Serpens Aeneus 2017

 

Embed or link this publication

Description

Kristelig Lægeforenings årsskrift

Popular Pages


p. 1

SERPENS AENEUS 2017 INDHOLD Kristelig Lægeforening 2 Etik, ressourcebrug og prioritering 3 Leder 4-5 Ny akademisk medarbejder 5 Nyt bestyrelsesmedlem 6 IVF behandling 7-8 Årsmøde 9 - 12 Årstema 13 - 23 Internationalt 24 - 27 Kalender 28 Stiftet i 1897 www.dkklf.dk

[close]

p. 2

Kristelig Lægeforening ISSN: 0901-988X Serpens Aeneus er årsskriftet for Kristelig Lægeforening i Danmark. Serpens Aeneus betyder kobberslangen og henviser til fortællingen i 4. Mosebog kap. 21 om den kobberslange, Gud bad Moses lave og sætte på en stang. Den skulle bringe helbredelse for de slangebidte, der så på den. Jesus bruger århundreder senere kobberslangen som et billede på sig selv: Når han ophøjes på korset, er det for at bringe liv og helbredelse til mennesker. Forsidebillede: Geografisk Samfund Ø, Nordøstgrønland Stof til næste Serpens skal være redaktionen i hænde senest 15. April 2018. Redaktion Redaktør: Boje Kvorning Ehmsen Refsnæsgade 41, 4. tv, 2200 København N T: 30 26 55 53 E: klfredaktoer@gmail.com Medlemskab Åbent for enhver læge, der kan tilslutte sig foreningens formål. Kontingentet er 500 kr. for en læge og 750 kr. for lægeægtepar. Studenter betaler 100 kr. årligt. Gaver Gaver og gavebreve til Kristelig Lægeforening er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8A og § 12 stk. 3. Bank Nordea Reg.nr. 2101 Kontonr. 5909-763-365 Nyhedsmail Ønsker du at modtage KLFs nyhedsmail? Så send en mail til webmaster Filip Esmarch på kristeliglaegeforening@gmail.com Hjemmeside På www.dkklf.dk kan man løbe følgende med i foreningens arbejde og læse nyheder Bestyrelse Formand Anne Bodilsen Bissensgade 18, 3 tv., 8000 Århus C T: 61 30 81 14 E: klfformand@gmail.com Næstformand Jeff Sørensen Rasmus Rasks Allé 67, 5250 Odense SV T: 65 96 19 81 E: klfsekretaer@gmail.com Kasserer og forretningsfører Karen Nielsen Næstvedgade 6 B 1.tv, 2100 København Ø T: 51 36 86 51 E: klfkasserer@gmail.com Studertersekretær for Århus og Aalborg Tobias Nissen Søndre Skovvej 9, 2-4, 9000 Aalborg E: klfstudentervest@gmail.com Missionssekretær Grethe Lemvik T: 20 22 52 30 E: klfmissionssekretaer@gmail.com Bestyrelsesmedlem Kirsten Braüner Bækgaard Hermesvej 15, 9200 Aalborg SV T: 31 50 82 08 E: kirstenbbækgaard@hotmail.com Suppleant og studentersekretær for København og Odense Ida Høgsbro T: 30 27 44 17 E: klfstudenteroest@gmail.com Suppleant Andreas Munk Fabriksvej 21, 3310 Ølsted E: doktoramunk@gmail.com Akademisk medarbejder og webmaster Filip Graugaard Esmarch T: 28 14 43 89 E: kristeliglaegeforening@gmail.com International sekretær Kristian Kristensen, Ingridsvej 74A Lind, 7400 Herning T: 24 63 01 90 E: klfinternationalt@gmail.com Area Representative for de nordiske lande i ICMDA Christian Lyng Knudsen E: christian.l.knudsen@gmail.com 2  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 3

