Julekalender 2012 - af Kurt Villy Svendsen

 

Embed or link this publication

Description

Følg Gammelnissen Uffe på en ny lokalhistorisk rundtur i Hadsten og omegn

Popular Pages


p. 1



[close]

p. 2

kære læser hvilket år for gammelnisser og andet godtfolk byens 150-års jubilæum har været det store emne og derfor bærer julehæftet præg af begivenheden i forbindelse hermed skal der gives mange roser til rudi daugsch som utrættelig har bistået med at fotografere og restaurere gamle annoncer og postkort byjubilæet krævede billeder fra banegården og da lokalhistorie af i dag også snart bliver til gamle dage valgte jeg jubilæumstogets ankomst til byen den 8 september som forsidebillede det er et flot minde rudi daugsch dermed har sat omkring alle tiders byfest tak for indsatsen flere læsere har spurgt om genoptryk af julekalenderne fra 2006 og 2007 som nu er blevet samlerobjekter dette er desværre ikke muligt dog er der i år medtaget en enkelt historie samt billeder fra første årgang i 2013 afventer vi med spænding de såkaldte veteranhøstdage på holkjærgård som afholdes hvert andet år i 2011 slog besøgstallet alle rekorder julehæftets afsnit 2 er en stemningsfuld reportage fra en verdensrekord som blev sat i forbindelse med høstdagene tak til jørgen kjær som har forfattet dette indlæg gammelnissen kan nu endelig fastslå beliggenheden af hadstens første banegård den stationsbygning som engelske jernbanebyggere opførte den gamle station fra 1862 findes der ikke mange billeder af men børge kjeldsen fra lokalarkivet fandt frem til den første tegning af bygningen fra 1865 tak for det i år har det været en stor glæde at tale med grete bønløkke i Århus fru bønløkke er født hanghøj og opvokset på vinterslev skole hvor faderen var inspektør desuden er grete barnebarn af hadstens berømte fotografpar margrethe og peder olsen tak til grete bønløkke for de godt fortalte og oplysende historier om det gamle hadsten og ikke mindst de fortræffelige beretninger om sin bedstefars oplevelser med byens berømte folkemindesamler evald tang kristensen har julehæftet skærpet interessen for lokalhistorie ligger en sand guldgrube gemt i hadsten lokalarkiv arkivet findes under hadsten skoles sfo og har åbent hver tirsdag fra 14-17 der kan aftales andre åbningstider på tlf 86 98 14 66 eller uden for åbningstid 20 96 93 32 i forbindelse med byjubilæet bidrager favrskov avisen hver uge året ud med en god lokalhistorie på side 2 og desuden udgav forlaget sløjfen en flot jubilæumsbog hadsten 150 år ­ glimt fra stationsbyens historie denne kan stadig købes hos byens boghandler i hadsten centret en tak til de mange der bidrager med historier og gamle postkort og tak til ove rosenkvist for godt samarbejde året igennem annoncørerne får samtidig en stor tak for velvillig støtte uden jeres indsats var udgivelsen ikke mulig god læselyst og hermed de bedste ønsker om en rigtig glædelig jul til alle i hele lokalområdet kurt villy svendsen kalenderforfatter 1

[close]

p. 3

150 gode historier i år er det 150 år siden sporet blev lagt gennem lilleådalen for at blive til hadstens stationsby ved den sandede skrænt mod vinterslev siden børge jensen skrev sin historiske bog hadsten i 300 år i 1994 har det været småt med lune fortællinger om folk og fæ på hadstenegnen det ændrede sig i 2006 da kurt villy svendsen kendt som træsko-svendsen begyndte at øse af sin viden om hadstens bygninger folk og historie ingen har så stort et postkortarkiv over hadsten som svendsen samtidig har han gennem sit job som kontorpakmester ved hadsten posthus lært mange folk at kende og hørt deres beretninger svendsens fortællestil er småsludrende med almindelige folk der har oplevet noget ualmindeligt eller som giver oplysninger om gamle dages hadsten det førte til at kurt villy i samarbejde med hadsten pingvinnyt udgav en julekalender med 24 historier med en række gamle billeder og postkort fra hadstens fortid da gammelnissen uffe fulgte med kom der liv i beretningerne de seneste to udgaver indeholdt 31 historier en til hver dag i december kurt villy svendsen har skrevet over 150 historier om livet i hadsten hvert år har der været et særligt tema eller en totre sammenhængende historier om hændelser fra egnen i år er det naturligt at fortælle træk af byens forhold til jernbanen der åbnede den 3 september 1862 med besøg af frederik den 7 og grevinde danner det fejrede byen den 8 september 2012 da kronprinsparret frederik og mary valgte at komme med damptog fra hinnerup til hadsten nu kommer den syvende udgave af julekalenderen med 31 historier i et nyt layout ­ og med mange interessante billeder kære læser du kan glæde dig ove rosenkvist 2

