pressemeddelelser specialaviser tryksager m.m brødregade 25 · 8900 randers afdelinger direktør flemming Østergaard grønnegade 2 9610 nørager mobil 2173 1090 direktør hans henrik borup laugesen adelgade 10 8400 ebelfoft mobil 4063 9277 art director lene steensig sverigesvej 56 8370 hadsten mobil 2266 9578 8686 4050

[close]

p. 5

han byggede en kirke sidste år fyldte sct pauls kirke som bekendt 90 år og denne begivenhed satte tanker i sving hos gammelnissen uffe før i tiden var det populært at bygge sin egen bondegård eller sit eget slot af papir i de mørke vinteraftner gammelnissen byggede engang sit eget amalienborg han klippede det ud af hjemmet som lod et farvestrålende karton-ark med slottets bygninger følge med bladet på kirkens fødselsdag i 2009 spurgte den gamle redaktør og hadstens historiefortæller nummer ét ­ ove rosenkvist ­ sig selv om man kunne bygge sin egen kirke og at netop sct pauls voldte ham kvaler lagde han ikke skjul på da han på kirkevej forklarede uffe -engang vidste alle hvordan en kirke så ud det er anderledes med sct pauls for den er ingen skønhed kirkerummet er for smalt og for langt og tårnet er for kort taget er pukkelrygget og der er kostaldsvinduer i væggene men ove rosenkvist bestemte sig for at bygge sin kirke og derfor målte han sct pauls grundigt op derefter satte arkitekten sig til tegnebrættet og lavede en model af kirken i 1:100 som den ser ud i dag ­ og derpå endnu en model som viser hvordan han synes sct pauls kirke burde have set ud -der kunne godt have været et spir sagde ove til sig selv og dermed var han på bølgelængde med arkitekt kampmanns tanker fra 1919 hvor kun pengemangel var årsag til at vi fik kirken som den fremstår i dag når de to modeller stilles ved siden af hinanden åbenbares det at kirken med et spir får et brugervenligt og indbydende ydre ove rosenkvist hadstens historiefortæller nummr ét dece 1 mbe r jørgen clevin har ikke levet forgæves side 5 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 6

der kunne godt have været et spir sagde ove til sig selv foto til hØjre arkitekt ove rosenkvists pap-model til venstre viser hvor sct pauls kirke ville se ud med et passende spir det tog ove rosenkvist en uge at tegne og samle sin egen kirke hvordan kuplen skulle lukkes tog det alene en halv dag at regne ud hjernen måtte indstilles på matematik før rundingerne og flapperne havde nøjagtig den facon der gjorde at kuplen kunne limes sammen og udgøre et smukt hele ­nej siger ove til gammelnissen mens han sender en tanke tilbage til dagene efter jubilæet -det var faktisk en forholdsvis simpel opgave at tegne den da først målene var på plads men det krævede da lidt hovedbrud og fingersnildhed før det færdige resultat var tilfredsstillende derefter overrækker han gammelnissen uffe en klippevenlig version ­nu har du lidt at hygge dig med når julefreden sænker sig over dig smiler kirkebyggeren side 6 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 7

