p. 1

turen gÅr til de varme lande verdens klima ­ hvad sker der 1 udg av e

[close]

p. 2

hÅndplukket smeltende gletjsere o bolivia hovedstaden mangler rent vand 99 o alperne mindre skiføre ­ og drikkevand farezonen 19 og 59 o himalaya tibet og bhutan i 74 80 og 93 Ørken pÅ fremmarch o spanien sahara på vej op i europa o kenya landbrugsland bliver til sand 131 61 o kina landmænd kæmper mod vandmangel 69 natur under pres o borneo/sumatra orangutangen tæt på at uddø 95 retræte o bangladesh/indien tigren tvinges på 96 o grønland farvel til is farvel til isbjørnen 57 godt nyt o grønland mildt vejr åbner for bl.a kartoffelavl 58 o amazonas fra regnskov til steppe 19 o australien koala og koralrev truet 65 frontfigurer o brundtland og thatcher to o danmark lange lune somre i vente 51 o sahara mere regn kan tvinge ørkenen på tilbagetog visse steder 84 o kina pandaen vil få mere mad 24 35 75 statskvinder der tidligt viste vej klimapolitikere med viljestyrke indsigt 16 o hedegaard og auken danske oversvØmmelser o vietnam store dele af landet risikerer at blive til havbund 115 o james hansen amerikaner med stor o svante arrhenius fremsynet svensker der forudså global opvarmning 13 o stillehavet øsamfundet tuvalu som et fremtidens atlantis 86 o danmark kraftigere storme mere regn og stigende hav truer kyster og boligområder 47 flodvand 96 o bangladesh stigende hav og mere o europa venedig prag og andre kulturperler i farezonen 63

[close]

p. 3

indhold forord 5 to huse Én verden 6 bag om klimaet hvordan ved vi der er krise 12 skeptikernes indvendinger 20 fortidens vilde klima ­ vigtige årstal 22 kampen om klimasagen ­ global debat 24 da dansk politik igen blev grøn 30 sidste nat på bali ­ internationale forhandlinger 36 o o o o o o o o o o bliver danmark et smØrhul 45 sahara i spanien kartofler i grØnland 57 kina de folkerige vil vÆre rige 69 u-landene verden bliver skÆvere 79 klimakrige konflikter optrappes 91 bolivia bjergene smelter 99 vietnam oversvØmmelser og tyfoner 115 kenya tØrken spreder sig 131 praktiske oplysninger 147 så meget skal vi reducere 147 sådan begrænser vi problemet 149 sådan gør du selv en indsats 156 litteraturliste 165 register 166

[close]

p. 4

[close]

p. 5

den uundgÅelige var me det du sidder med i hånden er en rejseguide som alle andre rejsebøger tager den dig med rundt i verden til attraktioner men i turen går til de varme lande er det nogle andre oplevelser end dem vi normalt forventer os af en rejsebog det er udtørrede majsmarker i kenya det er skilifter der ruster i bolivia fordi gletsjerne smelter det er nye kinesiske kulkraftværker der opføres flere og flere af mens naboerne i vietnam rammes af voldsomme tyfoner det er byer der står under vand efter rekordstore regnskyl det er kartoffelmarker i grønland og isbjørne der mangler is det er kort sagt en rejsebog til en verden der lige nu varmer op og hvor der bliver slået den ene klimarekord efter den anden turen går til de varme lande er også en rejsebog til fremtiden en fremtid hvor udtrykket `de varme lande vil dække over mange flere lande i verden end i dag det er en fremtid hvor afrikas tørke trænger op i sydeuropa og hvor danmark får et vejr som i midtfrankrig alle klodens lande kommer nemlig til at mærke konsekvenserne af et ændret klima ­ nogle gange til det bedre men julianak isilu h Øs t er sin i n dtØrr edemajsiken ya engang va rderfrodigt mennukanklimaforandringernem Æ rkes 13 3 oftest til det værre de der bliver ramt hårdest er dem der har de færreste ressourcer til at imødegå forandringerne det er verdens fattigste der betaler regningen for den forurening med co2 som de rige lande har været skyld i turen går til de varme lande er derfor i høj grad en rejse til en ulig verden en verden hvor fattige bønder allerede i dag kan se effekterne af vestens forbrug i form af tørre eller oversvømmede marker hvor befolkningsgrupper allerede er begyndt at søge til områder med mere drikkevand og bedre muligheder for at dyrke afgrøder og hvor antallet af klimaflygtninge vil kunne tælles i millioner vi har besøgt nogle af de steder i verden der mærker ­ og kommer til at mærke ­ klimaforandringerne stærkest på rejsen kloden rundt tager bogen dig også med på en tur til det politiske spil omkring klimaet ­ et spil der skal ende i en ny global klimaaftale som alle gode rejsebøger har turen går til de varme lande et afsnit med praktiske oplysninger her kan du læse mere om hvad dine politikere bør gøre ­ og også hvad du selv bør pakke i kufferten af teknologier og handlinger når vi alle sammen tager turen ind i fremtidens klima ud over bogen her kan du se mere på devarmelande.um.dk god rejse forord 5