[close]

p. 4

1 holkjærgård ­ med mange heste holkjærgård eller holkærgaard på galten mark som der står i nogle af de gamle folketællinger nævnes så vidt vides første gang i 1688 med therchel nielsen som fæster gården bliver senere til matriklerne 14 og 15 ejendommen på den modsatte side af holkjærvej ­ stinesminde nævnes første gang i 1760 i rigtig mange år var der herefter tale om to selvstændige og dygtigt drevne gårde fra 1898 og de næste små 40 år var karl martin petersen mand i gården på holkjærgård hvor vækst og omhu prægede stedet samtidig med at være en dygtig bonde var karl petersen én af de bærende kræfter i galten afholdsforening som blev stiftet helt tilbage i 1888 da foreningen i 1913 holdt 25-års jubilæum lød omtalen af karl petersen således i festskriftet -en landmand flittig er han ­ karl petersen og af vor afholdssag er han en gammel ven en gang imellem sælger han også tyre de jyske er dog førsteklasses fyre og i hans gård og mark er vældig orden han er en mand med begge ben ved jorden i 1936 overtager laurits sørensen holkjærgård igen var det en dygtig bonde som sad for bordenden og tilmed blev laurits sørensen kommunens sidste sognerådsformand den yngste søn hedder jørn sørensen og han er kendt som manden bag mågevejens murer og tømrerforretning fra 1994 har ole sørensen stået for ejendommens drift ole er barnebarn af laurits sørensen og selv om dyreholdet er afskaffet hersker der større aktivitet end nogensinde før på den gamle gård som aldrig har oplevet så mange hestekræfter som i dag ole sørensen driver nemlig landbrugsarealerne ved hjælp af holkjærgård maskinstation som samtidig omfatter entreprenørvirksomhed med 12 ansatte i 2010 sluttede ole sørensen ringen igen da han købte stinesminde hvor ejeren holger bech var død hvis ikke førnævnte aktiviteter har gjort stedet kendt i offentligheden er en anden begivenhed med til at styrke omtalen hvert andet år i juli eller august afholdes de såkaldte veteranhøstdage og allerede nu slår ole sørensen fast at publikum kan glæde sig til nye oplevelser i 2013 i 2011 var der tale om en overvældende succes hvor omkring 3000 gæster fra store dele af landet invaderede bakken de idylliske omgivelser gav minder af morten korchsk karakter og især én begivenhed blev af de mange tilskuere imødeset med spænding verdensrekordforsøget med flest mulige mejetærskere som vel at mærke både skulle kunne køre og høste ja tænker gammelnissen det var et prægtigt skue da denne stålkaravane satte sig i gang fra markerne ved vissingvej men selve begivenheden er aldrig beskrevet bedre end af jørgen kjær medens ordene således i næste afsnit overlades 3

[close]

p. 5

hadstens motorglade skoletandlæge løber uffe over på den anden side af vejen hvor ejvind nielsen lige har parkeret bilen ved stinesminde ejvind har været medhjælper på begge gårdene i mange år og da en kat i det samme smutter ind i stalden fortæller fodermesteren om engang da kontrolassistenten aflagde besøg mens han gik rundt i kostalden og skrev notater om fedtindhold og ydelser blev holger becks gamle hankat ved med at stryge sig spindende op ad assistentens ben han viftede den væk flere gange men da det ikke hjalp tog han til sidst kasketten af og smækkede katten så den fløj ind mellem køerne senere gav else beck kaffe på verandaen på stuehusets bagside og mens man tog plads ved bordet lagde kontrolassistenten kasketten i et hjørne pludselig ­ midt i ostemaden ­ kom katten listende med et djævelsk smil om knurhårene gik den direkte over i hjørnet og pissede i assistentens kasket -ja sådan er det med katte og nisser griner ejvind -dem skal man ikke lægge sig ud med der var for eksempel også engang en orne 4

