p. 1

idÉudvikling innovation og iværksætteri i undervisningen 06 5 årgang 2011 pionermaga »man får klæbehjerne af at være kreativ« ­ hans henrik knoop lektor i pædagogisk psykologi dpu side 4-11 side 18-19 side 22-23 tema hvad har vi lært fire forskellige skoler gør status efter innovative undervisningsforløb der har rykket dem guide til mere inspiration de nyeste bøger spil www ­ og gode tilbud fra fonden for entrepenørskab rejsen fortsætter for fem lærere der har gjort intentionerne om kreativitet og innovation til virkelighed er rejsen kun lige begyndt.

[close]

p. 2

kolofon pionermagasinet 06 udgiver ministeriet for børn og undervisning i samarbejde med hands on business redaktion charlotte romlund hansen ministeriet for børn og undervisning nicolai seest hands on business marie brynskov redaktør freelancejournalister petrine elgaard marianne with bindslev rasmus thirup beck idÉ og projektledelse hands on business grafisk tilrettelæggelse layout og omslag pia maarup carlsson insats fotos kåre viemose sisse stroyer og pelle rink forsidefoto kåre viemose korrektur mette bruus hansen bro kommunikation forord det danske uddannelsessystem bygger på fine traditioner som læring i fællesskaber kobling mellem praktik og teori ­ og lyst til at lære hele livet det fundament skal vi bygge videre på når vi sammen skal udvikle uddannelser der rækker ind i fremtiden med udgangspunkt i hvad vi skal leve af i fremtiden skal uddannelserne udvikle børns og unges kompetencer og lære dem hvordan de skaber værdi for andre end dem selv alle har ret til uddannelse og som ministre med ansvar for alle vores uddannelser vil vi sikre gode overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer og sikre sammenhæng og progression gennem hele uddannelsessystemet vi skal sammen med elever og studerende lære at sætte vores viden på spil sammen med andre så vi sammen kan blive endnu bedre til at få og udvikle ideer og arbejde med processer der ender med et produkt pionerkampagnen har siden foråret 2007 fået lærere og undervisere i hele uddannelsessystemet til at arbejde med undervisningsforløb ud fra disse tanker i der har deltaget eller bidraget til pionerkampagnen har høstet vigtige erfaringer som vi beder jer bringe ind i det videre arbejde med at realisere drømmen om fremtidens uddannelser velkommen til samarbejdet 2 pionermagasinet produktion werner hedegaard ministeriet for børn og undervisning kommunikationssekretariatet 1 udgave 1 oplag november 2011 20.000 styk isbn 978-87-603-2926-5 isbn www 978-87-603-2927-2 issn 1902-5130 trykt issn 1902-5149 online v internetadresse www.uvm.dk/pioner06 yderligere eksemplarer af magasinet i trykt udgave kan ikke bestilles repro og tryk rosendahls schultz grafisk trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget miljøcertificeret papir printed in denmark 2011 eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til kommunikationssekretariatet i ministeriet for børn og undervisning telefon 33 92 52 23 eller e-post pub@uvm.dk synspunkter i artiklerne er udtryk for de interviewede personers egne holdninger christine antorini børne og undervisningsminister morten Østergaard uddannelsesminister indhold 4-11 tema hvad har vi lært v nisser kan sagtens være blå mente eleverne da feldborg skole hjalp et lokalt firma med skrue julekasser sammen side 4-5 v flere gennemfører og karaktererne stiger fordi eleverne har noget at miste på innovationslinjen på campus vejle side 6-7 v københavns åbne gymnasium vinkede farvel til kontrollen det indbragte dem pionerprisen side 8-9 v fordommene om hinanden blev sat på prøve da de studerende på professionshøjskolen metropol skulle arbejde sammen side 10-11 om pionerkampagnen kampagnen blev søsat af ministeriet for børn og undervisning i foråret 2007 med det formål at fremme idéudvikling innovation og iværksætteri i hele det danske uddannelsessystem i forbindelse med kampagnen er der blevet uddelt en pionerpris sidste gang i 2010 ligesom pioneruddannelsen har uddannet 160 pionerguides i sin levetid v www.pionerprisen.dk

