p. 1

turen gÅr til en mindre skÆv verden af jesper strudsholm politikens rejsebØger

[close]

p. 2

indhold bag om 2015 målene 6 10 1 hvad høvdingen siger høvding nabila · landsbyen kpasenkpe · hvem får bistand af danmark · tema store mål ­ lang vej hjem 2 danmark var et u-land estrid geertsen · katharine svanikier · fakta om ghana og danmark · forskelle mellem danmark og ghana 26 3 drengen på evig flugt chabanes historie · de danske ulandsprincipper · drømmen om johannesburg · temaer svært at bevogte fattigdomsgrænser · kontroversiel hjælp til flygtninge 36 4 bistand og popmusik school for life · hvad er danida · marshall-hjælpen · g8-landene · live 8-koncerterne · temaer 2015 som tegneserie · moralsk oprustning i afrika · professionelle græsrødder · mysteriet om afrikas tilstand 46 5 mirakelbanken 2015 mål nr 1 færre fattige · grameen-banken · hvad er mikrokredit · kvinder stiller krav · temaer mennesker i udvikling · benspænd for udviklingen · mobil revolution i ulande 60 6 friske frugter koster penge 2015 mål nr 2 skole til alle · childto-child-projektet · education for all-strategien · nepals visioner · temaer viden spredt som virus · mennesker i udvikling · benspænd for udviklingen 72

[close]

p. 3

7 en kvinde til forskel 2015 mål nr 3 bedre ligestilling · amina lawal · baby-diskrimination · vold mod kvinder · annalena tonelli · carmita domingo · temaer mennesker i udvikling · ligestilling er vejen til succes 86 1 2 96 8 i krig for børnene 2015 mål nr 4 mindre børnedødelighed · abeidus død · modermælk eller pulver · temaer benspænd for udviklingen · mennesker i udvikling 3 4 5 9 en stok i underlivet 2015 mål nr 5 mindre moderdødelighed · 529.000 tabte liv · retten til at sige nej · aborter dræber · temaer mennesker i udvikling · benspænd for udviklingen 106 6 7 118 10 kampen mod de store dræbere 2015 mål nr 6 færre dødelige sygdomme · malaria · hiv og aids · temaer en dræber fra de varme lande · afholdenhed troskab kondomer ­ og død · benspænd for udviklingen · mennesker i udvikling 8 9 11 når polerne smelter 2015 mål nr 7 bæredygtig udvikling · kruger-parken · det største paradoks · copenhagen consensus · orkanen i new orleans · tema mennesker i udvikling 132 10 11 12 12 til døden os skiller 2015 mål nr 8 globalt partnerskab · hvad er partnerskab · temaer kinas stof til eftertanke · da tanzania gik i kødet på donorerne · gælden og den gode vilje · mennesker i udvikling · benspænd for udviklingen 142 praktiske oplysninger register 164 167

[close]

p. 4

magi i grÆnselandet gode rejsebøger foregår i grænselandet mellem virkelighed og drømme de har nyttige og benhårde facts som landkort kilometermål og telefonnumre på de bedste restauranter det fremmede er sat i system det uoverskuelige delt op i kapitler tabeller og registre men det vigtigste står mellem linierne den egentlige magi i rejsebøger er deres evne til at skabe billeder i vores hoveder og massere forventninger og fantasi derfor var ideen om at bruge en rejseguide som skabelon for en bog om udvikling og fattigdom så indlysende u-landenes udvikling er et emne hvis skriftlige kilder traditionelt beskriver en ganske deprimerende virkelighed tal og tabeller om aidsofre og hungersramte er ikke lystlæsning og derfor når vi ofte ikke længere end til overskrifterne i denne bog fortæller vi om en anden virkelighed udgangspunktet er at udvikling er mulig også for de fattigste rejsen ud af fattigdom og desperation foregår hver eneste dag og begynder hos de mennesker med drømme og drivkraft der optræder i denne bog vores guide på denne rejse er den optimisme der blev udtrykt på fn s generalforsamling i 2000 og senere nedfældet som de såkaldte 2015 mål for udvikling disse otte globale mål handler om at forbedre livet for de fattigste på en række afgørende punkter som uddannelse sundhed og ligestilling forsøgene på at opfylde de fleste af målene starter med det enkelte menneske det samme gør denne bog den fortæller den store historie gennem de små eksempler ofte fra landsbyen eller storbyens slum metoden har sine oplagte begrænsninger den mest indlysende er den geografiske trods afstikkere til asien og latinamerika foregår meget af bogen i afrika verdens fattigste kontinent hvor problemerne med at nå de otte 2015 mål er størst men selv om scenen ofte er afrikansk er problematikken global afrikas problemer genfindes i de fattigste lande i asien og latinamerika og i mange tilfælde vil man kunne ændre navne på historiernes personer landsbyer lande og kontinenter uden at billedet nødvendigvis er voldsomt meget anderledes denne globalisering af udvikling gælder også mange af de inspirerende løsninger der optræder undervejs hvem havde for få generationer siden troet at man