Etik, ressourcebrug og prioritering i sundhedsvæsnet Etik, ressourcebrug og prioritering i sundhedsvæsnet Af Boje Kvorning Ehmsen “Ved den centrale jernbanestation i Madras, Indien, lå en tiggerkvinde som var mere ynkværdig end de andre, som jeg så der. Forretningsfolk med mapper gik forbi hende og rige turister og embedsfolk ligeså. Ligesom mange andre indiske tiggere, var kvinden afmagret med indsunkne kinder og øjne og benede lemmer. Men paradoksalt voksede der en stor, rund, pølseagtig, plump masse af hud ud af siden på hende. Den lå ved siden af hende som et formløst barn forbundet til hende med en bred bro af hud. Kvinden lå og viste hendes side med deformiteten frem for at få en fordel i kappestriden om medynk. Selvom jeg kun så hende kortvarigt, var jeg sikker på, at der var tale om et lipom; en svulst af fedtceller. Den var en del af hende og dog ikke. Det var som om en kirurg havde skåret en luns fedt ud af en 300-punds person, pakket det ind i levende hud, og behændigt syet det på denne kvinde. Hun sultede. Hun strakte sin edderkoppeagtige hånd frem for almisser. Men hendes svulst trivedes og vejede næsten det samme som det øvrige af hendes krop. Svulsten glinsede af helse i solen, mens den sugede livet ud af hende. “ Sådan indleder spedalskhedskirurgen Dr. Paul Brand kapitlet “mytteri” i sin bog Fearfully and wonderfully made. Bogen indeholder en række refleksioner over hvad det vil sige at være skabt i Guds billede, og hvilke betydninger det har, at kirken og de kristne beskrives som Jesu legeme og lemmer. Årets tema i Kristelig Lægeforening og dermed for dette Serpens årsskrift er etik, ressourcebrug og prioritering i sundhedsvæsnet. Temaet ledte min tanker hen på førnævnte kapitel, hvor Paul Brand beskriver lipomceller og kræftceller som mytterister i organismen, som tiltusker sig en stor del af kroppens næring på bekostning af andre celler. Paul Brand, som brugte en stor del af sit liv på kirurgisk rekonstruktion af spedalske i Indien, drister sig til at drage en analogi mellem de rige kirker i vesten og et lipom, der tilbageholder næring på bekostning af den afmagrede kirke på et globalt plan. Paul Brand minder sig selv og sine kristne “naboceller” om at “jeg må koncentrere mig om hvordan jeg som individuel celle bør reagere på nødråbene fra Kristi Legeme andre steder i verden. Udover dette, kan og skal jeg ikke lave hurtige bedømmelser af hvad responsen fra andre kristne bør være.” Dette er blot et aspekt af hvad årstemaet kan omfatte. Men temaet giver også inspiration til mange andre overvejelser. I dette Serpens kan du bl.a. læse om etiske overvejelser vedr. prioritering i det danske sundhedsvæsen, historier om spedalske i Tanzania, refleksioner over de sundhedspolitiske udfordringer på Zanzibar samt hvordan Mission Øst hindrer sygdomstilfælde gennem billige interventioner såsom hygiejneartikler og latriner i Afghanistan og Nepal. Jeg håber, at årsskriftet kan bidrage til overvejelser om temaet i bred forstand før vi mødes til årsmøde på Børkop Højskole til september. God læselyst!  3

[close]

p. 4

Leder Af Formand Anne Bodilsen Leder Ressourcer og prioriteringer er årstemaet for 2017 – et tema som trækker tråde både til et travlt arbejdsliv og hvordan man tager vare på sig selv i det og hvordan vi forener god etik og prioriteringer i et økonomisk presset sundhedsvæsen. To vidt forskellige møder i vinter og forårsmånederne med fokus på screeninger og effekterne heraf ved vintermødet i Værløse, mens det mere personlige var på spil ved forårsmødet i Århus under temaet stress og prioriteringer i hverdagslivet har slået tonen an. Og at dømme ud fra den livlige debat ved møderne var der bestemt tale om emner der kunne relateres til. Tilbage i september havde vi et forrygende godt årsmøde med stort fremmøde og i nye rammer. Det var rigtig dejligt at mærke opbakningen fra både unge og ældre. Årsmødet bliver igen i år på Børkop Højskole hvor hovedtaleren Vinod Shah, CEO for ICMDA, bl.a vil holde oplæg om hvordan vi prioriterer som kristne i en sekulariseret verden. Fra bestyrelsens side håber vi igen på stor opbakning – inviterer eller mind gerne en kollega om weekenden. En stor tak for jeres økonomiske støtte som har betydet at vi endnu et år har haft mulighed for at have en akademisk medarbejder ansat. Elisabeth Dørken blev i januar blevet afløst af Filip Graugaard Esmarch. Der blev officielt taget afsked med Elisabeth ved vintermødet og vi er meget glade for den store indsats Elisabeth har lagt i arbejdet. Filip blev præsenteret til forårsmødet i Århus, og vi er i bestyrelsen meget taknemmelige over at det lykkedes hurtigt at finde en særdeles kvalificeret medarbejder og vi glæder os til det nye samarbejde. Fra flere medlemmers side har der været et ønske om et forum, hvor der i trygge rammer og en god tone kan diskuteres etiske problemstillinger. Niels Krabbe har derfor påtaget sig opgaven med at være tovholder af en facebook gruppe til formålet. Vi håber på at gruppen i stigende grad kan være et aktivt forum med plads til debat og meningsudveksling. Tag endelig kontakt såfremt du endnu ikke er medlem er gruppen og ønsker at være det. Fra flere sider har vi i bestyrelsen desuden fået henvendelser vedr. ufrivillig barnløshed og fosterdiagnostik. Om det mon var muligt at lave let tilgængeligt materiale der kunne bruges i kirker, foreninger, menigheder mm. Vi er derfor i dialog med et forlag om samarbejde om oversættelse og udgivelse af ”Matters of life and death” af John Wyatt, og har selv søgt legatmidler til oversættelse og udgivelse af mindre engelsk sproget bog om ufrivillig barnløshed. Vi er på ingen måde i mål endnu, men glæder os over nye muligheder og opgaver. Tak om I vil bede med for det arbejde også. Karen gør som altid et kæmpe stort stykke arbejde som kasserer. Vi forsøger på forskellig måde at lette arbejdet, og beder jer derfor huske at melde adresse og email ændringer. Vi arbejder desuden på at få mobile pay til brug ved betaling af kontingent, bogkøb, årsmøde, kaffe mm. Det bliver annonceret på hjemmeside og i nyhedsbrev så snart det er helt på plads. Kristelig lægeforening bliver ikke mindre vigtigt som årene går. Javist er det en ældre forening efterhånden, men som læger presses vi i et trængt sygehusvæsen, 4  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 5