[close]

p. 3

grænserne er rykket det er ikke kun lærerne der er sprunget ud på dybt vand i de seks år pionerkampagnen har varet det samme er specialkonsulent charlotte romlund hansen fra ministeriet for børn og undervisning v af rasmus thirup beck foto sisse stroyer opslagstavlen på den gang hvor specialkonsulent charlotte romlund hansen sidder i ministeriet for børn og undervisning har sprængt sine rammer billeder af prisoverrækkelser skærmbilleder fra projektets hjemmeside og velvalgte citater hænger over under og ved siden af den vilde opslagstavle er meget sigende for hele pionerkampagnen som nu slutter den har rykket ved grænser ­ både på de deltagende skoler i ministeriet og for kvinden med ansvaret for det hele »det har jo været en innovationsproces også for os vi er blevet meget klogere!« konstaterer charlotte romlund hansen der har arbejdet med pionerkampagnen siden 2007 ­ og ikke afviser at den lidt er hendes »barn« da hun blev ansat i ministeriet i 2006 fik hun til opgave at gøre noget der kunne få entreprenørskab ind i uddannelserne fra børnehaveklasse til og med de mellemlange videregående uddannelser kampagnen var hendes svar har den været en succes »ja!« hvad får dig til at konkludere det »det har været en succes hvis bare nogle ganske få lærere nu siger »yes det her tror vi på« og det ved jeg at der er mange der gør kampagnen er nået længere ud end man kan måle når vi kommer ud i de forskellige hjørner af uddannelsessystemet kan vi høre at det har givet genlyd især pilotudgaven af p tioneruddannelsen er nået langt ud.« hvor mange skoler har deltaget og hvor mange har indsendt projekter »vi kan se hvor mange skoler der har deltaget i vores efteruddannelseskurser og det dækker dem meget godt det er cirka 100 over de tre år er der blevet sendt 132 projekter ind til konkurrencen og derudover ved vi jo at der er mange der ikke har sendt ind vi har hørt om rigtigt mange gode projekter som vi bare ikke har set her hos os.« hvad har du personligt lært af at være med i projektet »jeg har sat utroligt meget pris på at møde en masse helt fantastiske mennesker der brænder for det her område jeg har lært at når man arbejder med innovations og entreprenørskabsområdet kan man opnå adgang til nogle fora hvor der som en kollega udtrykte det er »magtfrit« hvor alle byder ind ­ hvor alle har noget på hjerte dét rum er det fantastisk at være i.« 3 pionermagasinet 12-13 pionerplakaten 14-17 tema riv ud og hæng op 10 bevægelser mod mere innovation i undervisningen kan man måle effekten af innovation i undervisningen 20-21 udsyn cirkus cirkör for svenske cirkus cirkör er der kun én måde at lære på med hele kroppen 22-23 rejsen fortsætter et gensyn med nominerede og vindere af pionerprisen gennem tiderne ja mener hans henrik knoop fra dpu aarhus universitet men der er stadig lang vej endnu hør flere synspunkter 18-19 guide til mere inspiration 24 mod mere viden få gode tips til www bøger og spil ­ og hvad fonden for entrepenørskab tilbyder dig som underviser det er aldrig for sent at blive pioner.

[close]

p. 4

tema hvad har vi lært v feldborg skole 4 pionermagasinet julie rønning-bæk 12 år lærte at sige ja til de skæve ideer da klassen jonglerede med limstift piberensere og æbleskiver hvad har vi lært v af petrine elgaard foto kåre viemose hvad sker der når kontrol og vanetænkning skiftes ud med kreativitet og modet til at fejle på de næste otte sider deler en folkeskole et handelsgymnasium et alment gymnasium og en professionshøjskole ud af succesoplevelserne med innovative undervisningsformer ­ og et par lærerige bump på vejen.

[close]