[close]

p. 5

kunne låne mia til de fattigste i bangladesh ­ og få dem tilbage med renter og at dette princip nu breder sig over hele kloden hvem kunne forudse at indien kunne hjælpe danmark med informationsteknologi hvem turde for ti år siden vædde på at mobiltelefoner ville opleve en eksplosiv vækst i afrika mange af disse historier handler mere om lokal udvikling end om den u-landsbistand der ofte har været omdrejningspunktet i vores forsøg på at forstå den fattige del af verden både 2015 målene og bogen her flytter dette fokus udviklingslande er ikke passive bistandsklienter de er ofte sprudlende unge nationer der insisterer på at de selv kan gøre det lidt bedre måske gennem handel måske gennem vækst på hjemmemarkederne måske gennem et teknologisk spring fremefter undervejs i denne proces kan bistand være et af bidragene men både den fattige og den rige verden er for fuld fart på vej ud af den vildfarelse at hjælp udefra i sig selv kan være basis for udvikling samtidig er det dog blevet stadig mere indlysende at udvikling af de fattigste lan de også er i de rige landes interesse de seneste års terrorangreb i vestlige hovedstæder har mindet om at efterretningstjenester og pigtråd ikke altid kan beskytte verden mod den galopperende utilfredshed der næres af arrogance og ulighed det anede vi nok det nye er at de fattige også har fået mere viden satellit-tv og mobiltelefoner er overalt på kloden hastigt ved at gøre fattige mennesker lige så oplyste som de frustrerede østeuropæere der for 16 år siden væltede berlin-muren i deres jagt på demokrati og udvikling ingen har noget håb om at 2015 målene alene vil skabe lighed og da disse linier blev skrevet i begyndelsen af 2006 skulle verden tage sig alvorligt sammen for overhovedet at nå dem men meget kan endnu ændres hvis de rige lande er parat til at udnytte de historiske muligheder i en verden der aldrig har været mere velhavende det handler om at udnytte den magi i grænselandet mellem desperation og fremskridt som allerede eksisterer og er det vigtigste indhold i denne guidebog god tur.

[close]

p. 6

bag om 2015 mÅlene skolegang ligestilling et langt sundt liv det lyder som en selvfølge men for mio af mennesker i verden ser hverdagen helt anderledes og håbløs ud fn har derfor nedsat otte mål for udvikling som skal være opfyldt overalt på kloden i 2015 håbet er at skabe en mindre skæv verden kan man danse samba til en erklæring fra fn s generalforsamling kan man få supermodellen naomi campbell til at synge en popsang baseret på visionerne i en rapport fra generalsekretær kofi annan kan man proppe en strategi til bekæmpelse af verdens fattigdom i fjer og pailletter og gøre den til tema for 85 minutters karnevalsoptog i brasilien kan man i det mindste hvis resolutionen strategien og visionerne er så folkelige og forståelige som 2015 målene i 2005 var de otte mål temaet for sambaskolen portelas indslag i rios verdensberømte karneval fra toppen af det hele sang naomi campbell »eight ways to change the world« om de otte mål for en bedre verden der udsprang af fn s Årtusindetopmøde tilbage i september 2000 for første gang i verdenshistorien blev der sat tal og ord på de fattiges forventninger og de riges forpligtelser på en klode hvor alle i dag er afhængige af hinanden pludselig havde fn s bureaukrater et