Leder fortsat i et samfund som helst ser religionen helt ude af det offentlige rum, og på etikken når debatten om aktiv dødshjælp rydder forside efter forside. Der er brug for at vi står sammen, også selvom vi ikke altid er hundrede procent enige, og bakker hinanden op som kristne læger. Både i de helt personlige dilemmaer vi måtte stå i og med at stå fast at også i dagens Danmark har ethvert menneske værdi – ikke på grund af det det kan eller har opnået men alene fordi det er skabt i Guds billede. ············································································································································ Ny akademisk medarbejder Af Filip Graugaard Esmarch Jeg hedder Filip Graugaard Esmarch, og jeg har med stor glæde taget imod tilbuddet om at blive akademisk medarbejder hos Kristelig Lægeforening. Elisabeth Dørken stoppede nemlig i den stilling ved udgangen af januar. Jobbet går ud på, at jeg gennemsnitligt én dag om ugen arbejder med foreningens kommunikation internt og eksternt, men også som tovholder for det praktiske omkring årsmødet. jeg arbejder selvstændigt med kommunikation og journalistik. En anden fast opgave er, at jeg er ekstern redaktør for Organistforeningens medlemsblad, og derudover har jeg en lille virksomhed, som tilbyder opgaver inden for kommunikation og journalistik. Jeg er uddannet cand. mag. i musik og religionsvidenskab og har senere taget fagjournalistuddannelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles diplomuddannelse i journalistik. Jeg har en række idéer til udvikling af blandt andet hjemmesiden og nyhedsbrevet, og hvordan vi kan forbedre mulighederne for at markere Kristelig Lægeforenings synspunkter i den generelle etiske debat. Det ser jeg frem at tage fat på alt sammen, naturligvis i tæt samarbejde med bestyrelsen. Privat er jeg gift med Lene, med hvem jeg har tre piger på otte, seks og to år. Den sparsomme tid, som ikke går med familieliv og daglige forpligtelser, bruger jeg ikke mindst på musik, blandt i en vokalgruppe. Vi er også engageret i Oasekirken her i byen, en luthersk frimenighed. Desuden håber jeg på at høre fra mange af jer medlemmer. I har sikkert holdninger og gode idéer til, hvordan vi kan styrke foreningens kommunikation. Og i øvrigt er det jo jer, der betaler min løn via gavebidrag – så I skal selvfølgelig have bedst mulig valuta for pengene. Om mig selv er der at sige, at jeg bor i Silkeborg, hvor Da Anne Bodilsen skrev rundt til den øvrige bestyrelse, at formandskabet havde tænkt sig at ansætte mig, kaldte hun mig for ”en sindig jyde”. Og det er nok i virkeligheden ganske betegnende. Og så kan jeg i øvrigt fuldt og helt tilslutte mig foreningens gode formål. Det glæder jeg mig over at kunne hjælpe med at realisere.  5

[close]

p. 6

Nyt Bestyrelsesmedlem Nyt Bestyrelsesmedlem Kirsten Braüner Bækgaard Af Kirsten Braüner Bækgaard Jeg begyndte at læse medicin i Århus februar 1997, og fra begyndelsen af studiet var det naturligt for mig at søge sammen med andre kristne på studiet, hvilket var i studenterorganisationen Kristne Medicinere. Dette var jeg meget glad for, og dejligt at opleve at kunne mødes med andre, der havde samme grundindstilling til livet som en selv, et slags fristed, hvor det ikke var det faglige, der var i højsædet. Når muligheden var for det, deltog jeg i arrangementer forestået af Kristne Medicinere. Arbejdsmæssigt blev jeg pr 1. dec. 2016 speciallæge i Almen Medicin og er blevet kompagnon i en praksis i Støvring, hvor jeg har arbejdet siden 2015. Familiemæssigt har jeg 3 børn på hhv. 13, 15 og 16 år. Den ældste er i øjeblikket på efterskole, så det er begrænset hvad jeg hører og ser til ham. Jeg gennemgik en skilsmisse for 8½ år siden, hvilket var svært at acceptere, da ægteskabet for mig, var til døden skiller af, men der skete flere svære ting, der nødvendiggjorde den beslutning. Siden da har der kun været begrænset kontakt til børnenes far. Han afgik ved døden december 2015. Kirkeligt set har jeg min gang i folkekirken, Ansgarkirken i Aalborg, hvor jeg også er engageret bl.a. med børnekirke. Derudover kommer jeg i Indre Mission i Aalborg, hvor jeg også sidder i bestyrelsen. En del af min sommerferie har jeg de sidste 6 år brugt på at være lejrchef på en søndagsskolelejr for børn og juniorer, Storskovlejren ved Dronninglund. Derudover er jeg nylig blevet husejer, så der er også nogle ting, der kræver lidt tid. Jeg kan således fint finde noget at bruge tiden på, men har trods dette sagt ja til at være i med i bestyrelsen i Kristelig Lægeforening, da jeg finder det vigtigt og berigende som kristne læger at kunne samles i et forum, hvor det også er vores tro og ikke alene det faglige, der er i centrum. Mine vision for KLF er at det må være et forum, hvor vi kan støtte og finde inspiration og opmuntring til at leve og virke med vores kristne livsindstilling, og samtidig kunne få vendt nogle etiske problemstilliger. Ligeledes i samfundsdebatten også være med til at pege på alternative holdninger til forskellige etiske problemstillinger, f.eks. aktiv dødshjælp. 6  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 7