p. 5

tema hvad har vi lært læreren eleverne skal tænke selv imens eleverne i 4 5 og 6 klasse delte ideer udregnede materialepriser klippe-klistrede fotograferede og arrangerede forældreaftener stod deres lærere sussie sandfeld og ulla boe nielsen for at få det hele til at hænge sammen »at arbejde med julekasserne var en stor fælles oplevelse for eleverne,« siger sussie sandfeld »vi så elever blomstre op fordi skoledagen var andet end at sidde med en bog.« projektet fik drengene til at droppe fodboldspil i frikvartererne de ville hellere arbejde videre og flere af pigerne ryddede op i kartonbunkerne efter skole fordi de syntes at det var hyggeligt inden arbejdet gik i gang satte lærerne en række mål blandt andet skulle eleverne få ideer og gøre dem til virkelighed de måtte ikke sige nej og de skulle bruge deres faglige viden undervejs inspirationen blev blandt andet hentet i øvelser fra den kreative platform som kan hentes gratis på internettet lærerne skelede også til kie-modellen i deres planlægning se side 19 red eleven jeg er ikke bange for at sige »ja« det var september så meget vidste eleverne men hver gang de trådte ind i det store fælleslokale var det som at blive sendt tre måneder frem i tiden på væggene hang julehjerter og guirlander bordene var strøet til med pebernødder og piberensere og børnene havde nissehuer og æbleskiver med hjemmefra det var kort sagt blevet jul lidt tidligere end normalt i feldborg en skov af gule post-it-sedler sat op på lokalets skabsdøre hjalp 12-årige julie rønning-bæk og de andre elever med at få ideerne frem og de kom hurtigere end normalt for eleverne delte alle ideer med hinanden via skabsdørene »jeg troede slet ikke at jeg kunne få så mange ideer men det gik fordi vi var mange til at få dem sammen,« fortæller hun sammen med en sidekammerat lavede hun en nisse som endte i hobbyfirmaets julekasse »det var meget sjovere at være i skole end normalt for nogle gange bliver man træt af at sidde og skrive og når det er andre der skal have det man laver gør man sit allerbedste.« lærerne sørgede for benspænd undervejs for eksempel regler om at eleverne kun måtte bruge to slags materialer eller at de skulle bruge en saks undervejs »det sjoveste var at vi var sammen om det hele ­ det sværeste var at lade være med at tænke nej når man fik en idé så tænkte jeg »vi prøver bare alligevel« det er jeg også bedre til nu og til at arbejde sammen med andre.« virksomheden børn er kreative nytænkere at arbejde sammen med børn i forskellige aldre er vigtigt for hobbyfirmaet creative company fortæller annette fuglsang som er redaktør af virksomhedens kataloger og med til at udvikle produkter derfor sagde hun ja med det samme da feldborg skole kontaktede hende »vi brænder rigtig meget for projekter som det her fordi de er inspirerende både for børnene og os når man giver børn en opgave kommer de med langt flere ideer end voksne med dem sker der nye ting og det er spændende,« siger annette fuglsang der blandt andet konstaterede at når børn laver nissehuer så kan de sagtens være blå »når man giver børn en opgave kommer de med langt flere ideer end voksne.« ­ annette fuglsang creative company creative company samarbejder løbende med børnehaver og skolefritidsordninger om at udvikle materialer julekasserne fra feldborg skole sælger godt nu på andet år »eleverne lavede ting som holder de var simpelthen enhver virksomheds drøm,« siger annette fuglsang 5 pionermagasinet »undervejs var det indimellem som at styre gennem kaos ­ men det lærer man.« ­ lærer ulla boe nielsen »der skulle være rum for at eleverne selv kunne tænke,« fortæller ulla boe nielsen »undervejs var det indimellem som at skulle styre gennem kaos men det lærer man nu har eleverne lært at arbejde hen imod en deadline og have en plan for hvad de gør de kan arbejde med at få en idé realiseret og justeret ­ det kommer de til at kunne bruge i mange sammenhænge.« projektet var så stor en succes at børnene stadig taler om det »det appellerede til alle og var rigtig spændende,« siger ulla boe nielsen »at det lykkedes giver en stor tilfredshed.« projekt julekasser hvad godt 40 elever fra 4 5 og 6 klasse på feldborg skole ved herning udviklede i 2010 to julekasser der sælges til jævnaldrende med hobbymaterialer til julepynt med letlæste vejledninger hvordan projektet begyndte med et besøg hos firmaet som lærerne havde lavet en aftale med derefter gik to dage med at få idéer og lave prototyper af julepynt materialepriserne blev regnet ud og derefter blev forældre søskende bedsteforældre og hobbyfirma inviteret på besøg på en »mini-messe« hvorfor herning kommune har et mål om at få entreprenørskab ind i undervisningen på alle klassetrin derfor laver elever og lærere på feldborg skole mindst ét tilsvarende projekt hvert år.

[close]

p. 6

tema hvad har vi lært v campus vejle 6 pionermagasinet for eleverne maria og simone betyder det alt at nogen virkelig kan bruge deres opfindelse et regnslag til cykelkurven ­ her testet af lærer ruben krog »det er vildt at vi er kommet så langt«