[close]

p. 6

2 verdensrekord ved hadsten selv om det kan synes ganske nemt at sætte en verdensrekord i en disciplin der ikke tidligere har været udført kræver det alligevel en omfattende planlægning og minutiøs organisering hvis man vil være sikker på at få den registreret og godkendt af blandt andet guinness der skulle organiseres et antal mejetærskere fra før 1975 og de skulle naturligvis alle være køreklare på det rette tidspunkt på rekorddagen selv om der ikke er registeret nogen tidligere rekord skulle antallet af gamle mejetærskere gerne være så stort at det synede rigtigt mindst 20 mejetærskere var målet for arrangørerne da rekordforsøget skulle gøres sammen med veteranhøstdagene den sidste søndag i juli på holkjærgård var 30 gamle mejetærskere klar en var dog for ny og en nåede desværre ikke helt frem til startlinien startskuddet lød og man så på afstand de gamle mejetærskere bevæge sig i v-form op mod tilskuerne først helt lydløst som en række hærmyrer klar til kamp derefter så man først støvet fra det nyhøstede korn og snart hørte man svagt de mange skærbordes hvislen inden motorstøjen nærmest steg til infernalsk larm da maskinerne nærmede sig enden af ageren og dermed det store publikum der stod stadig én mejetærsker tilbage ved startlinien men rekorden var i hus med 25 veteranmejetærskere i funktion samtidig og så skulle man jo tro at sådan en rekord sættes af mænd med mange år på bagen men det er ingenlunde tilfældet også ungdommen gik til makronerne 17-årige thomas sørensen i øvrigt søn af ole sørensen som lagde marker til både veteranhøstdage og verdensrekorden havde brugt de fleste af sine konfirmationspenge på at kunne deltage med sin første clayson 107 mejetærsker og i år købte han endnu en clayson der også deltog i rekorden den 18-årige andreas rye andersen havde 14 dage før rekorden fået en clayes mejetærsker fra 1962 sammen med en god ven og en erfaren mejetærskerfører blev de sidste 14 dage af ferien brugt på at klargøre den gamle maskine så den kunne blive en del af verdensrekorden cbveteranerne som gruppen bag arrangementet kalder sig håber at andre vil tage handsken op og udfordre rekorden man er klar til at forsvare den til høstdagene når de afholdes næste gang 5

[close]

p. 7

veteranhøstdagene på holkjærgård er en helt enestående fremvisning af de mange andre forskellige aktiviteter der hører til høsten dejlige heste selvbindere halmpressere halmballekastere samt fork og le vakte minder hos de mange tilskuere ligesom pløjning og den øvrige jordbearbejdning efter høsten også blev vist og der kan være rigtig god grund til at øve sig lidt i pløjningens kunst idet cb-veteranerne har fået smag på det med verdensrekorder der skal i forbindelse med et kommende pløjestævne sættes en rekord med det største antal pløjende massey-ferguson 35 og 135 traktorer i dieseludgaven -vi er nødt til at sætte en begrænsning da verdensrekorder i største samlede antal pløjende veterantraktorer uanset mærke ellers tælles i tusinder det kan vi slet ikke finde marker til lyder det fra cb-veteranfolkene 6

[close]