[close]

p. 7

redskab til at gøre udvikling til en folkesag i brasilien sponsorerede man et karnevalsoptog i vietnam er der udgivet en tegneserie om 2015 målene i danmark optrådte bubber i tv 2 med historier om verdens fattigste men alt dette var kun en beskeden opvarmning til sommeren 2005 hvor udvikling for første gang i mange år dominerede dagsordenen i internationale institutioner og medier verdens ledere snakkede fattigdom på de rige landes g8 topmøde h 56 og på stadioner verden over rockede folk til live 8-koncerterne h56 med deres krav om udvikling sådan gik der for en stund karnevalsstemning i udviklingspolitik bagefter blev det hverdag man indså at ikke alle mål kan nås alle steder ­ og slet ikke i afrika men som det vil fremgå af denne bog har 2015 målene lavet nye rytmer i gamle diskussioner om klodens største udfordringer og dét er i sig selv en gevinst.

[close]

p. 8

8 2015 mÅlene mål 3 fremme ligestilling mellem kønnene delmål udligne forskellen mellem antallet af drenge og piger der går i grundskole inden 2005 og på alle uddannelses-niveauer inden år 2015 2015 målene voksede ud af fn`s Årtusindtopmøde i 2000 ambitionen er at opfylde dem globalt såvel som i de enkelte lande i løbet af de 25 år fra 1990 til 2015 mål 4 reducere børnedødeligheden delmål reducere andelen af børn som dør før de fylder fem år med to tredjedele inden år 2015 mål 1 udrydde ekstrem fattigdom og sult delmål halvere andelen af verdens befolkning som lever for under en dollar om dagen delmål halvere andelen af verdens befolkning som lider under hungersnød mål 2 sikre grundskoleuddannelse for alle delmål inden år 2015 skal alle børn drenge og piger have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse mål 5 reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder delmål reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og graviditet med tre fjerdedele inden år 2015 læs mere på www.2015.dk og www.danida.dk/2015

[close]

p. 9

2015 mÅlene 9 mål 6 bekæmpe hiv/aids malaria og andre sygdomme delmål standse udbredelsen af hiv/aids og knække den opadgående kurve der viser et stadig stigende antal smittede inden år 2015 delmål standse udbredelsen af malaria og andre sygdomme inden år 2015 mål 8 skabe et globalt partnerskab for udvikling delmål videreudvikle et åbent regelret forudsigeligt ikke-diskriminerende handels og finansielt system omfatter en forpligtelse til god regeringsførelse udvikling og fattigdomsreduktion ­ både nationalt og internationalt delmål tage hensyn til de særlige behov hos de mindst udviklede lande omfatter toldfrihed og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande forbedrede programmer for gældsatte lande afskrivning af officiel bilateral gæld og øget statslig finansieret udviklingsbistand til lande som forpligter sig til at reducere fattigdom delmål tage hensyn til de særlige behov hos små udviklingslande uden adgang til havet og hos små udviklingslande som er øer delmål omfattende behandling af udviklingslandenes gældsproblemer gennem nationale og internationale mål for at gøre gæld holdbar på langt sigt mål 7 sikre miljømæssig bæredygtig udvikling delmål integrere principperne om bæredygtig udvikling i de enkelte landes politik og udviklingsprogrammer og vende nedgangen i miljømæssige ressourcer delmål halvere andelen af befolkningen uden adgang til rent drikkevand inden 2015 delmål forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 mio mennesker som bor i slumområder inden 2020

[close]

p. 10

1 hvad hØvdingen siger 1 hvad hØvdingen siger i en ghanesisk landsby møder vi en høvding hvis far havde 22 koner og 65 børn selv har han nøjedes med seks børn med én kone han har til gengæld haft overskud til at hente en ph.d grad i kulturgeografi på et universitet i usa men hvordan sikrer han og verden at resten af den globale landsby tager blot en brøkdel af dette spring fremefter før 2015 høvding john nabila behøver kun sit letforståelige kropssprog for at introducere sig selv da vi ruller op foran hans bolig i landsbyen kpasenkpe ord er overflødige hans imponerende fysik indpakket i en vildtvoksende kjortel er rigeligt til at besætte det meste af den topersoners sofa som hans tjenere har slæbt udenfor de samme tjeneres knælende tiltale af chefen udraderer enhver rest af tvivl om mandens magt over kpasenkpe og omliggende landsbyer »her opfattes høvdingen som omdrejningspunktet for alt liv,« siger nabila selv.