[close]

p. 7

tema hvad har vi lært v af petrine elgaard foto kåre viemose antallet af elever der dropper ud af innovationslinjen er næsten nul ­ fordi det er sjovt at opfinde noget andre kan bruge næste mål for virksomheden raiw er kina det var simone bering würtz 18 der kom med ideen hendes veninde var træt af altid at ende med en gennemblødt taske når hun cyklede i regnvejr sammen med frederik sort hess andersen morten obel utoft og maria rosendal sørensen fra innovationslinjen på campus vejle satte simone bering würtz sig for at løse det problem gruppen ville lave et produkt der kunne holde pakkenelliker i cykelkurven tørre og som kunne sælges resultatet blev regnslaget raiw til cykelkurve syet i genbrugssejl med hanke der kan forvandle regnslaget til en taske med trafiksikre reflekser på siderne og en inderlomme til at holde på nøgler og småmønter til projektet hører en gennemarbejdet forretningsplan som eleverne har lavet sammen med regnslaget har den ført gruppen til en intern innovationspris på egen skole og en 13 plads ved dm i innovation for 4.000 studerende på forskellige handelsgymnasier raiw-gruppens fire medlemmer har også vist regnslaget frem for erhvervsledere i usa på en studietur de er i det hele taget blevet udfordret godt og grundigt mens de har arbejdet på projektet »det er vildt at vi er kommet så langt ­ at vi har bygget en virksomhed op selv,« siger simone bering würtz »og det er fedt at have et produkt som vi selv har lavet.« »før i tiden var mit snit lavt men nu er det steget helt vildt.« ­ elev simone bering würtz læs mere på v www.campusvejle.dk handelsgymnasiet studieretninger/innovation merværdi i undervisningen matematiktimerne bruges til at udregne budgetter mens engelsk og tysk bruges til at lave præsentationer og skrive handelsbreve »tidligere var det trættende at gå i skole men her har vi lært at undervisning virkelig er noget der kan bruges fordi vi kan sætte det i forhold til vores egen virksomhed,« fortæller 19-årige maria rosendal sørensen netop arbejdet med at lave en virksomhed holder på eleverne kan undervisningsleder på linjen ruben krog dokumentere »de har noget at være sammen om og det er med til at give dem en identitet dropper de ud mister de det.« på handelsgymnasiet ligger det gennemsnitlige frafald i hver klasse på fem elever per årgang på innovationslinjen er tallet nede på én »før i tiden var mit snit lavt men nu er det steget helt vildt,« siger simone bering würtz »måske fordi jeg arbejder med det jeg gerne vil.« at interessere sig for hvad eleverne godt kan lide er også en udfordring for linjens undervisere ofte ved eleverne mere om telefonapps og viral markedsføring på youtube og facebook end deres lærere og det skal udnyttes mener ruben krog »det er en anden måde at undervise på lærerne skal tvinge sig selv til at give slip fordi de gode ideer kan gemme sig uventede steder og nogle gange skal de unge have lov til helt at tage over i undervisningen fra vejle til kina og retur for pigerne har raiw åbnet nye muligheder en kæde af cykelbutikker har meldt ud at den gerne vil have regnslagene og gruppen har allerede aftagere til de første 700 styk »da vi begyndte tænke vi slet ikke over at vi kunne ende her det var bare et skoleprojekt men det har ændret sig,« siger simone bering würtz »det kunne være fedt at se sit produkt komme kørende på cykelstien,« supplerer maria rosendal sørensen derfor følger gruppen nu den forretningsplan der allerede er lavet ifølge den skal regnslagene produceres i kina adskillige vejledere har meldt sig fordi de synes projektet er spændende og holdet har fået gratis kontorplads i et fællesskab for unge iværksættere »vi ved ikke hvordan det kommer til at gå men lige meget hvad har vi lært at føre teori ud i praksis og det kommer vi også til at kunne bruge senere hen,« konstaterer simone bering würtz 7 pionermagasinet virkelig virksomhed hvad på handelsgymnasiet campus vejle opretter de studerende på innovationslinjen deres egen virksomhed som led i undervisningen simone bering würtz og maria rosendal sørensen står bag firmaet raiw som har udviklet regnslag til cykelkurve hvordan i uddannelsens første år begynder eleverne at udvikle produktet og lave en forretningsplan i andet år tilmeldes de konkurrencen young enterprise tager på messer og præsenterer produktet for internationale erhvervsledere hvorfor målet er blandt andet at lære eleverne at overføre faglig viden til konkrete løsninger og forberede eleverne på at være iværksættere senere i livet.