p. 8

3 hadstens første avis hver tirsdag når gammelnissen modtager favrskov avisen mindes han at dette blad er en efterfølger af områdets gamle avis hadsten og omegns folkeblad som fredag den 7 oktober 1904 udkom for første gang udgivet af hadsten haandværkerforening 16 december samme år solgte foreningen bladet til højskolelærer severin andersen og fra 1908 overtog quist nielsen-familien avisen i dag kan vi stadig hilse på folkebladets sidste ejer kurt quist nielsen i gadebilledet hadsten og omegns folkeblad blev dog ikke hadstenborgernes første mulighed for at læse avis idet en gruppe foretagsomme mænd heriblandt broder nissen den kendte bygmester og leder af hadsten højskoles haandværkerafdeling allerede fire år tidligere besluttede at byen trængte til nyheder og egnens første avis blev faktisk et dagblad broder nissen kom til hadsten højskole i 1898 og efter søsætningen af hadsten folketidende den 1 oktober 1900 blev han senere medudgiver af landhaandværkernes blad allerede fra første nummer averterede nogle få firmaer fra hadsten i avisen heriblandt hadsten mølle boghandler aastrup og skomagermester søren lading christensen hadsten folketidende var en udløber af randers venstreblad og i avisen lagde man vægt på at man var venstres eget blad de bør avertére i nærværende avis lød det for bladet er livligt aktuelt underholdende og belærende og læserne støtter venstres gamle frisindede krav desuden gøres der opmærksom på at bladet bringer handels og markedsberetninger fra ind og udland i samme omfang som landets større provinsblade skomageren kom fra houlbjerg og slog sig ned i mulighedernes stationsby hadsten ved århundredskiftet han etablerede sig med et righoldigt udvalg af håndlavet dame og herrefodtøj til gunstige priser samtidig med at reparationer blev udført dagligt blev der lavet træsko og galocher og pelsstøvler var lagervare i alle størrelser værkstedet og hjemmet lå på det nuværende søndergade 16 hvor skomageren og fru martha carøe christensen satte fem børn i verden mona louise sara mathea karen ingrid eleonora christine og christian carøe sidstnævnte kendt i hadsten og omegn som carøe posten hadsten folketidende var sparsom med nyheder fra selve hadsten det meste af stoffet refererede til artikler i venstrebladet eller andre aviser ind imellem var der dog beskrivelser af forholdene i byen blandt andet omtales ofte manglende gadebelysning samt de dårlige veje der betegnes som en skændsel i en stationsby af hadstens størrelse selv om søren christensen var en trofast annoncør og betalte sit abonnement på 2 kroner i kvartalet måtte skomagermesteren i det næstsidste nummer erfare at de ærede holdere gøres opmærksom paa at nævnte blad inddrages pr 1 oktober 1901 7

[close]

p. 9

4 skomageren gammelnissen traf en dag sin veninde ingerlise carøe da hun besøgte familiegravstedet på sct pauls kirkegård -nu skal du bare se hvad jeg har taget med sagde ingerlise da de lidt senere sad over kaffen i pingvinhuset og så trak hun et smukt velholdt postkort op af tasken og lagde det på bordet -det er et sjældent motiv og det viser min bedstefar søren lading christensen i døren til skomagerværkstedet i søndergade 16 manden foran er anders vissing som først var lærling og senere selv blev skomager og endda overtog forretningen pigen imellem dem er min moster karen ingrid ingerlise carøe er således barnebarn af skomager christensen og ingerlises mor sara mathea var fire år da familien flyttede til hadsten i 1899 efter skomagerens mening var hadsten en by i fremdrift for jernbanen tilbød nye og fantastiske muligheder for de næringsdrivende skomageren vurderede rigtigt hadsten var et godt valg og en solid forretning med kunder fra hele oplandet blev hurtigt opbygget man lavede sko og støvler til vanskelige fødder og så lykkedes det at få det anerkendte fodtøj fra hertz på hylderne skotøjsfabrikken hertz i københavn blev grundlagt i 1801 og var kendt langt ud over landets grænser for meget fine kvalitetsvarer i bedste skindforarbejdning så det var lidt af et kup for christensen at få dette agentur til byen men samtidig viser det at fabrikanten i hovedstaden havde tiltro til skomageren i den nye stationsby ingerlises mor var den ældste og skønt boglig stærk i realskolen den gamle som lå på det nuværende kirketorvet hvor hun fik megen ros af skolebestyrer j.k hansen valgte sara mathea den huslige linie hvor hun 16 år gammel begyndte på hadsten afholdshotel som arkitekt n.p egestad ejede i køkkenet regerede imidlertid fru annine egestad 8