[close]

p. 11

den to gange om ugen er han dommer ved sin egen domstol der behandler alt andet end blodig kriminalitet i samarbejde med en kyndig i traditionel religion afgør han den bedste tid for forårssåningen og dagen efter vores ankomst vil han i guldbesatte sandaler skride gennem landsbyen under en parasol som han ikke selv skal spilde kræfter på at bære men nabilas fotokopierede cv fortæller at hans trods sine rødder i et af ghanas mindst udviklede landdistrikter også har et andet liv som professor i geografi på universitetet i hovedstaden accra underviser han studerende der behandler ham med noget mindre respekt »de siger bare »good morning sir« and whatnot.« nogle uger vil man finde nabila på en stille villavej med farve-tv og rindende vand i accras universitetskvarter i andre uger møder en snes af nabilas underhøvdinge hver dag op for at hilse ham godmorgen i den lave firlængede bygning i kpasenkpe der lokalt omtales som »the palace« globale landsby 11 den globale landsby begrebet den globale landsby blev opfundet af forfatteren marshall mcluhan i 1962 han beskrev hvordan massemedier har gjort verden til én stor landsby hvor alle i princippet kan vide alt om alle siden er udtrykkets betydning udvidet det bruges også til at minde om at alle klodens indbyggere er afhængige af det samme miljø ­ og at problemer med fattigdom i u-landene også kan få konsekvenser for den rige verden 1 hvad hØvdingen siger fra sin lænestol diskuterer nabila dagens udfordringer med gæsterne på gulvet indimellem når de også det større håb at høvdingen kan bringe det bedste fra den moderne verden i hovedstaden til undersåtterne i kpasenkpe udvikling med andre ord det store spring fremefter som alle drømmer om ­ og som verdens ledere i 2000 lovede hinanden at gennemføre med de såkaldte 2015 mål de fØrste skridt mod 2015 løfter om udvikling var grunden til at nabila efter faderens død i 1992 slog en stribe rivaler i opløbet og blev udpeget som høvding af mamprusi-stammens konge nayiri blandt nabilas fortrin var hans ph.d-grad fra michigan state university usa og en kort karriere som minister fra 1979 til 1981 »det er en fordel at have en oplyst høvding og mine kontakter har været med til at bringe udvikling,« forklarer nabila som det vil fremgå senere er det at have forbindelser et afgørende element i forståelsen af afrikas udvikling h58 nabilas far sørgede for kpasenkpes første skridt fremefter på et tidspunkt hvor udvikling var defineret som noget man vred ud af kirken og bistandsorganisationerne »han skaffede os undervisning og kirken og kirken skaffede os world vision h165 « siger nabila om faderens betydning world vision er en kristen ­ indimellem missionerende ­ amerikansk bistandsorganisation der i kpasenkpe blandt andet byggede skolen lavede vandboringer og opsatte toiletter det har bragt landsbyen nogle vigtige skridt mod 2015 målenes visioner om skolegang og rent drikkevand for alle på klinikken i kpasenkpes

[close]

p. 12

12 livet i kpasenkpe 1 hvad hØvdingen siger som høvding og professor i geografi skræver john nabila over kløften mellem det traditionelle og det moderne ghana udkant bakser personalet med de tre mål der handler om sundhed kampen mod sygdomme som malaria aids og tuberkulose og forsøget på at nedbringe antallet af dødsfald blandt børn og mødre der dør i forbindelse med graviditet og fødsel men kpasenkpe har måttet lære på den ind imellem dødelige måde hvad alverdens udviklingsorganisationer og forskere også er nået frem til infrastruktur som skolebygninger vandpumper og klinikker er kun én af forudsætningerne for udvikling belØnninger til pigerne i kpasenkpes grundskole har inspektøren tinyaligya ndima nelson haft stor succes med at fylde de to lange gulmalede byg-