posthus i 100 år engang var det en af hadstens flotteste ejendomme men for få år siden blev huset betegnet som utidssvarende af post danmark og udbudt til salg planerne gik heldigvis i vasken og arkitekt hack kampmanns imponerende bygning nåede således at fejre 100-års postfødselsdag den 24 maj 2010 idet byens røde bude stadig udgår fra huset efter to år med trange forhold i Østergade 19 cigarhandler nielsens ejendom flyttede postmester terkelsen og det øvrige personale de få meter over gaden til Østergade 6 og gammelnissen uffe smuttede med det nye postkontor var ubestridt indrettet i det største bedste og mest praktiske posthus på landet i danmark det var ikke uden stolthed postmesteren viste byens nye perle frem for et indbudt publikum heriblandt severin andersen som foruden at være højskolelærer også var redaktør på hadsten og omegns folkeblad i en periode ejede andersen avisen men solgte den i 1908 til jokum quist nielsen -ja sagde postmester terkelsen til andersen -her er rigeligt med plads faktisk til 12 bude selv om vi kun har ansat 9 redaktøren kan endvidere notere sig at der allerede er etableret et boksanlæg hvor 12 bokse kan lejes af de kunder der foretrækker at afhente posten når de vil i forlængelse af budstuen findes det store pakkerum og hele overetagen er udelukkende indrettet som lejlighed for postmesteren med familie -det kan ikke være bedre sagde en opstemt postmester -foruden mit herreværelse har vi to store stuer og et gæsteværelse pigekammer og børneværelse findes også og naturligvis soveværelse der er wc og badeværelse og så har vi den store altan hvorfra der er udsigt over det omliggende landskab der er kælder under hele huset og om kort tid bliver der indlagt elektrisk lys således vil bygningen snart fremtræde med alle de bekvemmeligheder man kan stille til et moderne hus nu om stunder -ja og postmestre kan også være populære skikkelser på et posthus tænker gammelnissen uffe og mindes en dag op mod jul hvor køerne voksede ved kasserne på hadsten posthus sygdom havde forårsaget et hul i bemandingsplanen så postmesteren tog selv plads ved en kasseluge dece 2 mbe r en nydelig gammel dame var kommet ind og havde et stykke tid kigget længe på postmesteren som jo ikke var helt ny i faget men da der blev ved med at dukke kunder op ved kassen holdt hun sig lidt i baggrunden pludselig var han imidlertid ledig og damen skyndte sig over til ham med et stort smil lagde hun en krone på disken medens hun til postmesterens store overraskelse sagde -glædelig jul ­ og værs´go det er til et stykke frugt 12 postbude var der fra starten plads til i hadstens moderne posthus som 24 maj i år fejrede 100 års jubilæum side 7 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 8

3 de b cem er carl røvpisker fra lerbjerg fra posthuset beslutter gammelnissen sig til at aflægge en visit og med en pose klejner under armen besøger han sin gamle ven tidligere gårdejer volmer jensen kaffen står klar på kanden og uffe rækker volmer et gammelt postkort med et motiv fra lerbjerg som bekendt havde byen tidligere både postekspedition jernbanestation og skole ­kender du manden med hestevognen spørger gammelnissen og rækker kortet frem over kaffebordet volmer jensen som er barnefødt i lerbjerg kaster et hurtigt blik på kortet og udbryder begejstret -ja det kan du tro det er den gamle lærer fra lerbjerg ja jeg havde ham da selv i skoletiden hvordan i alverden har du fundet det jo det er godt nok carl rasmussen og selv om han var oppe i årene i 1926 da jeg begyndte i lerbjerg skole kan jeg huske ham det kan du stole på det viser sig at læreren havde en gård meget tæt ved skolen og den drev han samtidig med lærergerningen hestene ja de er også gode nok og volmer har nu talt sig varm -ja han havde jo altid de der to lyse islandske heste ­ isbukker kaldte vi dem lærerens var næsten hvide og han brugte dem både til køreheste og til alt arbejdet i landbruget rasmussen havde altid et stykke tov hængende på bukken og det tog han med ind i skolestuen hvor vi som regel var et par klasser samlet hvis vi ikke opførte os ordentligt lagde han lige rebet sammen på midten og så klaskede han til os med tampen det kunne godt mærkes omme bagi for han lagde jo kræfterne i til gengæld kaldte vi ham aldrig andet end carl røvpisker og det navn gik han under i hele lerbjerg og omegn i lerbjerg ligger der endnu en gård på venstre hånd efter overgaard og dengang hed ejeren peter nielsen han havde en lille tjenestedreng ­ eller hjorddreng som det også kaldtes han var efterhånden blevet træt af de mange klask i bagdelen så en dag stjal han lærerens reb da læreren fandt ud af hvem gerningsmanden var gik han op på gården hvor han greb fat i hjorddrengens ene øre og højlydt krævede rebet tilbage -det kan han int´ få sagde drengen uforknyt -for det står den gamle ko bunden i side 8 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 9