[close]

p. 10

ingerlises mor fortalte engang at fru egestad var meget svær at omgås og de fem piger stedet til stadighed havde brug for blev ustandselig skiftet ud -en dag følte jeg mig så forulempet og uretfærdig behandlet at jeg grædende løb hjem gennem hele Østergade og tværs over jernbanesporene med skørterne og forklædet flagrende omkring mig da sara nåede hjem til sin mor klagede hun sin nød men da skomageren kom ind og hørte at hun var løbet af pladsen kunne datteren ikke tage fejl af kommandoen -den slags gør man ikke så nu løber du lige så stærkt tilbage igen som du kom -det gjorde jeg selvfølgelig sagde sara mathea og tilføjede -og så blev jeg der for resten i 8 år så helt tosset har det vel heller ikke været at n.p egestad satte pris på ingerlises mor fremgår af en anbefaling skrevet den 20 april 1915 heri kan blandt andet læses -jeg vil gerne give mathea en ubetinget anbefaling for ordenssans påpasselighed og tillige pålidelighed i enhver henseende frk christensen er i det hele en pige som jeg tør anbefale på det bedste 9

[close]

p. 11

5 postkort med posten gammelnissen kom til at tænke på at ingerlise carøes morbror christian ravn carøe christensen af mange borgere i hadsten stadig husket som carøe posten også billedmæssigt kom til at spille en rolle i stationsbyens historie ved skæbnens sammentræf er carøe nok den person der i århundredets begyndelse optræder flest gange på postkort da byen rammes af den store oversvømmelse i 1910 står han som knægt på søndergade ud for sin fars forretning carøe er naturligvis iført stor kasket og solidt forklæde som det sømmer sig for en rask skomagerdreng senere i livet kommer carøe i lære hos frisørmester sofus nielsen i Østergade 7 bygningen ejes af den kendte fotograf peder olsen og på et meget detaljeret postkort ses den unge lærling i døren sammen med sin mester et tredje kort viser en lidt ældre carøe som nu er blevet postbud han er i færd med at aflevere post og avis til en gårdmandskone på ruten og netop som gammelnissen troede at carøe dermed var dækket ind dukker der pludselig et smukt og sjældent kort op på en frimærkeauktion motivet er fra søndergade årgang 1905 postkortet er velholdt og udmærker sig desuden ved at være farvelagt afsenderen fra hadsten ønsker sin bror og svigerinde i esbjerg en glædelig pinse og kortet afsluttes med ordene -kan i kende gadebilledet det er carøe christensen ­ skomagerens søn overfor carøe ­ til venstre i billedet ­ ses ganske tydeligt det gamle søndergade 20 det var i dette lille spartanske bindingsværkshus at peder pedersen startede sin træskoforretning senere blev pedersen som bekendt brygger og købmand på hjørnet af nørregade og Østergade ­ det senere p.o det er som postbud carøe huskes men det varede nogle år inden han gik om på posthuset og søgte arbejde hos postmester terkelsen først kom han som nævnt i lære som barber og frisør og derefter ventede værnepligten som blev aftjent i marinen under 1 verdenskrig 10

[close]

p. 12

medens carøe endnu var ny i frisørfaget opnåede han en dag æren af at få førstelæreren fra vinterslev skole som kunde dengang var det almindeligt at byens herrer med jævne mellemrum tog plads i barberstolen for hvad er vel mere vederkvægende end at slappe af under en veltalende barbers blide og kyndige hænder den unge lidt nervøse barberlærling klarede indsæbningen fint men så skete katastrofen trods megen forsigtighed tildelte carøe pludselig førstelæreren en mindre rift med barberkniven da det gentog sig lidt efter stirrede chr winther en anelse misfornøjet på den unge barber i spejlet da kniven var tæt på at smutte for tredje gang brølede læreren -må jeg så selv få udleveret en barberkniv -jeg er frygtelig ked af det hr winther jeg kan slet ikke forstå hvordan jeg kan fumle sådan i det men vil de nu virkelig barbere dem selv færdig gispede carøe ulykkelig -nej råbte winther mens han blinkede til frisørmesteren i den anden ende af lokalet -men jeg vil bare ikke sidde her fuldstændig forsvarsløs over for dem unge mand 11