[close]

p. 13

hØvding nabila 13 ninger til bristepunktet ved hjælp af ganske simple midler den katolske kirke betaler for frokost til børnene og det er lykkedes at lokke forældrene til også at sende pigerne i skole ved at love familierne en præmie på en sæk salt en liter madolie og to skåle majs for hver måned hvor eleverne kommer mindst 20 af 22 skoledage programmet har kørt i en årrække og betyder at der i de øverste tre klasser er flere piger end drenge det er langtfra normen i de fleste udviklingslande endnu bedre selv om belønningen til de stabile piger ikke dækker de seneste tre årgange er resultatet tilsyneladende bæredygtigt pigernes yngre søstre kommer også i de nederste klasser synes fordelingen at have stabiliseret sig med lige mange drenge og piger world vision har også hjulpet med at få børn i skole ved at betale skolepenge i 2004-05 inden regeringen gjorde fri skolegang til officiel politik i hele landet også det kan aflæses i de voksende tal i nelsons sirlige protokoller konklusionen er med andre ord ganske klar nogle forældre mener stadig at børn gør bedst gavn i køkkenet eller ude i marken med en hyrdestav men et støt voksende antal er parate til at sende ungerne i skole hvis blot de har råd det er en global trend selv en ganske lille betaling gør forskellen på om børn får en uddannelse eller ej krav om kvalitet det er den gode nyhed men da vi besøger skoleinspektøren er han mere optaget af den dårlige det er næsten umuligt at lokke lærere til kpasenkpe hvor kun tre af skolens syv lærere har gået på seminariet med mindre end en uge til det nye skoleårs start ved tinyaligya nelson endnu ikke om skolevæsenet vil sende de to ekstra lærere han har bedt om hvis de dukker op er det ganske sandsynligt at de flygter igen hvis man har snuset det mindste til storbyen er det ikke attraktivt at bo i en landsby uden elektricitet rindende vand eller faste forbindelser til omverdenen »de kommer her og melder sig til tjeneste og fortæller os at de lige vil tage hjem og forberede sig og så ser vi dem aldrig igen,« siger nelson om de dårlige erfaringer med alt for få lærere skal der presses flere elever ind bag pultene i færre klasselokaler hvor eleverne ofte sidder tre og tre dermed falder kvaliteten af undervisningen og det er ikke kun noget som forældre i den mere forkælede del af verden går op i skolegang er en investering der gerne skulle give afkast i form af et bedre job ­ og mere udvikling til familien »i et landsbysamfund er der altid brug for arbejdskraft,« siger høvding nabila mens barfodede drenge i den sidste efter 1 hvad hØvdingen siger smeden drømmer om et svejseværk ­ »jeg har hjerneceller men ingen elektricitet.« på et år har han sparet 135 kr sammen til en generator og vil forsøge at få et lån når han når 300 kr.

[close]