post ved lerbjerg station ude i landdistrikterne skabte jernbanen nye muligheder og således var lerbjerg i mange år et knudepunkt med de voksende godsmængder øgedes behovet for fast postbefordring og den 1 august 1868 oprettedes et brevsamlingssted underlagt randers på daværende tidspunkt var byens officielle navn lerberg ofte skrevet leerberg den 31 marts 1882 skete navneskiftet til lerbjerg og fra 15 januar 1903 tildeltes stedet eget poststempel et såkaldt stjernestempel med prægningen lerbjerg nu underlagt langaa i årene derefter kunne man dog stadig iagttage skiltet lerberg når man rullede ind på stationen lerbjerg blev ophøjet til postekspedition i 1916 og underlagt hadsten da var et almindeligt brotypestempel taget i anvendelse posthuset i lerbjerg var en del af jernbanestationen og landposten sorterede posten og udgik fra bygningen om morgenen lerbjerg må betegnes som en vigtig station idet store mængder kvæg og heste blev samlet til forsendelse med jernbanen talrige grisetransporter afgik regelmæssigt til slagteriet i randers før hadsten svineslagteri tog over og senere ankom og afsendtes store varepartier til det der i en årrække var områdets største handelsplads favrskov handelsmagasin Ældre lerbjergborgere husker også de mange forsendelser af fisk i tønder og trækasser som ankom til svend svendsens sølvrævefarm det var foder til pelsdyrene men også mange kattekillinger blev tiltrukket af den liflige lugt det skete ofte at postekspeditionens personale smed et par killinger eller tre i en postsæk denne blev derefter afleveret til volmer jensen på svalegaarden volmer har alle dage været en stor katteven postmængden voksede så landposten havde nok at se til lerbjergs landpost hed i mange år hans nielsen og han gav postvæsenet 42 arbejdsår hans nielsen var ikke meget for at give afkald på sin cykel da bilruterne indførtes og som omtalt i en tidligere julekalender satte han uofficiel danmarksrekord i antallet af teori og køretimer i forbindelse med de nye fagre tider postekspeditionen i lerbjerg blev nedlagt i 1972 og hans nielsen måtte derefter udgå fra posthuset i hadsten gammelnissen husker begejstret hvordan det spøgefulde postbud engang under en kold postomdeling tæt på nytår blev standset af en fiskehandler ved smedjen i svejstrup ­du skal have en torsk med hjem dece 4 mbe r post sagde fiskemanden og den var postbudet med på i kulden havde hans nielsen dog ikke lyst til at cykle tilbage til posthuset med fisken så han smed den simpelthen i postkassen i svejstrup i frostvejret var det et udmærket sted til torsken efter at have kørt turen færdig vendte han tilbage til postkassen på hjørnet stod en flok unge i konfirmationsalderen og planlagde nytårsaften hans nielsen åbnede postkassen og tog først et par breve ud derpå fulgte torsken og de unge mennesker gjorde store øjne -ja sagde hans nielsen uanfægtet og proppede fisken ned i sidetasken -folk bruger sgu´ postkasserne til de særeste ting gud ved om den overhovedet er frankeret side 9 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 10

5 ­jo fortæller volmer -du kan tro jeg nåede at kaste sne i den vinter det var jo den første af de kolde krigsvintre i lange perioder kunne man opleve at landpostene måtte trække cyklerne rundt på den halve rute visse steder i landet udrustede man postbudene med ski dec em ber besættelsen mens gammelnissen besøgte volmer jensen kom han i tanker om den strenge vinter i 1940 da volmer og et par kammerater i februar måned gik hjem over et tilfrosset storebælt volmer havde afsluttet et landbrugsskoleophold i københavn og vendte tilbage til arbejdet hos gårdejer ole knudsen og fru anna i neder hadsten blandt karlene i området talte man om forplejningen hos knudsens fruen tryllede i køkkenet og det smittede af på tjenestepigerne at ole knudsen med jævne mellemrum bød på øl og cigarer gjorde ikke stedet mindre attraktivt før i tiden var det almindelig brugt at skolebørn fra nogle af nabosognene tog på udflugt til hadsten eleverne fik en rundvisning på slagteriet ligesom man besøgte hadsten højskole derefter gik turen til over hadsten kirke hvor lærer juncher fortalte om kirkens historie før man vendte tilbage til selve stationsbyen stillede ole og anna knudsen ofte deres have til rådighed for lærere og elever som trakteredes med alskens lækkerier ved lange borde -ja i år er det 70 år siden danmark blev besat af den tyske værnemagt fortsætter volmer ­og den 9 april tjente jeg som nævnt på toftegaard jeg var tidligt oppe og i færd med at køre møg ud fra hestestalden da de tyske flyvemaskiner kom ind over hadsten da blev jeg godt nok lidt beklemt ved situationen hammelvej 17 ole knudsens toftegård side 10 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 11