IVF-behandling Kristelig Lægeforenings holdningspapir om IVF-behandling Af Lilia og Niklas Lautrup-Meiner og Kristelig Lægeforenings bestyrelse Det er naturligt, at man som par ønsker at få et barn. Adskillige personer i Bibelen udtrykker en længsel efter at sætte børn i verden og en sorg over barnløshed1. 20 % af alle danske par oplever ufrivillig barnløshed2. Der er meget hjælp at få i det danske sundhedssystem, men selvom vi mener, familielivet er en gave, så er der etiske problematikker ved in vitro fertilisation (IVF) behandling set i lyset af det kristne livs- og menneskesyn. Ufrivillig barnløshed kan være forbundet med stor sorg og savn og kræver naturligvis omsorg og respekt fra venner, familie og menighed, herunder bøn om visdom og vejledning fra Gud i den enkelte situation. Når det gælder menneskelivet og reproduktion, er KLF’s etiske udgangspunkt, at: • mennesket er skabt i Guds billede (1 Mos 1,26). Derfor er mennesket værdifuldt i sig selv. • også et foster er et menneskeliv (Luk 1,44 og Salme 139) • sex, og dermed også det at sætte børn i verden, er forbeholdt ægteskabet (Matt 19,4-6) Hvad er IVF-behandling? Ved en IVF-behandling tages kvindens æg ud kirurgisk og befrugtes i et laboratorie. Forud for dette stimuleres kvindens æggestokke til at producere flere æg end ved en normal spontan cyklus. Det betyder, at der kan tages mere end ét æg ud til IVF behandlingen. Ved en normal cyklus producerer kvinden oftest ikke mere end ét æg. Flere æg forbedrer sandsynligheden for at finde egnede æg til befrugtningen. Efter befrugtningen dyrkes embryoet i laboratoriet i 2-5 dage, inden det sættes tilbage i livmoderen. Kvinden får i denne fase hormoner for at øge muligheden for at modtage det befrugtede æg. Der sættes som regel kun ét æg op ad gangen for at mindske risikoen for flerfoldsgraviditeter. Når ægget 1 Abraham og Sara, Rakel (1 Mos 30,1), Hanna, Elisabeth og Zakarias 2 Landsforening for ufrivilligt barnløse http://www.lfub.dk/om-barnloeshed/ har sat sig fast i kvindes livmoder, forløber graviditeten som normalt. KLF ser ikke noget principielt problematisk ved IVFbehandling, hvor man kun befrugter det antal æg, der sættes op i livmoderen. Ved en almindelig IVF-behandling udvælger man de bedste befrugtede æg. Resten fryses ned, kasseres eller bruges til forskning. Ud fra præmissen om at et foster har værdi helt fra undfangelsen, er det problematisk, når der befrugtes flere æg, end der sættes op i kvindens livmoder. De resterende befrugtede æg må betragtes som menneskeliv, der da kasseres, bruges til forskning eller nedfryses. Selvom nedfrysning af overskydende befrugtede æg er ment som en hjælp, der senere kan lette en graviditet, hvor hormonstimulation da kan undgås, så har teknikken flere etiske problemstillinger, der bør overvejes. Ved nedfrysning udsættes det befrugtede æg for en unødig ekstra risiko i forbindelse med optøningen, hvor ca. 10% går tabt, og chancen for graviditet er lidt lavere ved brug af frosne frem for friske æg. Dertil kommer, at de befrugtede, nedfrosne æg kasseres, hvis parret går fra hinanden, eller efter 5 år, hvis de ikke er blevet brugt. En alternativ mulighed for at undgå talrige hormonbehandlinger kan være at få ubefrugtede æg udtaget og nedfrosset. Sæd- og ægdonation I de tilfælde, hvor kvinden ikke har egnede æg, eller hvor mandens sæd er uegnet, tilbydes der i det danske sundhedssystem æg- eller sæddonation fra tredjepart. Hvor det ved en normal IVF-behandling er ægteparrets  7

[close]

p. 8

IVF-behandling fortsat æg og sæd, der bruges, er der ved donation tale om sæd eller æg fra tredjepart. KLF mener, det er problematisk at bruge donerede æg og doneret sæd. Hermed brydes ind i ægteskabets rammer, sådan at barnet biologisk set kun stammer fra den ene af parterne og en oftest anonym tredjepart. Selvom tredjepart hyppigst er anonym, kan de langsigtede konsekvenser være jalousi i parforholdet eller blandede følelser for barnet hos den part, der ikke er biologisk ophav3. Også barnet kan have blandede følelser for den forælder, der ikke er biologisk ophav. Disse problemstillinger forstærkes kun i de tilfælde, hvor donor ikke er anonym, men et familiemedlem eller en ven af familien. På sigt kan der desuden komme identitetsmæssige spørgsmål og måske et ønske om at finde tredjepart for at forstå sig selv. Opsummering KLF mener, IVF-behandling er etisk forsvarlig, når man kun befrugter det antal æg, der sættes op i livmoderen, og kun nedfryser ubefrugtede æg. KLF mener dog, at brugen af donorsæd eller donoræg fra tredjepart kan betragtes som et brud på ægteskabets rammer, og at det derfor er en metode, som med rette kan opfattes som problematisk. Det er naturligvis et spørgsmål, hvorpå Bibelen ikke kan give nogen direkte svar, og hvor der således for det enkelte par kan være brug for at søge Guds vejledning. Samtidig kan man overveje alternativer, eksempelvis i form af adoption. 3 Greenfeld DA. Effects and outcomes of third-party reproduction: parents. Fertility and Sterility, 2015, 104 (3), 520–524 8  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 9