[close]

p. 8

tema hvad har vi lært piger til salg projekt om trafficking 8 pionermagasinet eleverne satte bogstaveligt talt ansigt på et skjult problem da de foregav at sælge sig selv på et stærkt befærdet torv i københavn v af petrine elgaard foto sisse stroyer »jeg kan ikke lade være med at tænke over hvad kvinderne har været igennem,« fortæller hun mere selvstændige esben holk nielsen syntes inden projektet at kvinder skulle have lov til at arbejde som prostituerede nu håber han at det bliver forbudt »jeg fandt ud af at det at blive prostitueret ikke var kvindernes eget valg der er noget helt forkert i at man kan købe en kvinde,« siger han »og at vi i danmark taler om købesex som noget helt normalt.« videoerne billederne historierne om ofrene for kvindehandel satte sig i eleverne og de sidder der endnu »man bliver mere moden og bevidst ved at tage stilling til store problematikker som vi skulle,« siger my martinussen esben holk nielsen lærte nye måder at finde information på »tidligere læste jeg mest på internettet eller fandt bøger men jeg har lært at der findes andre kilder og at jeg kan ringe til dem.« for den samlede klasse betød projektet at der opstod forandringer »det har været lidt af et wake up call som har gjort os mere selvstændige vi er blevet meget bedre til at arbejde sammen også når der er stress på,« siger my martinussen »nu kan vi tale om tingene.« »jeg fandt ud af at det at blive prostitueret ikke var kvindernes eget valg.« ­ elev esben holk nielsen fem piger balancerer på kanten af storkespringvandet i københavn det er regnvejr det er onsdag og pigerne er til salg det står på skiltene de holder op foran sig foran dem står en fyr med megafon »tag lidt med hjem til weekenden,« råber han ind i den to mænd kommer hen til ham begge taler engelsk og de er interesserede i at købe nogle af pigerne på springvandet men der går det alligevel for vidt for pigerne er helt almindelige gymnasieelever som absolut ikke er til salg »det var grænseoverskridende,« fortæller my martinussen hun og salma chaykh gik i 1.g da deres klasse satte fokus på kvindehandel i et projekt der endte med at løbe af med pionerprisen i 2010 fyren med megafonen var deres klassekammerat esben holk nielsen »det føles nærmest skammeligt at tænke på at det mest er mænd der står bag handlen med kvinder,« siger han da eleverne gik i gang med projektet vidste ingen af dem noget om kvindehandel nu er de bedre inde i stoffet end de fleste mener salma chaykh det har ændret deres syn på prostituerede og på at gå en tur ned gennem istedgade i københavn se video fra aktionen her v www.youtube.com watch?v=s0hmt8yprbk&feature=related

[close]

p. 9

tema hvad har vi lært v københavns åbne gymnasium på amager torv det store kontroltab tidligere så dorte fensteen nielsen sig selv som dansk og engelsklærer nu er hun mest bare underviser og i gang med at lave en manual til sine kollegaer om kunsten at give mere slip da dorte fensteen nielsen og hendes to lærerkollegaer på københavns Åbne gymnasium satte 1.y i gang med et projekt om kvindehandel vidste hverken lærere eller elever helt hvad de gik ind til for 1.y var blevet udnævnt til at være pilotklasse og eleverne skulle prøve at arbejde med innovation på tværs af tre forskellige fag »det var tre benhårde uger,« konstaterer dorte fensteen nielsen »vi anede ikke hvad der ville komme ud af dem,« konstaterer hun hun og kollegaerne birthe schaumburgmüller og jens jakob horsholt havde en idé om at eleverne skulle sættes i gang men derfra selv styre hvad der skulle ske de unge fandt hurtigt ud af at de ville lave en aktion på amagertorv midt i københavn »det var ikke en særlig rar fornemmelse at slippe kontrollen og lade eleverne styre deres egen proces og man når til et punkt hvor man tænker der sker ikke noget men så rykker de pludselig,« siger hun og 1.y rykkede så meget at deres tre undervisere bare behøvede at møde op og se til på aktionsdagen alt det praktiske stod eleverne selv for det var ifølge dorte fensteen nielsen projektets største succes »vi fandt ud af at hvis du beder eleverne om at gøre noget så sker det de var så opslugte af det hele at de selv opsøgte viden og satte den i spil ­ det var fantastisk.« det var ikke kun eleverne som udviklede sig gennem projektet deres lærer rykkede sig også »det var ikke »nu tænker jeg mere pædagogisk og didaktisk frem for i mit fag fordi jeg bedre kan give en særlig rar slip på kontrollen.« fornemmelse siden projektets afslutning har gymnasiets at slippe lærere arbejdet på en fælles manual som skal kontrollen og gøre innovativ undervisning nemmere lade eleverne »vi har lært mange ting at det nytter at sætte eleverne til at styre selv og at handlestyre deres kompetencer hænger godt sammen med egen proces.« læring men vi forsøger at minimere det kaos lærer der følger med fordi det skaber frustrationer.« dorte fensteen nielsen derfor er de af gymnasiets klasser der sidenhen har arbejdet med innovation blevet styret mere nu laver elever og lærere modeller og feedback-sessioner inden de kaster sig ud i projekterne oven på erfaringerne er det bedste råd dorte fensteen nielsen kan give videre »hold ud tal med eleverne om det der hvad skal ske og 1.y på københavns åbne gymnasium brugte tro på i 2009 tre uger på et tværfagligt projekt om kvindehandel at det er som endte med en aktion på amagertorv i københavn rigtigt.« projektet vandt pionerprisen i 2010 9 pionermagasinet trafficking i 1.y hvordan timerne i dansk engelsk og samfundsfag blev brugt på projektet eleverne arbejdede selvstændigt i grupper og fandt selv frem til at de ville lave en aktion hvor nogle elever uddelte flyers på amagertorv mens andre underviste 8 klasser i emnet kvindehandel hvorfor københavns åbne gymnasium ville afprøve innovativ undervisning med et pilotprojekt i dag er innovation i undervisningen en del af gymnasiets faglige profil.