volmer havde et lille problem som nagede ham i et par timer så hen ad formiddagen besluttede han at gå ind til byen på vej ud fra gårdspladsen kom ole knudsen frem i døren -nå vil du til og hjem til lerbjerg nu da tyskerne nærmer sig byen spurgte gårdejeren -nej svarede volmer -a vil hent´ mit lommeur mens der endnu er tid til det det er til reparation inde ved berthelsen -jo sluttede volmer mens han tog endnu en slurk af kaffen -vi passede altså noget mere på værdierne den gang Øverst en reklame for berthelsens forretning og nederst et gammelt fotografi af selve butiksfronten langs ad gaden side 11 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 12

tØmrer tÆkkemand elektriker plastmager kØletekniker elinstallatØr vvs-installatØr energiteknolog automationsteknolog ellemosevej 25 8370 hadsten tlf 8937 0100 www.hadstents.dk side 12 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 13

stu r ras i neder hadsten Én af gammelnissen uffes bekendte sendte ham engang et postkort med billedet af en lille familie stående foran en ejendom i neder hadsten på kortet står trykt r pedersens ramme husflidsforretning på bagsiden er der skrevet en lykønskning til et sølvbrudepar i vinterslev og der sluttes af med en venlig hilsen samt tilføjelsen -kan i kende store ras og kjesten og deres to døtre og mange kendte rasmus og fru kjesten gammelnissen har hørt utallige historier om dette foretagsomme ægtepar som boede i det nuværende neder hadstenvej 30 i omkring 60 år ­ måske en slags hadstenrekord i fast bopæl stu´r ras var murer og overalt i lokalområdet blev han kendt som kampestensmureren fra hadsten disse store tunge sten var hans foretrukne og han kløvede dem selv kun de allerstørste blev sprængt med dynamit clausholm faurskov schildenseje og jernit er nogle af de gårde hvor hans arbejde blev fremhævet men også talrige private villaer fik anlagt havemure af stu´r ras´ arbejdsvante næver kjesten var heller aldrig arbejdsløs hvis ikke der var markarbejde at udføre malede og tapetserede hun for folk ude i byen ellers blev der flettet rørsæder i massevis men i pauserne under de forskellige gøremål hvilede hun ikke hænderne blev holdt beskæftiget med strikke eller hækletøj husflidsforretningen omfattede blandt andet indramning af billeder parret samlede små smykkeskrin som blev pyntet med muslingeskaller og sammen med træfigurer blev varerne solgt i forretningen eller på marked desuden blev der klinket porcelæn rasmus var datidens altmuligmand og glarmesterarbejde var en anden bibeskæftigelse gammelnissen uffe traf en dag slagter carl joseph jensen som ofte mødte stu´r ras i sin drengetid ­ja vel var han en stor mand mindes kalle ­og ellers blev han det i hvert fald når han fik de spidsnæsede træsko i størrelse 47 på dece 6 mbe r en smuk efterårsdag i 1937 spillede kalle og de andre drenge fodbold i frikvarteret på over hadsten skole og med en forrygende tåhyler sendte kalle bolden ind gennem ruden til overlærer junchers dagligstue -den må din far betale sagde juncher ­og du må selv cykle ned til rasmus pedersen med vinduet og få sat en ny rude i stu´r ras skar et stykke glas og kittede vinduet kalle gik tilbage til cyklen for at lægge den dyrebare last på bagagebæreren men rasmus pedersen var ikke altmuligmand for ingen ting han havde monteret en fjederanordning på havelågen og netop da kalle var kommet gennem lågen smækkede den i af sig selv på velsmurte hængsler det yderste af lågen ramte den nye rude som også splintredes slukøret måtte kalle luske tilbage til stu´r ras som skar endnu et stykke glas -nå slutter carl joseph med et smil -juncher syntes nu også det var lidt synd for mig så jeg tror at hans gode hjerte løb af med ham jeg mindes i hvert fald ikke at vi kom til at betale for fadæsen side 13 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 14