Årsmøde Indkaldelse til generalforsamling i Kristelig Lægeforening Lørdag d. 2. september 2017 kl. 15.30 På Børkop Højskole, Peter Breths Vej 1, 7080 Børkop. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af bestyrelses- og udvalgsberetninger til godkendelse 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab for 2016 til godkendelse og fremlæggelse af budget for 2018 4. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer 5. Valg af formand - udgår i år 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen: Grethe Lemvik og Jeff Sørensen er på valg og er begge villige til genvalg 7. Valg af bestyrelsessuppleant: Andreas Munk er på valg 8. Valg af revisor 9. Fastsættelse af kontingent for 2018 10. Eventuelt Vel mødt! Bestyrelsen for Kristelig Lægeforening  9

[close]

p. 10

Årsmøde fortsat Kristelig Lægeforenings Årsmøde 2017 Tema: “PRIORITETER” 1. - 3. september på Børkop Højskole Etik, ressourcebrug og prioritering i sundhedsvæsnet. Dette er i bred forstand emnet for årets KLF-stævne, hvor der i løbet af weekenden naturligvis også er lagt i støbeskeen til et hyggeligt gensyn til gode kolleger fra hele landet. Vi vil tale om, hvordan vi kan arbejde på udnytte ressourcerne bedst muligt. Det gælder vores egne menneskelige ressourcer i den konkrete dagligdag, men også med et internationalt udsyn, hvor vi vil interessere os både for ”verdens fattige” og for mennesker fra andre kulturer, som kommer til os i Danmark. Vel mødt til årsmøde!) Foredrag Dr. Vinod Shah (f. 1947) er en indisk læge med speciale i almen kirurgi og børnekirugi. Han har blandt andet arbejdet som Medical Secretary i Indian Evangelical Mission og som direktør for Emmanuel Hospital Association i New Delhi. Siden 2014 har Vinod Shah været generalsekretær for ICMDA, den internationale sammenslutning af kristelige lægeforeninger. Fredag aften vil Vinod Shah tale om emnet ”Redefining poverty – a new holistic understanding”. Fattigdom som emne, mener han, ikke mindst bør interesse kristne, som arbejder med menneskers fysiske velbefindende. Fattigdom defineres typisk ud fra økonomiske kriterier: PROGRAM Fredag 18.00 Middag 19.30 Velkomst v. Jeff Sørensen, introduktion af Vinod Shah v. Anne Bodilsen 20.00 Foredrag 1: ”Redefining poverty” (om en ny definition på fattigdom), v. Vinod Shah 21.30 Kaffepause 21.45 Sang og refleksion/ordet frit Lørdag 8.00 Morgenmad 8.40 Andagt i spisesalen 9.00 Foredrag 2: “Resolving the Clash of Priorities for a Christian” (om en kristens prioriteringskonflikt, og hvordan den kan løses), v. Vinod Shah 10.00 Pause og kaffe 10.45 Workshops – to valgmuligheder: 1) De nye danskere og sundhedsvæsnet, v. Helge Sloth Rasmussen 2) Prioriteringer mellem arbejde, fritid og familie, v. Mogens Holst Nissen og Anders Voldby 12.30 Frokost 13.30 Gåtur til Børkop Vandmølle / Sport i hallen 15.00 Kaffepause 15.30 Generalforsamling 16.30 Pause 16.45 Generalforsamling (fortsat) 18.00 Festmiddag 19.30 Festaften med hilsner og indslag Søndag 08.00 Morgenmad 09.00 Bønne-vandring 10.00 Nyt fra udsendte læger og forbøn, v. missionssekretær Grethe Lemvik 10.30 Bibeltime: ”Lessons from the book of Jonah" v. Vinod Shah 11.30 Afslutning og håndtryk på plænen 12.00 Frokost og afrejse 10  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 11