[close]

p. 10

tema hvad har vi lært hallo hallo hul igennem til andre faggrupper v af petrine elgaard foto sisse stroyer 10 pionermagasinet nedskæring af timerne til borgerkontakt blev løst med en mobiltelefon da fem studerende fra professionshøjskolen metropol blev udfordret med et tværfagligt eksamensprojekt »i starten var det en virkelig irriterende opgave,« konstaterer christina andersen »men da vi fandt ud af hvordan det hele hang sammen blev det spændende.« christina andersen der læser ba i ernæring og sundhed på professionshøjskolen metropol blev sammen med to sygeplejestuderende og to fra ergoterapeutuddannelsen sat til at løse en opgave for rehabiliteringscenter bispebjerg nye visitationsregler kunne betyde at en række borgere ikke længere kunne få træning og hjælp fra fysioterapeuter og ergoterapeuter men ledelsen og personale frygtede at de færre terapeuttimer kunne spænde ben for det tværfaglige samarbejde på centeret opgaven for de fem studerende var derfor at finde frem til en alternativ løsning som kunne sætte alle faggrupper på stedet i spil på trods af besparelsen resultatet blev en smartphone gearet til sundhedssystemet som kan sættes fast på kitlen så hænderne er frie imens der dokumenteres øvelser sår og andre detaljer med telefonens videokamera og med mulighed for at tage en anden behandler med på råd via videoopkald »da vi lavede telefonen gik det hele op i en højere enhed,« fortæller en af gruppens to ergoterapeuter heidi klysner »vi kunne se at den kunne bruges på stedet og det var en form for forløsning.« »vi havde fordomme over for hinanden og alle syntes at deres fags måde at gøre ting på var den bedste.« ­ studerende gunhildur kristjansdottir ergoterapeutuddannelsen kreativ i en fart udgangspunktet for det innovative arbejde var at alt var muligt de måtte lave lige så vilde løsninger som de havde lyst til men flokken ville mest af alt lave noget som faktisk kunne ende på hospitalerne »det sværeste var at skulle opfylde afdelingens behov at få det hele med,« siger heidi klysner arbejdet på tværs af deres egne fag var også en udfordring fortæller gunhildur kristjansdottir gruppens anden ergoterapeutstuderende »vi havde fordomme over for hinanden og alle syntes at deres fags måde at gøre ting på var den bedste derfor har det været fint at lære andre professioner at kende så finder man ud af at man kan bruge hinandens ideer og metoder.« ifølge lif larsen gruppens vejleder på professionshøjskolen metropol nåede de fem studerende længere i deres opgave end studerende som ikke har fået samme type konkrete opgave »de har været mere nede i diskussionerne og derfor kom de op på et helt andet niveau til eksamen de har haft en ekstra gevinst ved at skulle arbejde med en konkret opgave.« modellen til telefonen ­ en tegning med tilhørende forklaringer ­ blev til i løbet af en enkelt dag hvor gruppen blev guidet igennem et innovativt forløb »vi blev tvunget til at tænke enormt kreativt ­ og at gøre det hurtigt,« fortæller christina andersen Øvelserne tager de fem gruppemedlemmer med sig videre på studiet »vi har lært at vi skal huske at tænke ud af boksen og at det ikke altid er den lige vej som er den bedste,« siger christina andersen.

