p. 1

en forsmag pa paradis /julie laura og or 2.w vores reporter har fulgt amir en ung troende muslim der er taget til mekka for at gennemføre sin valfart ­ en hellig pilgrimsrejse af enestående betydning for alle muslimer sagerne bevæger sig over mod nogle vaskestationer hvor de foretager deres rituelle renselse og omklædningsrum hvor de kan iføre sig den særlige valfartsdragt i horisonten ses den store moskés spir tårne sig over mekkas bygninger den rituelle amir sveder det er meget varmt i bussen der skal bringe os til haram-området det hellige område omkring mekka til barmhjertighedens bjerg i sauna arabien amir sidder uroligt han er 22 år og har endelig efter lang overvejelse besluttet sig for at drage på sin valfart ­ det muslimske overgangsritual der skal gøre ham til hadji en tiltale der er velanset blandt sine muslimske fæller det her har enorm betydning for mig som troende siger amir der har brugt en god sum af sin opsparing på denne rejse jeg skal deltage i en virkeliggørelse af og profeten muhammads sociale vision at bringe folket sammen i én umma et fællesskab afvaskning skal rense os fra vores synder og gøre os renlige når vi skal i kontakt med vores gud man kan sige ritualet forholder sig i en personlig kontekst i den forstand egentlig vasker vi os kun på armene i ansigtet og på fødderne i en foreskreven rækkefølge jeg spørger ind til klædedragten alle uanset social status køn hudfarve alder er iført samme klædedragt ­ i sandhed en umma en forsmag på paradis kalder vi det alle uligheder er ophævet hvis vi betragter selve valfarten som et overgangsritual ville denne fase kaldes separationsfasen amir er isoleret fra venner og bekendte og der venter ham et møde med en højere helligdom den rituelle afvaskning buschaufføren siger noget på arabisk der lyder både mekanisk men samtidig også højtideligt på én gang amir nikker vi er ved haram-området nu bussen stopper og pas trængsel i mekka jeg følges med amir ind i mekka hvor bylarmen kun når vores ører fra den fjerne baggrund ­ en stille hellighed overdøver alt andet dette er på trods af den absolutte 1

[close]

p. 2

trængsel vi møder i det sidste måned af det islamiske kalenderår ankommer to millioner pilgrimsrejsende til saudi arabien fastslår amir vi finder frem til vores hotel hvor amir forklarer mig hvad hans næste rituelle handling vil være jeg vil omkredse kaba en erklærer han forventningsfuldt og jeg vil forsøge at røre og kysse den kaba en er den vigtigste hellige lokalitet i mekka profeten muahmmed blev åbenbaret og vidste at den første profet ibrahim byggede den med sin søn til ære for allah det er kaba en muslimerne beder i retning af ved tidebønnen amir forlader mig på hotellet som ateist kan jeg ikke komme med på pladsen alligevel er jeg glad på amirs vegne ­ man kan se at dette ultimative møde med sin religion har afgørende betydning på ham som menneske han er nu i den liminale fase af overgangsritualet han er i midt i sin pilgrimsrejse og skal overskride tærsklen mellem forberedelsen til det rituelle og det at have udført ritualet for ham er nuet øjeblikket præget af så meget helligdom der opløser hans forrige identitet og skænker ham en ny mere afklaret og religiøst selvbevidst karakter denne grænseoverskridende følelse må amir bære på resten af sin pilgrim jeg overvejer kort om amir må føle sig ensom og skrøbelig i denne tilstand steningen af djævlen vi forlader mekka tidligt om morgenen og drager mod rejsens næste mål mina vi vandrer med en masse andre troende i den karakteristiske klædedragt jeg kan sanse samhørigheden og føler mig afsondret på trods af at være omgivet af så mange mennesker i mina møder jeg vanvid alle pilgrimmene kaster sten mod tre stensøljer med enten væmmelsen eller fromheden malet i ansigterne steningen af symbolsk værdi for os søjlerne repræsenterer djævlen iblis i modsætning til den rituelle afvaskning forholder dette ritual sig i en mere samfundsmæssig kontekst ved stening af djævlen besejrer vi kaos og ondskab og bekendtgør de værdier og normer om godhed og lydighed som koranen har lært os jeg kaster selv en sten eller to barmhjertighedens bjerg ved rejsens endelige mål efter både ofring af dyr ved eid el-adha og løb mellem to høje safa og marwa når vi teltbyen for foden af barmhjertighedens bjerg og ved arafatssletten det her er det største tidspunkt under valfarten siger amir seriøst fra middag til solned 2

[close]

p. 3

gang vil jeg hengive mig i bøn til allah det var her profeten muhammed holdt sin afskedsprædiken Øjeblikkets vigtighed for amir er knusende jeg kan forstå at det er her min rejse slutter ved middagstid forlader jeg amir der er sammenkrøbet i bøn om ikke så længe kan han påbegynde inkorporationsfasen den fase hvor han med ny status og identitet kan leve videre som den hadji pilgrimmen har gjort ham til 3

[close]