Årsmøde fortsat Vinod Shah Helge Sloth Rasmussen Mogens Holst Nissen Anders Winther Voldby ifølge FN’s verdensmål er man fattig, når man tjener mindre end 2 dollars om dagen. Men en forkert diagnose fører som bekendt til fejlbehandling! I sit foredrag vil Vinod Shah præsentere en mere helhedsorienteret forståelse af fattigdom. Understøttet af bibelske eksempler gennemgår han en række faktorer, som ud over den økonomiske kan spille ind, bl.a. social stigmatisering, kønsdiskrimination, afhængighed, skæbnetro og manglende mulighed for at tage beslutninger for eget liv. Lørdag formiddag vil Vinod Shahs andet foredrag handle om vores måde at prioritere på som kristne læger. Han vil I den sammenhæng se på Benedikts Regel, “Ora et labora”, som handler om at integrere tro og arbejdsliv. Hvilke faktorer er der i det moderne liv, som har tendens til at ødelægge vores forsøg på at integrere det sociale/sekulære med det åndelige? Tolkning: Vinod Shah taler et letforståeligt engelsk. Men for deltagere, som ønsker det, vil der være mulighed for at få simultantolket hans foredrag. I så fald bedes det oplysning i forbindelse med tilmeldingen. Workshops Lørdagens to workshops består begge af kortere oplæg med efterfølgende fælles diskussion. 1) De nye danskere og sundhedsvæsnet, v. Helge Sloth Rasmussen Helge Sloth-Rasmussen er læge på Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, og han har tidligere arbejdet på asylcenter. På denne workshop vil han på baggrund af sine erfaringer holde et oplæg om flygtninges og indvandreres møde med det danske sundhedsvæsen. Helge vil blandt andet komme ind på, hvilke tabuer der rører sig, når det gælder mødet med ”de fremmede”, og hvad der er særligt udfordrende i kommunikation med mennesker fra andre kulturer? 2) Prioriteringer mellem arbejde, fritid og familie, v. Mogens Holst Nissen og Anders Winther Voldby Mogens Holst Nissen er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, hvor han forsker i øjensygdomme. Anders Winther Voldby er ph.d.-studerende med et projekt om tarmslyng, og han arbejder desuden som reservelæge på Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Denne workshop vil de to lægge op til en samtale om prioritering: Hvordan træffer jeg de rette valg på arbejdet og i privatlivet, når jeg selv har begrænsede ressourcer til rådighed? Hvor meget tid skal jeg bruge på efteruddannelse/faglig læsning, ekstraarbejde, menighedsarbejde og fritid til mig selv? Hvad er en god rækkefølge i mine prioriteringer? Findes der et åndeligt perspektiv på mine prioriteringer? Praktisk Om Børkop Højskole Den ældste del af Børkop Højskole er bygget af Indre Mission tilbage i 1890. Siden 1970’erne, hvor de nuværende kollegiebygninger blev bygget, har højskolen desuden heddet Indre Missions Bibelskole. Forud for dette var højskolen blandt andet forskole for sygeplejestuderende. Højskolen ligger centralt placeret i Børkop, tæt på stationen, og har alligevel naturskønne og rolige omgivelser, som egner sig til, at man kan tage af sted på årsmøde med hele familien. Vi kommer til at råde frit over skolen denne weekend og kan bruge dens rummelige rammer med alt fra hyggelig opholdsstue, pool-bord og sportshal (husk egnet tøj, hvis du er til sportslige udfoldelser) til bålhytte og gode mødelokaler. På højskolen er der 60 enkeltsengs-værelser. Cirka halvdelen af disse har eget bad/toilet, og den anden halvdel deler toilet/bad med et andet værelse. Vi vil  11

[close]

p. 12

Årsmøde fortsat tilstræbe, at de fleste får eget værelse, medmindre man ønsker at dele (med en opredning på madras). Hvis vi bliver mange, får de yngre deltagere opredninger på madras. Ønsker man at være to på ét værelse (én i seng, én på madras), eller vil man gerne have to tilstødende værelser, skrives dette i forbindelse med tilmeldingen. Man medbringer selv dyne/sovepose, sengetøj og håndklæder, eller man kan leje det af skolen (se priser nedenfor). Pris Prisen for deltagelse gælder uanset værelsesforhold. For eventuelle spørgsmål kontakt Karen Nielsen: klfkasserer@gmail.com. Ved deltagelse i hele årsmødet (inkl. kost, logi og konferenceafgift): Pris pr. læge/ægtefælle kr. 1.500,- Pris pr. stud. med. kr. 200,- Pris pr. barn (0-18 år) kr. 0,- Pris for leje af dyne/pude kr. 50,- Pris for leje af sengetøj og håndklæde kr. 150,- Såfremt man kun kan deltage en dag, f.eks. lørdag, er prisen reduceret: Pris pr. læge/ægtefælle Pris pr. stud.med. Børn kr. 600,kr. 100,- kr. 0,- Tilmelding Du kan tilmelde dig årsmødet indtil 10. august 2017. Skriv til kasserer Karen Nielsen på klfkasserer@gmail. com og oplys følgende: 1. Navn(e), by og status (studerende, læge, ægte fælle, børn). For læger: oplys venligst speciale 2. Ønske om workshop – angiv nr. 1 eller 2 3. Samkørsel: Kommer du i bil, og hvor mange ekstra pladser har du så? Eller ønsker du kørelejlighed? 4. Evt. specifikke ønsker til værelse og/eller evt. ønsker om at leje dyne/pude (50 kr.) og/eller sengetøj og håndklæde (150 kr.) 5. Evt. ønske om oversættelse af Vinod Shahs taler HUSK derefter at indbetale beløbet på konto 2102 - 5909 763 365 (angiv navn!), idet tilmeldingen først gælder efter indbetaling. 12  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 13