[close]

p. 13

6 olsen-banden peder olsen blev født i ribe i 1866 og det er nok mange bekendt at han var bror til finmekaniker og urmager jens olsen som konstruerede det berømte verdensur på københavns rådhus uret siges at være verdens mest præcise mekaniske ur to andre brødre hed martin og lars og begge blev som peder olsen kendte ansigter i hadsten martin olsen nedsatte sig som selvstændig malermester i byen den 1 april 1915 og han virkedes desuden som lærer i skiltemaling på den jydske haandværkerskole lars olsen ­ den yngste født i 1874 ­ var også maler men ernærede sig helst som kunstmaler når det kneb med salget af billeder arbejdede han som svend i martin olsens firma gammelnissen har haft en fornøjelig snak med grete bønløkke som er datter af marie olsen og holger hanghøj og dermed peder og margrethes barnebarn -brødrene var dygtige håndværkere og så havde de alle sammen humoristisk sans og var meget gavmilde fortæller grete som også husker sin morfar som en habil skuespiller ­han sang en herlig bas og så var han berømt for sine foredrag og højtlæsninger jeg kan også huske at han kunne en glad gut af bjørnstjerne bjørnson udenad medens peder olsen havde forretning på Østergade boede familien ovenpå atelieret en streng vinterdag i 1903 faldt peder olsen i snak med en stakkels hjemløs som frysende drev om i gaden da margrethe kom op i entréen for at tage sit overtøj af råbte hun til sin mand som sad i stuen -peder din pæne nye frakke hænger ikke på knagen hvor er den blevet af 12

[close]

p. 14

-den har jeg givet til en fattig mand som gik og frøs uden for butikken sagde peder olsen -du kunne da godt have nøjedes med at give ham den gamle formanede fruen -jamen du havde jo selv sagt at den var der ingen der kunne være bekendt at gå med svarede fotografen men tilbage til verdensuret og brødrenes humoristiske sans da det berømte ur var færdig i 1955 skulle det startes under festlige former jens olsen var i mellemtiden afgået ved døden og det samme gjaldt peder og martin lars olsen ­ kunstmaleren ­ var som den sidste gamle olsen specielt indbudt kong frederik og dronning ingrid skulle sætte uret i gang men i selve det store øjeblik greb kongen hånden på jens olsens barnebarn og lod pigen hjælpe med at trykke på knappen uret gik i gang og da det folkekære regentpar vendte sig og vekslede nogle ord med de tilstedeværende sagde dronning ingrid til den 81-årige lars olsen -de holder dem ellers godt hr olsen deres alder taget i betragtning den gamle sønderjyde knaldede hælene sammen og rettede sig op mens han udbrød -tak må jeg sige det samme tilbage til dronningen 13

[close]

p. 15

7 den oprindelige tilstand fra anlæggelsen af jernbanen i 1862 begyndte hadsten at tage form og frem mod århundredskiftet udviklede byen sig støt omkring banegården med doktor larsens velbesøgte lægepraksis nord for banen voksede derfor kravet om at få et apotek til byen et apoteks opførelse kræver særlige tilladelser fra mange instanser og er således ikke noget man bare bygger sognerådet ansøgte flere gange om apoteksbevilling og hele fire gange modtog man afslag fra myndighederne endelig ­ i 1893 ­ går ansøgningen igennem og i 1896 påbegyndes opførelsen af et splinternyt apotek lige ved banen på nørregade 1 en grund som doktor larsen skænkede til formålet den 12 august 1897 står en af byens flotteste bygninger klar med lokaler til medicinproduktion i kælderen og udsalg i stueetagen ovenpå indrettes der bolig til den kommende apoteker og bevillingen udstedes til den 50-årige andreas peter tømme oprindelig født på bornholm tømme er uddannet cand pharm og kommer fra en stilling i høver hvor der i høver kro har været drevet apotek siden 25 november 1876 tømme har vænnet sig til det østjyske sindelag og medbringer fru elisabeth til hadsten parret blev gift i skanderborg kirke i 1890 gammelnissen har altid været fascineret af tømmes kreativitet udi apotekerfaget under apotekerens kyndige ledelse fremstillede de ansatte cand pharmer og apotekerdisciple alskens piller og tabletter salver og vaskepulvere samtidig med at diverse strykninog morfinmixturer blev blandet under så mystiske og hemmelighedsfulde forhold at det set med nutidens øjne kun overgås af ole sohns fortid endvidere afmåltes benzin i én og to-liters flasker til det nye osende vidunder automobilet -vi har også altid friske strandløg som er det bedste middel til udryddelse af rotter udtalte tømme til hadsten og omegns folkeblad ved juletid i 1904 ­og så er det også værd at nævne at apoteket fører de bedste bord og sygevine fra frankrig spanien og californien 14

[close]

Comments

no comments yet