[close]

p. 6

to huse Én verden i lønstrup i nordjylland ligger et hus hvis levetid er blevet forkortet af klimaændringerne i da loc i det nordlige vietnam bor en familie der allerede har mistet deres hus ­ og deres ti-årige søn ­ i en af de stadig hyppigere og kraftigere storme der er en konsekvens af klimaændringerne huset i lønstrup ligger i et sommerhusområde hvor vesterhavet altid har ædt af kysten men processen er eskaleret med de kraftigere storme og den ekstremregn som danmark har oplevet stadig mere af i de seneste årtier sommerhuset har nu mindre end fem meter til skrænten det er næsten omringet af afgrund og ifølge kystdirektoratet kan det styrte i havet ved den næste storm huset er ejet af et ejendomsselskab der vil prøve at leje det ud i dets sidste levetid der er med andre ord kun penge på spil her 6 indledning situationen er en ganske anden i da loc den lille vietnamesiske landsby har som andre steder i det asiatiske land oplevet både flere og voldsommere tropiske storme i juni 2005 ramte en storm kysten mens ti-årige pham thi phi 123 var ude og græsse familiens vandbøffel han blev senere fundet druknet i en af landsbyens rejedamme dermed var tragedien dog ikke slut for hans mor pham thi tuyen og resten af familien 29 september samme år rasede tyfonen damrey ind over byen med hastigheder på op mod 133 km/t og familiens hus blev skyllet væk af en otte meter høj flodbølge i dag er familien så småt ved at komme på fode igen og nu krydser de fingre for at deres nye hus overlever den næste cyklon ­ for én ting er sikkert der kommer flere kraftige storme i fremtiden.

[close]

p. 7

fat tigevietnamogrigedanmarkr ammes forskelligt af det Ændrede klim a men ingen l ande gÅr fri fattige lande hÅrdest ramt konsekvenserne af den globale opvarmning rammer hele kloden men den rammer de fattige lande langt hårdest antallet af tørker oversvømmelser og storme er i forvejen større omkring troperne hvor størstedelen af verdens fattige bor de begivenheder vil vokse i omfang og voldsomhed det vil ramme de fattige hårdt fordi de ikke har samme muligheder som de rige for at dæmme op for følgerne ved fx at bygge diger til kystsikring eller vandingssystemer til landbruget ­ for ikke at tale om varslings og beredskabssystemer samtidig betyder klimaændringerne ifølge fn s klimapanel 27 at udbyttet fra landbrugsproduktion falder i de fleste lande mange steder er det ellers den eneste indtægtskilde og mulighed for at få mad i munden mange udviklingslande har gennem tiderne skullet slås med ekstremt vejrlig og fattigdomsproblemer men forskerne peger på at de drivhusgasser vi har udledt i den rige del af verden gør denne kamp endnu sværere det er alverdens politikere principielt enige i ­ også dem i den rige del af verden det er bare svært for dem at blive enige om at pengene til at dæmme op for klimaændringerne primært skal bruges der hvor behovet er størst de fleste rige lande vil hellere sikre hjemmefronten først eller med andre ord selv om konsekvenserne af klimaændringerne er langt større i da loc end i lønstrup bliver der brugt langt flere penge til at beskytte de enkelte lokalsamfund ved kysten i danmark end i vietnam indledning 7

[close]

p. 8

verden mÅlt i co2-udledning afrika er næsten væk og sydamerika er en smal tange usa er derimod gigantisk sådan ville verden tage sig ud hvis man i stedet for faktuel størrelse så på hvem der udleder mest co2 15 de angivne lande er dem der fremgår af who s tilsvarende kort kilde `protecting health from climate change who uk usa frankr spanie 8 verdenm Å ltico 2 udledning

[close]

p. 9

tyskland kina sydkorea rig japan italien en indien taiwan hongkong singapore sydafrika verdenm Å ltico 2 udledning 9

[close]

p. 10

dØdelighed pga global opvarmning afrika er gigantisk og de rige vestlige lande er svundet ind sådan ville verden tage sig ud hvis man i stedet for faktuel størrelse så på hvor mange der allerede i dag dør pga global opvarmning dvs af tørke sygdom og klimakatastrofer de angivne lande er dem der fremgår af who s tilsvarende kort kilde `protecting health from climate change who marokko usa algeriet mauretanien mali nigeria cameroun an namib 10 d Ø delighedpga g lo balop va rmning