Årstema Etik, ressourcebrug og prioritering i det danske sundhedsvæsen Af Ellen Kappelgaard Hver eneste dag foretages der prioriteringer i sundhedsvæsenet både bevidst og ubevidst. Politikere og administratorer prioriterer når de planlægger sundhedsvæsenets drift, og som læger foretager vi implicit prioritering, når vi sætter patienter til og har dem i behandling. Når vi har fokus på ressourceforbrug og prioritering i sundhedsvæsenet tænker de fleste af os nok på økonomiske ressourcer, men i disse år er det samtidig lige så relevant at have fokus på de begrænsede lægeressourcer, der er til rådighed i Danmark både i primær og sekundær sektor. For hvordan skal lægeressourcerne prioriteres til opgaverne? Men hvordan kommer etikken ind i sammenhæng med prioriteringen i sundhedsvæsenet? Hvilken form for etik danner baggrund for prioriteringerne i sundhedsvæsenet i dag? Og hvordan spiller fagligeheden med? I tandlægesektoren er der for et par år siden foretaget en prioritering, som så vidt jeg forstår, er fagligt og dermed også etisk begrundet. Tilskuddet til tandlægekontrol mv. blev ændret, sådan at tandlægerne ud fra patientens risikofaktorer afgør frekvensen af kontrollerne med tilskud. Inden for det seneste år har der f.eks. været fokus på hvor meget private organisationer som Kræftens Bekæmpelse betyder for den prioritering, der foregår politisk på højeste niveau. Helt modsat er det med psykiatrien sådan, at der først begynder at ske noget, når medarbejdere på psykiatriske bosteder er blevet dræbt af psykisk syge mennesker. Og når der så skal handles, kommer der forslag om mere tvang, som tilsyneladende mest er kreeret for at vise handlekraft i stedet for at lytte til de meget enslydende meldinger fra fagpersoner, der efterspørger flere ressourcer til at kunne ansætte flere og bedre uddannede medarbejdere. Hvorfor dette skæve billede i sundhedsvæsenet – og måske i samfundet som helhed – lige nu? At prioriteringer tilsyneladende gøres hvor der er stemmer at hente og for dem, der råber højest? Har både politikere - og vi andre - glemt den gode gamle huskeregel: ”et samfund skal måles på hvordan det behandler sine svage”? Og hvor det indimellem bliver tilføjet: ”og vi skal som mennesker måles på hvordan vi opfører os over for vores medmennesker”. Jeg kan ikke forestille mig andet end at ovenstående udsagn henter sit indhold i det kristne livs- og menneskesyn, som gør op med forestillingen om, at nogle mennesker har større værdi end andre. Det betyder jo nemlig ikke at alle skal have det samme, men at den enkelte skal have den nødvendige hjælp. Og den svageste har oftest brug for meget mere hjælp end den stærke. Det gælder i nogle tilfælde også selv om man har den samme sygdom. Hvordan kan vi som samfund blive bedre til på baggrund af god faglighed og en etik vi gerne vil stå ved at prioritere ressourcer i sundhedsvæsenet? Her tænker jeg først og  13

[close]

p. 14

Årstema fortsat fremmest på det der foregår politisk og administrativt og ikke i den enkelte konsultation eller afdeling. Jeg tror ikke vi når dertil uden vi tør være åbne overfor prioriteringens indbyggede konsekvens. Det er som om både politikere og vi andre tror, at prioritering kun er at prioritere noget op. Men faktum er at vi – med mindre der er mulighed for at øge ressourcerne – samtidig med en prioritering indirekte beslutter, at noget andet nedprioriteres. Hvornår har nogen af os eller nogen politiker sidst haft mod til at se det i øjnene? Vil vi være med til at tage ansvar for det, der så ikke kan gøres? Hvis vi kan nå dertil, tror jeg vi kan komme langt i en etisk debat. Hvordan kan vi få mod til det? Og hvad skal der til at politikere tør det, uden at være bange for ikke at blive valgt næste gang? Det allervigtigste er, at vi som samfund igen får fokus på hvilket menneskesyn vi arbejder ud fra og opfatter det som afgørende for alt hvad der planlægges politisk og hvad vi foretager os. I de seneste år har den økonomiske synsvinkel været stort set enerådende, selv om vi aldrig har været så rige som nu. Dette er i sig selv afstumpet for et samfund. Vi må tilbage til også at tale om menneskesyn og etik forud for beslutninger om prioriteringer. Det Etiske Råd arbejdede allerede i 1996 med emnet og formulerede dengang et forslag til overordnet mål for det danske sundhedsvæsen som: Fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom, bekæmpelse og lindring af helbredsrelateret lidelse Med henblik på at sikre mulighed for livsudfoldelse for alle, uanset deres sociale baggrund og økonomiske formåen. Dette meget overordnede og vidtrækkende mål skulle ses sammen med mere generelle centrale værdier som lige menneskeværd, solidaritet, tryghed og sikkerhed, frihed og selvbestemmelse. Samtidig blev der advaret imod overforbrug af ydelser og imod at skabe urealistisk høje forventninger til hvad sundhedsvæsenet kan præstere.... En af de ting, der blev konkluderet var et nødvendigt fokus på at de mennesker, der har de største behov for sundhedsvæsenets ydelser, kommer til først. Dette er et meget springende punkt. For behovet kan være sygdommens alvorlighed, men det kan jo også være behov for akut hjælp og det kan være hvor store muligheder, der er for at afhjælpe lidelsen. Men det er en meget vigtig diskussion at tage, hvor mange læger ikke er enige i den udrednings- og behandlingsret, der gælder for både stort og småt og som derfor kan forhindre en mere faglig prioritering. Der er ingen tvivl om at der i sundhedsvæsenet fortsat skal prioriteres. Jeg håber processen kan blive bedre i fremtiden, så prioriteringen bliver åben om at prioritering ved uændrede ressourcer betyder at noget andet nedprioriteres og at der sættes ord på hvilket. Selvfølgelig er der også økonomiske overvejelser, og jeg vil appellere til at der bliver lavet realistiske beregninger. Det betyder, at alle omkostninger ved et nyt tiltag skal indregnes, så der er åbenhed om hvad det koster at indføre. For ellers kan det ikke blive realistisk i forhold til hvad der skal nedprioriteres. Så længe der fortsat beregnes ud fra at den enkelte ansatte bare kan løbe 2% hurtigere for hvert år tror jeg ikke der kommer noget realistisk ud af overvejelserne. Det er også at sætte blår i øjnene på mennesker. Men det helt afgørende er, at prioriteringen må foregå med faglige og etiske overvejelser. Hvad det faglige angår, må vi som læger kunne gå ind i en saglig og faglig debat uden først og fremmest at hytte vores eget skind, men tænke på helheden. Hvad det etiske angår forudsætter overvejelsen, at vi som samfund finder ud af hvilke værdier vi ønsker at I øvrigt er det for mig at se meget mærkværdigt at den helt basale tandbehandling i vores samfund fortsat er med så stor egenbetaling, når man tænker på, hvad det medfører for den enkelte af både smerter og psykiske problemer, når man ikke har råd til basal tandbehandling. Det kunne have været rigtig flot hvis man samtidig med den netop omtalte prioritering havde givet fuldt tilskud til basal tandbehandling for unge under 30 år f.eks. Det ville netop komme den udsatte gruppe i denne aldersklasse til gode. 14  S E R P E N S A E N E U S