7 de b cem er sen uffe indenfor og fortalte lidt om den mindeværdige dato hen ad aften den 4 maj 1945 var mange unge mennesker samlet på sportspladsen ved vinterslev skole og det generede ikke ungdommen at tyske soldater stadig stod vagt i området det havde man vænnet sig til som en del af dagligdagen idet værnemagten havde beslaglagt skolen det var en skøn forårsaften og håndboldspillet var godt i gang da pludselig magnus pedersen fra violvej kom løbende ind på pladsen og råbte -tyskland har kapituleret krigen er forbi ingen fattede i første omgang råbet som magnus pedersen derfor gentog med lidt kraftigere stemmeføring denne gang var der mere vægt bag ordene idet han tilføjede -det er sagt i radioen på få sekunder tømtes sportspladsen hver især skulle hjem og høre mere om denne fantastiske meddelelse -den aften glemmer jeg aldrig sagde elna christensen til uffe -den karakteristiske bom-bom-bom-bommmmm-lyd ­ morsetegnet v for victory ­ meldte fra london at tyskerne langt om længe havde overgivet sig til feltmarskal montgomery på lüneburger heide skønt mørklægningsbestemmelserne stadig var gældende blev gardinerne flået fra vinduerne overalt i byen folk var ligeglade med følgerne der blev sat stearinlys i vindueskarmene nu skulle der festes befrielsen lys i vinduerne sang flag og glæde sådan har danskerne fejret befrielsen siden 1945 det er en tradition der er værd at holde fast i for også her i hadsten betyder den 5 maj stadig meget for mange mennesker elna christensen datter af bogbinder c e christensen som i sin tid havde forretning i Østergade 19 inviterede en dag gammelnis tyskerne forlader vinterslev skole side 14 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

p. 15

skolebørnene i hadsten fejrer befrielsesdagen med masser af dannebrogsflag den 4 maj 1945 faldt på en fredag og derfor måtte hadsten og omegns folkeblad vente med det glade frihedsbudskab til den 10 maj idet avisen på den tid udkom om torsdagen ved siden af et indrammet dannebrogsflag bragte bladet et vers fra johan ottosens smukke sang det haver så nyligen regnet på selve befrielsesdagen hejstes alle flag i hadsten og flagalléer var sat op gennem gaderne borgerne omfavnede hinanden med dannebrogsflag i hænderne man råbte og skreg af glæde og mange blæste i truthorn alle butikker lukkede og arbejderne holdt fri gammelnissen var med da pastor mølgaard om formiddagen holdt en stemningsfyldt gudstjeneste i sct pauls kirke og stemningen forstærkedes ved at børnene fra såvel kommuneskolen som realskolen mødte op og viftede med små rød-hvide flag derpå dannede eleverne spalier fra gaden til kirkens indgangsdør og da alle var på plads gik børnene i samlet flok ind i kirken og overværede gudstjenesten mens glæden således var stor overalt i byen og oplandet kunne gammelnissen konstatere at budskabet vekslede mellem glæde og sorg blandt de tyske soldater om morgenen den 5 maj opholdt mange elever og voksne sig i og omkring vinterslev skole og præcis klokken 8 tog soldaterne opstilling i skolegården hvor de fik at vide at våbenhvile nu var trådt i kraft for de tyske tropper i holland nordvesttyskland og danmark soldaterne forblev imidlertid under våben indtil disse kunne afleveres til de engelske styrker og det indskærpedes at våbnene ikke måtte afleveres til danskerne enhver modstand skulle stadig brydes med våbenmagt så galt gik det ikke her i byen hvor soldaterne de næste dage stille og roligt begyndte den lange march sydpå kompagni efter kompagni mange af de unge mænd med tårer i øjnene flere smed dele af deres udrustning fra sig undervejs børnene kunne i disse dage samle kapper spader og gasmaskebeholdere op langs vejene og på markerne omkring hadsten side 15 pingvinnyt julekalenderen 2010

[close]

Comments

no comments yet