[close]

p. 11

libyen egypten kina a chad uganda sudan kenya dem rep congo tanzania congo bw e e ba bia botswana sydafrika m oz am gola zi m bi qu madagaskar d Ø delighedpga g lo balop va rmning 11

[close]

p. 12

klim afor skningen hvordan ved vi der er krise man får nemt det indtryk at der er stor uenighed blandt forskerne om den globale opvarmning ­ især når man følger med i medierne og klikker rundt på websteder på internettet man skulle tro at det er en relativ ny og uprøvet teori som nærmest er opfundet af eksperterne i fn s klimapanel 27 men det er på ingen måde tilfældet i dag kan man nok finde videnskabsfolk der er stærkt kritiske over for teorien om global opvarmning men blandt forskere med ekspertise i klima finder man kun ganske få der betvivler den grundlæggende teori mængden af co2 i atmosfæren stiger takket være menneskets afbrænding af fossilt brændstof det får temperaturen til at stige den højere temperatur giver klimaforandringer kan vi tage fejl men hvad hvis forskerne tager fejl hvordan ved vi egentlig at den videnskabelige enighed om den menneskeskabte globale opvarmning er rigtig der har trods alt været mange tilfælde af skråsikker og overbevisende videnskabelig konsensus i tidligere tider der senere hen viste sig at være forkerte fx · at solen bevægede sig rundt om jorden frem for omvendt · at antallet af dyrearter altid havde været det samme · at verdensrummet var fyldt med en usynlig luft kaldet æteren s va ntearrhenius drivhusteorifra 18 9 5 erblevetbekr Æ ftetafdenmo derne forskning 12 bag om klim aet · at kontinenterne altid havde ligget hvor de ligger i dag det er selvfølgelig muligt at også teorien om den globale opvarmning er forkert men teorien har igennem 100 år vist sig at være meget modstandsdygtig den er blevet afvist og ignoreret det meste af sin levetid men efterhånden har dusinvis af forskningsgrene efterforsket ideen fra hver sin vinkel og bekræftet den grundlæggende teori længe før man kunne måle at verden begyndte at blive varmere de sidste årtiers usædvanlige opvarmning af kloden bekræfter blot en efterhånden temmelig gammel videnskabelig forudsigelse en teori fra 1895 teorien om en fremtidig global opvarmning opstod på et tidspunkt hvor men-

[close]

p. 13

neskeheden knapt var begyndt at tilføre co2 til atmosfæren i nogen videre mængder i 1800-tallet var fysikere dybt optaget af mysteriet om de store præhistoriske istider en forsker john tyndall satte sig for at finde ud af om luftarter i atmosfæren kunne være en del af årsagen i 1868 identificerede tyndall ved hjælp af eksperimenter at kuldioxid ­ co2 ­ netop var med til at regulere jordens temperatur og holde kloden varm og beboelig han mente ganske korrekt at co2 var en drivhusgas den fremsynede svensker drivhuseffekten blev gennemregnet allerede i december 1895 det var den senere nobelpristager i kemi svenske svante arrhenius der i stockholms kungliga vetenskabsakademien udgav rapporten verkningen av co2 i luften på temperaturen på jorden arrhenius var et tidligere vidunderbarn der havde lært sig selv at læse som tre-årig og som var blevet rykket direkte fra 1 til 5 klasse da han begyndte i katedralskolen i uppsala han fik sin doktorgrad som 25-årig og kastede sig derefter over drivhuseffekten arrhenius beregninger konkluderede at industrisamfundets kraftigt stigende forbrug af kul og andre fossile brændstoffer ville føre til en fordobling af co2-indholdet i atmosfæren og i 1908 kunne han sætte relativt præcist årstal på hvornår en fordobling kunne være en realitet nemlig omkring 2100 dermed var den svenske kemiker forbløffende tæt på de prognoser nutidens videnskabsfolk har opstillet hverken svante arrhenius eller andre samtidige forskere var dog specielt bekymrede ved denne vejrudsigt tværtimod de vurderede at drivhuseffekten kunne forhindre endnu en istid og at den var nødvendig for at stimulere plantevækst så man kunne brødføde den hastigt stigende befolkning baseret pÅ grundlÆggende fysik teorien om global opvarmning er baseret på grundlæggende fysik men klimasystemerne er komplicerede og kun få forskere troede i de efterfølgende årtier på arrhenius man mente at klimasystemet stabiliserede sig selv de store verdenshave ville blot optage co2 en og annullere effekten.