[close]

p. 15

Årstema fortsat basere vores menneskesyn på. Men har vi en mere livsbekræftende og bærende mulighed end det kristne livs- og menneskesyn, hvorudfra hvert eneste menne- ske har værdi, men også ser i øjnene at tilværelsen her på jorden er tidsbegrænset og at døden ikke altid er en utilsigtet hændelse? ············································································································································ Spedalskhedsarbejdet i Sikonge Af Steen Møllgaard Andersen Jeg vil gerne tage jer med på en rundtur på Leprosariet. Lad os begynde på sengeafdelingen. På en af stuerne møder vi den unge kone, der for nogle uger siden kom hertil ledsaget af ikke færre end mor, mand og spædbarn. Hun er fra en helt anden region, hvor hun godt nok sidste år blev sat i behandling for spedalskhed, men ingen af de steder, hun henvendte sig, fik hun yderligere hjælp og behandling for sin tilstand, og oven i købet var der adskillige måneder, hvor hun blot fik at vide, at end ikke spedalskhedsmedicin var at få. Men så havde hun hørt om Sikonge, og hele familien kom hertil. Opsvulmet i hovedet var hun, så hun end ikke kunne se ud ad øjnene, mange hævede og ømme store pletter, ondt overalt, svært ved at gå, og hævede ben og arme med hvad der meget rammende benævnes bananfingre. At hun og familien var langt nede psykisk behøver jeg knap nævne. Efter behandling er hun ikke til at kende igen: Glad, jovial og uden hævelser nogen steder. Den eneste skavank nu er, at hun ikke kan lukke øjnene ordentligt på grund af svaghed i musklerne. Men hun gør øvelser flere gange dagligt under Richards vejledning, og vi håber at dét sammen med prednisolonen vil kurere dette handicap. Hendes lille dreng er hele afdelingens kæledægge, og hans far, mor og mormor stråler. De er nu utålmodige efter at vende hjem igen; men da vi er nødt til at trappe hendes meget høje doser af prednisolon gradvist ned og samtidig holde vågent øje med om hun får bivirkninger eller tilbagefald, må de væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Sådan en stormfuld immunreaktion, som hun har haft, kan faktisk godt være dødelig. På nabostuen møder vi nogle, der ikke har været så heldige med at undgå varige skader og er blevet forkrøblede i forskellig grad. Den yngre mand gik omkring et par hundrede kilometer længere vestpå med et sår under foden, der bare blev større og større og hans ben tykkere og tykkere, uden at der var hjælp at få hos sundhedsvæsnet i området. Også han havde hørt om Sikonge, og nu sidder han dér på sengekanten med benet i gips. Gennem et vindue i gipsen kan vi holde øje med at såret heler langsomt men sikkert, så det var heldigvis ikke blevet ondartet, som vi først frygtede. Det var det til gengæld hos den ældre herre overfor, så benet måtte amputeres. Nu er han i gang med at lære at gå med den ny protese, der bliver lavet til ham. Og i sengen ved siden af ligger en, hvis sår på hælen og især omkring anklen af den meget korte og forkrøblede fod heler umådeligt langsomt på grund af dårligt blodomløb. Han har faktisk været her i over et år – vores normale grænse for hvor længe man kan være indlagt –  15

[close]

Comments

no comments yet