p. 14

14 livet i kpasenkpe middagssol har travlt med at drive køerne gennem landsbyen »så i den sidste ende er det resultaterne i skolen der afgør om forældrene sender børnene hvis de efter ti år blot kommer hjem og sidder i hytten er det ikke særligt opmuntrende.« tiden og et rum til syge elever skolen har ingen bil og padiga har mange gange stået og blaffet på landevejen for at skaffe et lift der kunne bringe syge elever på hospitalet i distriktshovedstaden den slags praktiske problemer tærer voldsomt på de kræfter der er så rigeligt brug for i klasselokalerne »når vi har problemer kommer hele høvdingedømmet i vanskeligheder vi er de eneste der kan sende elever videre til universitet,« siger padiga det havde skolen ikke stor succes med i 2005 kun fire elever fik et karaktersnit ved afgangseksamen der var højt nok til at sende dem på universitetet den langsigtede statistik er endnu værre høvding nabila kan kun komme i tanke om ti personer i hele høvdingedømmet der har en universitetsgrad de tilhører alle hans egen velvoksne familie det antyder at meget andet end ens evner afgør hvor langt man når penge er en anden faktor og også i ghana ender man ofte i samme sociale klasse som ens forældre 1 hvad hØvdingen siger analfabeter i gymnasiet statistikkerne afslører at frafaldet af elever er kolossalt hvor der i grundskolen med de syv første skoleår er 64 elever i snit pr årgang går kun hver tredje videre til junior secondary school der svarer til ottende til tiende klasse i danmark i høvdingedømmets eneste gymnasium i landsbyen wulugu 34 km nede ad grusvejen er den helt gal »25 af vores elever kan ikke læse når de kommer ud af ti er det kun to eller tre der rigtigt forstår hvad vi fortæller dem,« fortæller en af lærerne seidu padiga på gymnasiet er kun lige godt hver tredje af eleverne en pige padiga er taget til kpasenkpe for at fortælle os om problemerne og har medbragt et brev fra sin inspektør der stilfærdigt beder om hjælp til to afgørende forbedringer en vandboring så elever og lærere ikke skal være afhængige af brønde der løber tør uden for regn hØnen og Ægget allerede her står det tindrende klart hvorfor 2015 målene favner så bredt ­ og så måske alligevel ikke bredt nok målene sigter direkte på at gøre det nemmere at gennemføre det personlige forhindringsløb der udgør et liv i kpasenkpe man vil øge chancen for at mødre overlever fødslen at spædbørn slipper for at dø af diarré fordi afføring er løbet i drikkevandet at skolebørn får en uddannelse også selv om de er af hunkøn at alle navigerer uden om dødsfælder som aids malaria og tuberkulose og endelig skal målet om bæredygtigt miljø sikre at også næste generation har træer til brænde og marker der ikke er udpint tilsammen skal opfyldelsen af 2015 målene give overskud til det store projekt at øge velstanden den personlige velstand ­ og samfundets velstand derpå følger infrastrukturen og statussymbolerne bilen og asfaltvejen til kpasenkpe eller også er det omvendt det afhang i mange år af hvilken udviklingsforsker man spurgte nogle anså infrastruktur som forudsætningen for det enkelte menneskes udvikling de var overbeviste om at hvis blot bistandsdonorer byggede nok elværker asfaltveje og cementfabrikker ville det skabe sprudlende økonomisk vækst og trække befolkningen op fra sølet andre mente at reel udvikling kun kan komme nedefra og op at udvikling af sam hvem får bistand af danmark den danske u-landsbistand fordeles ad tre hovedkanaler den multilaterale bistand omkring 40 der går gennem internationale organisationer primært i fn-systemet og den bilaterale bistand omkring 60 der kanaliseres direkte til u-landene ­ primært via ambassaderne og u-landenes egne myndigheder efter femårige landestrategier hovedparten går til 16 programsamarbejdslande · 2 i latinamerika ­ bolivia og nicaragua · 4 i asien ­ bangladesh bhutan nepal og vietnam · 10 i afrika ­ benin burkina faso egypten der udfases i 2008 ghana kenya mali mozambique tanzania uganda og zambia en del af den bilaterale bistand ydes gennem ikke-statslige danske organisationer ­ græsrodsorganisationer eller ngo er h52 ­ hvis programmer primært men ikke udelukkende findes i de samme lande.

[close]

p. 15

Ønsket om en bro 15 34 km grusvej til hovedvejen 49 km til distrikshovedstaden walewale kpasenkpe 0 100 200 m 1 hvad hØvdingen siger klinik landbrugsrådgiverens kontor personaleboliger klinik ufærdigt forsamlingshus distriktsrådets kontor tømrer junior secondary school 8 10 skoleår ruin af klasselokaler assembly of god church lærerboliger grundskole 1 7 skoleår marked det gamle palads forsamlingspavillon moske smed paladset den katolske kirke fiskerenklave af tilflyttere tt grafik 3 km til voltafloden kpasenkpe er en af en række landsbyer i høvdingedømmet jorden i både landsbyen og på markerne omkring ejes af stammen og fordeles af høvdingen i samarbejde med hans rådgivere fundet går gennem udvikling af det enkelte menneske deres bevismateriale handlede om importeret teknologi der rustede på grund af mangel på lokal viden og reservedele ­ eller om diktatorer der fik lov at stjæle al bistanden fordi deres befolkninger manglede viden og dermed magt til at standse misbruget det var derfor ofte i magthavernes interesse at befolkningen ikke blev alt for klog ­ men omvendt i donorernes interesse at sende folk i skole broen over volta 2015 målenes fokus på sundhed og sociale forbedringer hælder i retning af satsnin gen på det enkelte menneske men som vi netop har lært på kpasenkpes skoler er enten-eller-tankegangen forældet man kan vanskeligt lokke lærere til at udvikle landsbyens børn hvis ikke lærerne ­ altså udviklerne ­ har de boligforhold som de har vænnet sig til i storbyer der selv har undergået en udvikling og man kan ikke forvente at gymnasielærere uddanner råmaterialet til fremtidens ingeniører hvis de skal bruge tiden på at tigge om vandboringer spørger man nabila høvding og indehaver af landsbyens eneste bil er en ny vej til kpasenkpe også vejen til udvikling gerne en asfalteret og helst med en bro og dermed adgang til den halvdel af høv-

[close]