[close]

p. 14

forskel pÅ klima og vejr vejret karakteriseres af øjebliks-observationer klimaet derimod er vejret et givet sted målt over en længere periode på typisk 20-30 år her registrerer man både temperatur nedbør fugtighed solskinstimer og vind 2008 var på globalt plan 0,1 grad koldere end året før ­ i det år var vejret altså koldere men det var stadig blandt de ti varmeste år siden de meteorologiske målinger begyndte sidst i 1800-tallet samlet set var 2000-2008 0,2 grader varmere end 1990-1999 ­ og 0,3 grader varmere end normalen for 1961-90 klimaet bliver således varmere den globale opvarmning er altså ikke aflyst hvis et enkelt år ­ eller tre-fem år ­ er koldere end de foregående kun hvis de langsigtede tendenser peger i en bestemt retning kan man tale om at klimaet ændrer sig flere forskere regnede sig frem til at mængden af co2 måtte være kraftigt stigende enkelte videnskabsmænd som svenske bert bolin der senere skulle komme til at lede fn s klimapanel og den russiske klimaforsker mikhail budyko advarede om radikale klimaforandringer og drastisk opvarmning stort set ingen hørte efter men det første endelige bevis kom i 1960 da charles david keeling en amerikansk meteorolog foretog de første troværdige målinger af co2 i atmosfæren keeling satte målestationer op på antarktis og på den hawaiianske vulkan mauna loa hvor instrumenterne ikke kunne påvirkes af forurening efter blot et par års målinger viste det sig at co2-indholdet i luften var steget målingerne gennem de næste årtier bekræftede at co2-niveauet bare steg og steg ideen om at havene ville klare co2-problemet for os var død forskere frygtede kulde der var bare den hage at temperaturerne var faldet ­ ikke steget ­ siden 1940 erne mange videnskabsfolk var derfor i tvivl om hvorvidt fremtiden bragte varme sådan som co2-teorien foreskrev eller mere kulde på grund af et andet forureningsproblem nemlig smog og røg der blokerer for solens stråler denne kuldeteori var især sejlivet i medierne først omkring 1980 var der en klar enighed blandt de mest fremtrædende klimaforskere om at fremtidens klimaproblem var varme ikke kulde ­ selv om vejret det år var rekordkoldt mange steder mange af de grundlæggende elementer i teorien var nu faldet på plads og det varmere vejr op i gennem 1980 erne bekræftede snart at man var på rette spor iskerner bekrÆfter teorien det var dog stadig svært for mange klimaforskere at ændre århundreders fore den håndfuld forskere der arbejdede videre med teorien blev i store træk ignoreret og nedgjort først i 1950 erne kom der igen gang i hypoteserne om co2 og klimaet det amerikanske militær begyndte at støtte forskningen i oceaner og atmosfære med massive beløb fordi den viden kunne have stor betydning for den nationale sikkerhed videnskabsmænd forskede i stråling gennem atmosfæren fordi det kunne have betydning for våbensystemer forskerne brugte moderne computer-teknologi til at kalkulere effekterne de fandt bl.a ud af at co2 ganske rigtigt havde en kraftig virkning på atmosfæren meget mere co 2 men var mængden af co2 i atmosfæren overhovedet steget eller havde havene bare optaget de øgede mængder drivhusgas sådan som mange mente 14 bag om klim aet

[close]

p. 15

hvad er co2 co2 eller kuldioxid er en lugtfri usynlig luftart som vi ikke ville kunne klare os uden mennesker og dyr udånder det og planter bruger luftarten til deres fotosyntese vi kender den i synlig form som boblerne i sodavand og i frossen tilstand som tøris der kan bruges til at danne røg til sceneshow og diskoteker co2 er også den vigtigste drivhusgas bortset fra vanddamp og den er en af grundene til at kloden er varm og beboelig ­ med en gennemsnitstemperatur på omkring 14 grader uden drivhusgasser som co2 ville temperaturen være 30 grader lavere og planeten en frossen isklump planter og dyr optager det kulstof som co2 bl.a består af og igennem millioner af år er meget af det kulstof blevet presset sammen og lagret som kul eller olie i depoter i undergrunden vi er i færd med at afbrænde de mange millioner års lagring af kulstof på et par hundrede år stilling om at klimaet skifter langsomt over mange tusind år men en række store ekspeditioner skulle ændre ved det billede den kilometertykke is på grønland og antarktis er det eneste sted på jorden der kan holde luft intakt selv når den er hundredtusindvis af år gammel boringer i isen kan også vise hvad temperaturen var i forhistorisk tid i 1985 udborede et russisk-fransk hold en to kilometer lang iskerne på vostokbasen på antarktis en analyse polarforskerenloualbershar dt erved at boreeniskerneudafisenpÅ a n ta rktis iskernenkanafsl Ø r e hvordanklimaet va rifortiden klimaforskningen 15

[close]