[close]

p. 11

tema hvad har vi lært v professionshøjskolen metropol de to ergoterapeutstuderende heidi klysner tv og gunhildur kristjansdottir th skulle sammen med christina andersen ba i sundhed og ernæring i midten og to sygeplejestuderende løse en svær udfordring i fællesskab 11 pionermagasinet mobilen der gør det umulige muligt hvad fem studerende fra sundhedsprofessionerne på professionshøjskolen metropol fik i februar 2011 en opgave af rehabiliteringscenter bispebjerg som skulle løses tværfagligt kunden »vi havde aldrig selv fundet på at lave en mobiltelefon.« på rehabiliteringscenter bispebjerg var naia jacobsen med til at formulere den opgave de studerende blev sat til at løse håbet var at gruppen kunne komme med nye indspark at den ligefrem endte med at levere en brugbar løsning havde hun ikke forventet for mobiltelefonen kan ifølge naia jacobsen bruges især når borgere skal rykke fra rehabiliteringscenteret til deres eget hjem eller et plejehjem »der er telefonen rigtig smart fordi den giver personalet mulighed for at filme øvelser som hjælper borgeren eller taleproblemer der skal holdes øje med,« fortæller hun »det er svært at få alle observationerne og nuancerne med på skrift oplysninger kan gå tabt derfor er det en stor hjælp når andre kan se det.« hun og afdelingens øvrige ansatte som fulgte med i gruppens arbejde fik også noget ud af projektet »det var meget inspirerende at arbejde med dem vi fik nogle indspark til at forandre praksis og vi havde aldrig selv fundet på at lave en mobiltelefon.« hvordan gennem en uges observationer på rehabiliteringscenteret blev gruppen sat ind i sagen derefter blev gruppen i løbet af en dag ført gennem den innovative proces ved hjælp af kie-modellen se side 19 red resultatet blev en model til en mobiltelefon som kan hjælpe personale og borgere hvorfor professionshøjskolen metropol fik i 2010 en pulje penge af ministeriet for børn og undervisning og fonden for entreprenørskab til at lave sundhedsinnovation skolen får i løbet af 2011 svar på om en større projektansøgning åbner mulighed for at sætte telefonen i produktion.

[close]

p. 12

1 fra teoretisk viden til viden anvendt i praksis eleverne bruger den teoretiske viden som udgangspunkt for at udtænke og udvikle praktiske løsninger på aktuelle konkrete problemstillinger fra faste planer til dynamiske aktiviteter organiseringen af undervisningen gøres mere dynamisk og griber de muligheder der opstår undervejs styrk improvisationen 3 4 fra fiktive problemer til virkelige udfordringer i stedet for kun at opfinde problemstillinger der skal løses så motivér eleverne til at udforske virkeligheden 2 fra viden hentet i klasseværelset til viden hentet uden for klasseværelset læring sker overalt ­ både i klassen og i verden omkring os i dag hvor børn og unge får deres informationer mange forskellige steder fra spiller virkeligheden udenfor en større rolle i undervisningen riv ud og hæng op 5 bevægelser mod mere innovation i undervisningen riv ud og hæng op fra rigtige svar til åbne spørgsmål 10 6 fra passiv undervisning til aktiv involvering

[close]

p. 13

eleverne opmuntres ikke kun til at svare rigtigt men også til at være nysgerrige antropologer og journalister der skaffer ny værdifuld viden som bruges til at stille nye spørgsmål 7 fra læring med hovedet til læring med hele kroppen undervisningen inspirerer eleverne til også at røre lugte og føle frem for kun at læse i en bog eller kigge på en skærm ­ det skaber fælles billeder på nethinden en bevægelse fra den passive modtagende elev til den aktive skabende eleverne involveres i at producere ny viden og nye løsninger 8 fra klasseværelse til eksperimenterende arbejdsrum klasseværelset er et laboratorium hvor der eksperimenteres og hvor der er plads til at fejle fra individuelt elevarbejde til fælles opgavelØsning i stedet for at prioritere at eleven skal præstere alene så sæt også en gang imellem opgaven i centrum og lad alle elever smide viden ind for at løse opgaven i fællesskab 9 fra læreren som alvidende ekspert til læreren som facilitator læreren er fødselshjælper for produktion af ny viden i stedet for alene at genfortælle gammelkendt viden læreren er metodeansvarlig og bruger mange forskellige teknikker og værktøjer i undervisningen 10 lektor dorrit sørensen og iværksætter nicolai seest har samlet undervisernes erfaringer og viden fra deres eget felt i denne korte huskeliste der ikke er et enten-eller men et både-og med plads til tradition og fornyelse helt i tråd med børne og undervisningsministerens tanker om ny nordisk skole om nicolai seest om dorrit sørensen cand.pæd og master i projekt og forandringsledelse ansat som konsulent og lektor på professionshøjskolen metropol dorrit har arbejdet med innovation og entreprenørskab på uddannelsesområdet siden 2004 og har udviklet flere innovationsmodeller til brug i undervisningen hun udvikler og gennemfører uddannelser kurser og holder foredrag om innovation og entreprenørskab blandt andet for skoleledelser dorrit har været med til at udvikle og undervise i pioneruddannelsen der er en del af pionerkampagen v foto pelle rink iværksætter og forretningsudvikler tidligere formand for dansk iværksætter forening nicolai har startet en håndfuld virksomheder og været sparringspartner for mere end 300 virksomhedsejere med afsæt i egne såvel som andres iværksættererfaringer udvikler han pædagogiske værktøjer kursusforløb og uddannelser med fokus på at fremme entreprenørielle kompetencer gennem sin virksomhed hands on business har nicolai været med til at udvikle og projektlede pionerkampagnen som pionermagasinet er en del af.

[close]

p. 14

tema kan man måle effekten af innovation i undervisningen nytter få fem synspunkter fra mennesker der arbejder med kreativiet og nytænkning på hver deres felt 14 pionermagasinet lektor i pædagogisk psykologi hans henrik knoop mener godt at man kan måle om innovative undervisningsformer har en effekt men det kræver en kulturændring i skolesystemet der stadig i for høj grad belønner »tom udenadslære og ensidig eksamensorientering.« v af marianne with bindslev foto kåre viemose »vi skal have en pædagogisk kultur hvor det er okay at eksperimentere« ­ hans henrik knoop innovativ tankegang fremmer læring og derfor er der al mulig grund til at lære elever på alle niveauer af det danske uddannelsessystem at være innovative det fastslår hans henrik knoop lektor i pædagogisk psykologi ved aarhus universitet »man får klæbehjerne af at være kreativ fordi hjernen er tilbøjelig til at huske det den skal bruge og når man er kreativt skabende ved man instinktivt at man har brug for viden for at lykkes med sit projekt,« siger han »desuden er det sjovt at finde på noget selv og man husker generelt sjove ting bedre end kedelige dertil kommer at børn og unge gerne vil anerkendes som unikke individer og det bliver meget tydeligt hvis deres individuelle originale og innovative bidrag prioriteres i skolen.« der skal opfindes nye termer det kræver en kulturændring i uddannelsessystemet siger hans henrik knoop der mener at effekten af innovativ undervisning godt kan måles »generelt er det et spørgsmål om i forbindelse med opgaveløsning at navngive og klassificere de relevante enheder og graden af originalitet eksempelvis fra ren efterligning til aldrig set før og kvaliteten fra løser i høj grad problemet til løser i lav grad problemet « siger han »det vigtigste er at målene åbner for uforudsigelige processer hvis de skal fremme innovation.« men der er et stykke vej endnu mener lektoren den industrialder-inspirerede undervisningskultur der har hersket de seneste 150 år rummer fortsat alt for megen tom udenadslære og ensidig eksamensorientering siger han og peger på den stramt katederstyrede undervisning hvor undervisningens indhold er ensidigt rettet mod at eleverne skal tillære sig noget der findes i forvejen hvor det giver gode karakterer at leve op til pensumkrav okay at eksperimentere men hvis danmark skal leve af viden er vi nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde med viden understreger han »viden og færdigheder man udelukkende tilegner sig for at få en god eksamen mister man igen viden og færdigheder man tilegner sig fordi man har erkendt at man har brug for dem husker man,« siger hans henrik knoop der mener at detailstyringen i folkeskolen har været decideret kreativitetsdræbende »det at være innovativ er essensen af at være eksperimenterende og frivillig det bliver du ikke af krav der ikke fremstår velbegrundede og meningsfulde vi skal have en pædagogisk kultur hvor det er okay at eksperimentere og hvor det selvstændige initiativ belønnes hos både lærere og elever,« siger knoop som fremhæver den mere projektorienterede undervisning som en vej til at fremme innovativ tankegang.

[close]

p. 15

tema kan man måle effekten af innovation i undervisningen det 15 pionermagasinet hans henrk knoop er ikke kun i danmark men også internationalt en førende ekspert når det gælder læring og positiv psykologi v hans henrik knoop lektor i pædagogisk psykologi på danmarks pædagogiske universitetsskole ­ aarhus universitet dpu og forskningsdirektør i research lab fra 2006 til 2007 var han faglig leder af tv2 s programserie plan b om effektiv undervisning har desuden bidraget til dr2 s programmer om talentudvikling i skolen og var involveret i projektet skolen ­ verdensklasse på 100 dage der arbejdede med anvendt positiv psykologi og læringsstile hans henrik knoop er forfatter til en lang række bøger blandt andre bogen leg læring og kreativitet ­ hvorfor glade børn lærer mere aschehoug 2002 v

[close]